Fred - måske slet ikke så kompliceret endda

TRANEKÆR (06.05.2010): Når man sidder heroppe i det fredelige Danmark, som jeg lige nu gør, og kigger ud over et fredet naturområde, så synes Mellemøstens konflikt og ballade uendelig langt borte. Og så alligevel ikke. En af mine naboer er en iransk flygtningefamilie, så selv her på det fredelige Langeland sætter Mellemøsten sine spor. Og om lidt skal jeg af sted mod Sjælland, fordi jeg i aften skal holde foredrag om Mellemøstkonflikten på et seminar, som Forsvarsakademiet står for.
Hvis vi for et øjeblik glemmer historien. Undlader at tale om, hvem gjorde hvad, hvornår. Og i stedet blot erkender, at den dårlige situation er, som den er. Og at det er med udgangspunkt i denne situation, konflikten skal løses. Hvordan skal konflikten så løses? Dét er det afgørende spørgsmål. Og det er måske slet ikke så umuligt endda.    Så derfor sidder jeg nu i mit arbejdsværelse foran min computerskærm og forbereder mig, mens jeg fra tid til anden kaster et blik udover den fredelige eng, hvor økologiske Herford-kødkvæg dovent driver rundt og æder af det saftige grønne græs. Det er den diametrale modsætning fra det skue, min normale dagligdag i Mellemøsten udspiller sig i. Måske derfor kan jeg pludselig her i mine fredelige langelandske omgivelser se Mellemøsten fra en lidt anden synsvinkel.

Hvis vi for et øjeblik glemmer historien. Undlader at tale om, hvem gjorde hvad, hvornår. Og i stedet blot erkender, at den dårlige situation er, som den er. Og at det er med udgangspunkt i denne situation, konflikten skal løses. Hvordan skal konflikten så løses? Dét er det afgørende spørgsmål. Og det er måske slet ikke så umuligt endda.
    Det vil sikkert for mange komme som en overraskelse og lyde lidt underligt at få at vide, at der egentlig ikke er den store uenighed om, hvordan konflikten skal løses, blandt dem der beskæftiger sig med Israel-Palæstinakonflikten i en professional kapacitet – diplomater, politikere, akademikere, journalister og andre.

Der synes generelt at være enighed om, at en holdbar løsning på konflikten skal omfatte:

  • Oprettelsen af en palæstinensisk stat
  • Israel skal have rigtig fred og sikkerhed
  • Den endelige grænsedragning vil – måske med mindre justeringer – ende med at ligge meget tæt på ’67-linjerne.
  • Alle – eller langt de fleste – jødiske bosættelser skal rømmes og nedlægges.
    Palæstinenserne skal have hovedstad i Øst-Jerusalem.
  • Israel skal have kontrollen over Vest-Jerusalem. Palæstinenserne over Øst. På en måde, så man ikke skærer byen over i to, men deles om den. Og der skal findes en ordning, som giver fri og uhindret adgang til de hellige steder i det såkaldte ”hellige bassin”.
  • Det palæstinensiske flygtningeproblem skal løses. Enten ved tilbagevenden til det, der bliver en palæstinensisk stat (ikke til før-’67 Israel), genbosættelse i et arabisk eller andet land, og/eller udbetaling af erstatning for tabt ejendom.

 
 
Selv når man taler med mange israelske og palæstinensiske ledere og almindelige mennesker – dog undtaget islamistiske fundamentalister, jødiske bosættere og lignende – så synes de også at dele denne erkendelse.
    Så spørgsmålet er sådant set ikke længere, hvad der er løsningsmodellen for konflikten. Men snarere hvordan vi kommer fra den fastlåste situation, vi lige i øjeblikket befinder os i, og frem til det, som de fleste allerede ved, er rammerne for en forhandlet løsning.

Det er klart, at ovenstående liste ved første øjekast synes rimelig simpel. Men naturligvis ”gemmer djævelen sig i detaljerne”, som man siger.
    For hvad betyder det, at ”Israel skal have rigtig fred og sikkerhed”? Det betyder, at en kommende palæstinensisk stat ikke må få en militærstyrke og tunge våben, som overstiger et vist niveau. Det betyder også, at de palæstinensiske sikkerhedsstyrker får ansvar for at konfiskere alle illegale våben og effektivt stoppe alle væbnede grupper, som kunne finde på at angribe Israel. Og formentlig også, at grænsen til Israel i en overgangsperiode i hvert fald vil være langt mere åben, end palæstinenserne måske kunne ønske sig. Alt sammen noget, der vil få mange palæstinensere til at føle, at deres uafhængige stat måske alligevel ikke har den fulde suverænitet, som de mener, den burde have.
...selvom en løsning på Israel-Palæstinakonflikten måske ikke er så svær at se, som man skulle tro, så er problemet, hvordan vi kommer herfra... dertil.    Og hvad betyder det, at alle eller de fleste ”jødiske bosættelser skal rømmes og nedlægges”? På overfladen er det ret ligefremt. Der skal ske nøjagtigt det samme, som det Israel gjorde i Gaza-striben i 2005. Dog ville det være dejligt, som husene og faciliteterne som en gestus kunne overdrages intakt til palæstinenserne. Problemet er imidlertid, at en sådan rømning fra Vestbredden vil spille på strenge, der ligger meget dybt i mange jøders og israeleres sjæl. Der vil være stærke kræfter, der vil være imod en sådan rømning. Så stærke og kompromisløse kræfter, at mange helt åbent siger, at de frygter, at det i værste fald vil kunne føre til en borgerkrig internt i Israel.
    Og det er bare et par af punkterne.
    Så selvom en løsning på Israel-Palæstinakonflikten måske ikke er så svær at se, som man skulle tro, så er problemet, hvordan vi kommer herfra... dertil.

 

 
Tilføj kommentar