Blogartikler

ODENSE (15.11.2018): Det var måske ikke helt som i spillefilmen ”Night at the Museum” med Ben Stiller hvor hele museet – fra dinosaurer over vikinger og amerikanske indianere til præsident Theodore Roosevelt – kommer til live, så snart gæsterne er ude, dørene låset og lyset slukket. Ikke helt i hvert fald. Det så dog ud som om det faktisk spøgte på BRANDTS Museum for Kunst & Visuel Kultur i Odense efter lyset var slukket i aftes.     Det var ikke fordi sikringen sprang, eller fordi museet skulle spare på elregningen, men det var for at give gæsterne en ny og anderledes oplevelse.
SKOVSGÅRD (10.11.2018): Det er der lidt endnu, det gule, orange, rødbrune og okker efterårsløv, men det varer ikke længe. Om et par dage og en smule blæsevejr, og træerne står nøgne og skeletagtige tilbage. 
     Duften af vådt, vissent efterårsløv i skovbunden er også noget helt særligt.
     Det er altså nu, I skal ud, hvis I skal have den sidste duft af efterår med Jer over i vintermørket.
     Allerede på den skovtur med vore kameraer, som jeg i går var på med den langelandske kunstner Keld Nielsen i området omkring Dansk Naturfredningsforenings gods Skovsgård på Midtlangeland, var det klart at efterårsløvet synger på sidste vers.
     ”Sidste vers” kunne vi høre, når vi stod stille og tavse inde i skoven. Det lød som et dæmpet regnvejr. Som om dråber sagte dryssede ned igennem trækronernes løv. Men det var blade i tusindvis, som dalede ned, og undervejs ramte andre blade, hvilket man kunne høre. Et tyst regnvejr af blade.
 
RUDKØBING (09.11.2018): Noget af det værste ved natur- og landskabsfotografiet er, at man skal tidligt op om morgenen, fordi da er lyset allerbedst.
     Noget af det bedste ved det skandinaviske efterår er, at morgenen er langt senere end om sommeren, så selv B-mennesker kan komme ud for at fotografere. Det lever jeg højt på.
     Der er dem, der mener, at der i det mindste skal være en lille smule solskin, for at vejret kan betegnes som et ordentligt fotovejr. Og selvom en smule klart lys i ny og næ absolut ikke er at foragte, når man gerne vil ud for at lufte kameraet, så er det ikke et ufravigeligt krav. Al slags vejr kan give interessante fotos. Man skal bare arbejde med det vejr, der faktisk er derude, snarere end hele tiden at drømme om, hvordan vejret kunne have været.
SVENDBORG (08.11.2018): Jeg taler ikke om glasset henne om hjørnet på det lokale værtshus, men om det glas man sætter foran sit kamera.
     Allerede da jeg for ganske mange år siden opgraderede til et digitalt spejlreflekskamera med en 8,2 MP-sensor (hvilket var meget den gang) fik jeg at vide, at jeg nu skulle begynde at fokusere mere på de objektiver, jeg satte på mit kamera, for megapixel er ikke alt.
     Ikke desto mindre fotograferer jeg nu med et kamera med 42 MP, og kameraproducenterne forsøger stadigvæk at presse flere og flere pixels ind på deres sensorer, og MP-tallet er også et væsentligt salgsargument i reklamerne. Men det ER faktisk glasset – eller snarere de objektiver – man sætter foran sin sensor, der, med de fine kameraer man har i dag, er mere afgørende for, hvor gode billeder man får, end det er spørgsmålet om man har 10 MP mere eller mindre.
 
