Efterårets skønne farver og helt særlige stemning

SKOVSGÅRD (10.11.2018): Det er der lidt endnu, det gule, orange, rødbrune og okker efterårsløv, men det varer ikke længe. Om et par dage og en smule blæsevejr, og træerne står nøgne og skeletagtige tilbage. 
 
Duften af vådt, vissent efterårsløv i skovbunden er også noget helt særligt.
 
Det er altså nu, I skal ud, hvis I skal have den sidste duft af efterår med Jer over i vintermørket.
 
Allerede på den skovtur med vore kameraer, som jeg i går var på med den langelandske kunstner Keld Nielsen i området omkring Dansk Naturfredningsforenings gods Skovsgård på Midtlangeland, var det klart at efterårsløvet synger på sidste vers.

”Sidste vers” kunne vi høre, når vi stod stille og tavse inde i skoven. Det lød som et dæmpet regnvejr. Som om dråber sagte dryssede ned igennem trækronernes løv. Men det var blade i tusindvis, som dalede ned, og undervejs ramte andre blade, hvilket man kunne høre. Et tyst regnvejr af blade.
 
Keld kender området godt. Han bor længere sydpå på øen end mig, og skovene omkring Skovsgård er nærmest hans ”baghave”. Så selvom vi kun brugte et par timer om formiddagen, så lykkedes det alligevel at skyde et antal skønne billeder af den smukke, danske efterårsfarvede løvskov.

En gang hadede jeg efteråret. Først og fremmest fordi det afsluttede sommeren, og man endnu ikke vidste, om vi ville få en rigtig vinter med sne, eller om efteråret bare ville fortsætte helt frem til foråret.
 
Sådan har jeg det ikke mere.
 
Efter et langt liv i Mellemøsten, hvor det er (dansk) sommer med sol og varme to tredjedel af året, og derefter fire måneders regntid, så har jeg savnet de danske årstider. 
 
Skovens falmen, løvfaldet, skyerne, blæsten. Det hele synes naturligt. Som det skal være. Og fordi jeg fotograferer, så ser jeg alt på en anden måde. Kameraet har fået mig til at bruge mine øjne på en anden måde. Jeg oplever alt i dette skønne land på en meget mere intens måde. Måske også fordi jeg har været borte fra det så længe.
 
”…jeg mindes den gyldne Falmen, Gennemsigtigheden derude fra Skov til Skov, jeg husker himlens klare Tavshed og de tidlige Solnedgange over øde Stubmarker, hele Naturens Dvælen og dens varme Bleghed. Mindet om Sommeren bliver så levende, og Mindet er en anden brændende Ungdom. Men da Vinteren retfærdigt står for Døren, vil jeg sukke og velsigne den vidunderlige Verden", skriver Johannes V. Jensen.  

Benny Andersen har også beskrevet efteråret smukt i sin vise "Aftentur med Rosalina". 

”Da si’r Rosalina: "Ved du hvad - 
Jeg glæder mig til efteråret kommer 
Det har altid gjort mig stærk og glad 
Jeg syns jeg går i stå når det er sommer 
Efterårets farver har glød og temp'rament 
Jeg føler mig som genfødt hver eneste gang!"