Nat på museet

Kultur og fotografi:

Nat på museet

ODENSE (15.11.2018): Det var måske ikke helt som i spillefilmen ”Night at the Museum” med Ben Stiller hvor hele museet – fra dinosaurer over vikinger og amerikanske indianere til præsident Theodore Roosevelt – kommer til live, så snart gæsterne er ude, dørene låset og lyset slukket. Ikke helt i hvert fald. Det så dog ud som om det faktisk spøgte på BRANDTS Museum for Kunst & Visuel Kultur i Odense efter lyset i aftes var slukket.
     Det var ikke fordi sikringen sprang, eller fordi museet skulle spare på elregningen, men det var for at give gæsterne en ny og anderledes oplevelse.

Efterårets skønne farver og helt særlige stemning
Efterårets skønne farver og helt særlige stemning
SKOVSGÅRD (10.11.2018): Det er der lidt endnu, det gule, orange, rødbrune og okker efterårsløv, men det varer ikke længe. Om et par dage og en smule blæsevejr, og træerne står nøgne og skeletagtige tilbage. 
     Duften af vådt, vissent efterårsløv i skovbunden er også noget helt særligt.
     Det er altså nu, I skal ud, hvis I skal have den sidste duft af efterår med Jer over i vintermørket.
     Allerede på den skovtur med vore kameraer, som jeg i går var på med den langelandske kunstner Keld Nielsen i området omkring Dansk Naturfredningsforenings gods Skovsgård på Midtlangeland, var det klart at efterårsløvet synger på sidste vers.
     ”Sidste vers” kunne vi høre, når vi stod stille og tavse inde i skoven. Det lød som et dæmpet regnvejr. Som om dråber sagte dryssede ned igennem trækronernes løv. Men det var blade i tusindvis, som dalede ned, og undervejs ramte andre blade, hvilket man kunne høre. Et tyst regnvejr af blade.
Al vejr er godt fotovejr
Al vejr er godt fotovejr
 
RUDKØBING (09.11.2018): Noget af det værste ved natur- og landskabsfotografiet er, at man skal tidligt op om morgenen, fordi da er lyset allerbedst.
     Noget af det bedste ved det skandinaviske efterår er, at morgenen er langt senere end om sommeren, så selv B-mennesker kan komme ud for at fotografere. Det lever jeg højt på.
     Der er dem, der mener, at der i det mindste skal være en lille smule solskin, for at vejret kan betegnes som et ordentligt fotovejr. Og selvom en smule klart lys i ny og næ absolut ikke er at foragte, når man gerne vil ud for at lufte kameraet, så er det ikke et ufravigeligt krav. Al slags vejr kan give interessante fotos. Man skal bare arbejde med det vejr, der faktisk er derude, snarere end hele tiden at drømme om, hvordan vejret kunne have været.
Det er glas'et, der gør'et
Det er glas'et, der gør'et
SVENDBORG (08.11.2018): Jeg taler ikke om glasset henne om hjørnet på det lokale værtshus, men om det glas man sætter foran sit kamera.
     Allerede da jeg for ganske mange år siden opgraderede til et digitalt spejlreflekskamera med en 8,2 MP-sensor (hvilket var meget den gang - i dag synes det som latterlig lidt) fik jeg at vide, at jeg nu skulle begynde at fokusere mere på de objektiver, jeg satte på mit kamera, for megapixel er ikke alt.
     Ikke desto mindre fotograferer jeg nu med et kamera med 42 MP, og kameraproducenterne forsøger stadigvæk at presse flere og flere pixels ind på deres sensorer, og MP-tallet er også et væsentligt salgsargument i reklamerne. Men det ER faktisk glasset – eller snarere de objektiver – man sætter foran sin sensor, der, med de fine kameraer man har i dag, er mere afgørende for, hvor gode billeder man får, end det er spørgsmålet om man har 10 MP mere eller mindre.
Efterår med færre farver
Efterår med færre farver
 
HOU, LANGELAND (14.10.2018): Farveløst er det ikke. På ingen måde. Men der er færre farver dette efterår, end der normalt er. Der er slet ikke så mange røde nuancer, som der normalt er på denne tid af året. Det er fordi vi endnu ikke har haft nattefrost. 
     Frysende temperaturer om natten bringer de røde farver frem i efterårsskoven. Men i år har vi haft det varmeste efterår siden 1870’erne, så vidt jeg har hørt.
     Alligevel tog min kone og jeg i morges ud på en lille skovtur op til Hou ved Lohals oppe på Langelands nordspids. Her er der et lille stykke skov, hvor Skov- og Naturstyrelsen har plantet ganske mange forskellige træsorter, og derfor er der et potentiale for lidt flere efterårsfarver end normalt.
     De fleste danske skove er plantet for skovdrift. Derfor er de tit lidt kedelige. Samme træsorter over et stort område. Godt for forretningen men kedeligt at se på. Men Skovhaven ved Hollænderhuset i Hou er en undtagelse.
Læs flere artikler fra min blog