Fejø's ældste - Hertha:

Still going strong

FEJØ (26.10.2017): Jeg opdagede Hertha en småregnende formiddag, da jeg kørte ned ad Herredsvej, som er hovedgaden på Fejø, på vej ud til et andet interview.
 
En ældre, hvidhåret kvinde gik rundt i en stor have med en rive og fejede haveaffald sammen, så det kunne blive brændt af. 
 
 

Røg giver ofte en god baggrund til et foto, så selvom jeg reelt ikke havde tid til det, så stoppede jeg for bare at tage et enkelt portræt.
 
Jeg spurgte hende, om hun var fra Fejø?
 
”Nej. Jeg er fra Maribo”, svarede hun. 
 
- Nå, hvor længe har du så boet herovre?
 
”Jeg kom hertil i 1944”, svarede hun.
 
- Er du så ikke efterhånden en ægte Fejøbo efter så mange år?
 
”Nej, nej. Jeg er tilflytter. Det er jeg. Men der er jo ikke så mange af de gamle Fejø-familier tilbage i det hele taget.”
 
Det blev kun til en kort snak, mens jeg fotograferede den smukke, gamle dame, og jeg hurtigt måtte skynde mig videre. Men Hertha havde gjort indtryk.
 
 

Herta Christensen, 96 år gammel, enke i mange år efter en af Fejø’s smede. Der var tre den gang. Den gamle smedje står stadigvæk næsten urørt tilbage, som den gang den fungerede, i et lille hus ved siden af Herthas hjem. Den kunne næsten uden videre åbnes som et slags mini-frilandsmuseum.
 
”Hertha har den flotteste have på Fejø”, sagde en af de lokale til mig, da jeg spørger til den gamle kvinde.
 
Alle kender hende, og de er stolte af den ældre dame. Den varme facon, hun omtales på, får det næsten til at lyde som hun er hele øens bedstemor. Jeg beslutter, at jeg må tilbage igen, for at fotografere hende noget mere og tale med hende.
 
Da jeg en uge senere igen kommer til Fejø, besøger jeg Hertha.
 
”Jeg har ikke så meget i haven mere. Det er jo sidst på året. Jeg har kartofler, og det har jeg til hele vinteren”, siger Herta, da vi går rundt ude i haven mellem bede, der er helt fri for ukrudt. 
 
”Jeg er selvforsynende med kartofler, gulerødder, porer og løg.”
 
 

En kvist ligger i vejen, og hun bukker sig adræt ned til jorden – uden at bøje knæene – for at fjerne den. Jeg er 35 år yngre end Herta, har dårlig ryg og kan ikke klare noget, der bare minder om det.
 
Nogle af de lokale fortæller mig, at den næsten 100 år gamle Hertha stadigvæk selv slår sin græsplæne med en gammel græsslåmaskine, hun selv skal skubbe. Jeg spørger hende, om det virkelig er sandt. 
 
”Ja. Det er det. Det er nok arbejdet ude i haven, der holder mig i gang. For at sidde ned hele dagen, det kan jeg altså ikke.”
 
Herta klarer stadigvæk det hele selv.
 
”Det er jo sværere at få hjemmehjælp nu, end det var førhen”, forklarer hun.
 
”Men så jeg får dagen til at gå med at gøre rent, vaske og ordne have og den slags ting.”
 
 

At gøre tingene selv, når kommune og myndigheder skærer ned, er åbenbart noget der ligger i luften her på Fejø.
 
Jeg går ud i den gamle smedje og begynder at stille lamper og lys op og gøre klar til at fotografere Hertha herude, mens hun tilbage i huset forbereder, at familien snart dukker op. En af døtrene, et barnebarn og to oldebørn er på vej over med færgen. 
 
Herta har lavet frugtlagkage og kaffen er klar.
 
* * *

Se John Rasmussens video om min fotografering af Hertha
Se tv2.dk's udgave af historien om Hertha på Fejø her
 
Tilføj kommentar