HOU, LANGELAND (14.10.2018): Farveløst er det ikke. På ingen måde. Men der er færre farver dette efterår, end der normalt er. Der er slet ikke så mange røde nuancer, som der normalt er på denne tid af året. Det er fordi vi endnu ikke har haft nattefrost. 
     Frysende temperaturer om natten bringer de røde farver frem i efterårsskoven. Men i år har vi haft det varmeste efterår siden 1870’erne, så vidt jeg har hørt.
     Alligevel tog min kone og jeg i morges ud på en lille skovtur op til Hou ved Lohals oppe på Langelands nordspids. Her er der et lille stykke skov, hvor Skov- og Naturstyrelsen har plantet ganske mange forskellige træsorter, og derfor er der et potentiale for lidt flere efterårsfarver end normalt.
     De fleste danske skove er plantet for skovdrift. Derfor er de tit lidt kedelige. Samme træsorter over et stort område. Godt for forretningen men kedeligt at se på. Men Skovhaven ved Hollænderhuset i Hou er en undtagelse.
TRANEKÆR (06.10.2018): Der er mange gode grunde til at bo ude i vores nations landdistrikter, men en af de allervigtigste – for mig i hvert fald – er, at man bor lige ude midt i naturen. 
     Just som man står og laver morgenkaffe, opdager man, at et flot dådyr har lagt sig til ro i haven lige udenfor køkkenvinduet.
     Da solen smukt hæver sig over den fredede naturskov overfor vores hus, og skinner igennem morgendisen, så kommer et par af de vilde heste forbi.
     I turistbrochurerne ligger naturreservatet nede sydpå på Langeland. Og det gør det også. Det er dernede, turisterne samler sig, for at opleve denne langelandske seværdighed.
KLAMPENBORG (12.09.2018): Vi har på TV2 lige haft et seminar – eller måske skulle man snarere kalde det et inspirationsmøde – på Kirsten Piils Kilde i Dyrehaven i Klampenborg nord for København, hvor vi diskuterede fremtiden i medierne, og de dramatiske udfordringer, vi står overfor. 
     Det var en alvorsfuld snak, men omgivelserne var fænomenale. Uovertrufne. Der er ikke mange steder i landet, der er skønnere end Dyrehaven. Det kunne til tider være svært at koncentrere sig om dagens emne. 
     Udover den vigtige dagsorden om fremtiden, så tog Betina og Kim Jørgensen, som driver restauranten i Kirsten Piils Kilde, sig umådelig venligt af os, og bespiste os med noget af den lækreste mad, man kan forestille sig. Jeg er kommet i Kirsten Piils Kilde i en del år, og kvaliteten er fantastisk og stemningen altid afslappet.
     Men intet kan konkurrere med omgivelserne.
TRANEKÆR (26.08.2018): Jeg har i dag haft en hyggelig eftermiddag ude i haven. Ikke med at luge ud i mit højbed med krydderurter (selvom det kunne have brug for det), men i stedet med at lege lidt med blanding af det naturlige lys og kunstlys. Når man fotograferer – forstås. Det vil sige at fotografere med en blanding af solens naturlige lys og det kunstlys, der kommer ud af et flash-system. De to ting kan det til tider godt være lidt svært at blande.
     Min gamle gode ven og tidligere TV2-kollega John Rasmussen, som også fotograferer, kom på besøg, og uden andet end en kop kaffe til at starte dagen på, kastede vi os ud i haven for at dygtiggøre os selv indenfor fotografiet.
I lang tid har mit fotografi ligget stille. Alt for lang tid. Det har der været mange grunde til, men de er ligegyldige nu. Nu er jeg i det mindste begyndt at fotografere lidt igen, og det er dejligt.
     Om jeg begyndte at fotografere igen fordi min kone og jeg i går var inviteret til frokost hos nogle af vore skønne langelandske venner, er det svært at sige. Den ene er billedkunstner og den anden bibliotekar, og vi diskuterede højrøstet og lystigt kunst, landskabsmaleri, fotografi, kultur, politik og alt mulig andet, mens vi spiste. Det var skønt, og det var meget inspirerende.
Hele den palæstinensiske Hamas-gruppes ledelse, som Israel anser for at være terrorister, befinder sig i øjeblikket i Gaza-striben. Det er første gang nogensinde, hele Hamas-ledelsen er samlet, skriver Hamas’ website Safa. Både de lokale ledere og ledelsen udefra. Mange af dem står højt på Israels ”hitliste” – listen over topterrorister, som de israelske myndigheder meget gerne vil slippe af med. Men ifølge flere forskellige kilder har Hamas via FN fået den israelske regerings forsikringer om, at Israel ikke vil forsøge at ramme dem.
     En lille gruppe højtstående Hamasfolk vendte sent torsdag aften tilbage til Gaza-striben fra et kort besøg i den egyptiske hovedstad Kairo. Ifølge den libanesiske avis Al Akhbar har de – med egypterne og FN som mellemmænd – forhandlet en våbenhvile på plads med Israel. Aftalen skal ifølge forlydenderne også føre til en forbedring af forholdene for almindelige palæstinensere i Gaza-striben.
Sider : 1 2 3 4 5 ... 59
næste