Yemen:

Det lykkelige Arabien

Udsigten fra et tag til andre af de smukke, gamle huse i den gamle bydel.
Udsigten fra et tag til andre af de smukke, gamle huse i den gamle bydel.
 
 
Det kan måske synes lidt underligt at bruge ham her, med hans alvorlige ansigtstræk, som det første billede fra Det lykkelige Arabien. Men den gamle mand er så flot og så værdig, at han for mig repræsenterer noget af det, jeg mener, den arabiske verden en gang var.

SANA’A, YEMEN (20.01.2010): "Mumkin sura, min fadlaq?"
    Det er min bedste skolearabiske udgave af: "Må jeg venligst få lov til at fotografere dig?"
    Det er en hel nødvendig sætning at kunne udtale, når man besøger Yemen, for overalt er der motiver. De vælter i bogstaveligste forstand lige ud i hovedet på en. Alt man skal gøre er blot at spørge pænt, og få sig placeret ordentlig, så klarer Yemen og Canon-kameraet resten.

Jeg bor i denne tid i Yemens hovedstad Sana'a, som er et af de smukkeste og mest fotogene steder i verden. Egentlig er jeg hernede for at lave nogle indslag til TV2/Nyhederne om problemerne i Yemen og risikoen for at Al Qaeda, som er ved at få fodfæste i landet, får endnu større indflydelse i de områder af landet, hvor Yemens egen regering ikke har kontrollen.
    Den opgave skal jeg nok skrive mere om her på siden ved en senere lejlighed. Men lige nu og her vil jeg først og fremmest dele min fascination over Sana’as smukke, gamle bydel med Jer. Der er to lande i den arabiske verden, som jeg har drømt om at komme til, men som jeg indtil nu ikke har haft helt til at besøge: Oman og Yemen. Nu kan jeg slette Yemen af listen, selvom det på ingen måde betyder, at jeg nu har set Yemen, for det er slet ikke tilfældet. Jeg har kun lige fået åbnet for godteposen. Jeg skal helt afgjort tilbage igen.
”…der opstod …en myte om et nærmest eventyrligt, gemt og glemt ”Lykkeligt Arabien” i halvøens fjerneste afkrog,”


Normalt når jeg rejser til et arabisk land, jeg ikke besøger ofte, som det er meget længe siden, jeg sidste har besøgt, eller hvor der er sikkerhedsmæssige problemer af den ene eller den anden art, så kontakter jeg rutinemæssigt altid den lokale danske ambassade, for at se, hvad de kan fortælle mig om den politiske situation og de praktiske og sikkerhedsmæssige forhold. Også for at finde ud af, hvordan ambassaden kan hjælpe, når jeg er fremme. I mange arabiske lande har de danske diplomater på den måde været en stor hjælp. I nogle tilfælde har de endog været så udadvendte og hjælpsomme, at de er blevet personlige venner og kilder, som jeg ofte henvender mig til.
    Det samme kan på ingen måde siges om Danmarks Ambassade i Riyadh i Saudiarabien, som er den ambassade, der også varetager Danmarks interesser i Yemen. Det viste sig, at kronprins Frederik åbenbart skulle besøge Saudiarabien, hvilket mere eller mindre fik den danske repræsentation til at gå så meget i koma, at dens ansatte ikke kunne overskue noget som helst andet. Ambassaden nægtede overhovedet at være behjælpelig med at skaffe et visum. I andre dele af Mellemøsten tilbyder ambassadører ligefrem personligt at presse på, for at myndighederne giver mig indrejse. Det var i hvert fald ikke tilfældet her. Til slut sendte jeg blot den danske ambassade en lakonisk mail om, at hvis jeg skulle få brug for bistand i Yemen, ville jeg henvende mig til den tyske ambassade i stedet.

 
 
Sana'a bliver af UNESCO betragtet som en del af verdenssamfundets fælles kulturarv.

I oldtiden døbte romerne dette sydlige hjørne af Den arabiske Halvø ”Arabia Felix”. Dengang betød det egentlig bare ”det frugtbare og produktive Arabien”, fordi dele af Yemen faktisk har ganske megen nedbør og derfor er ganske frugtbar. Men ikke mindst var det på grund af Yemens ”guld” – den værdifulde røgelse, at området blev velstående, og derfor kunne synes rigt og tiltrækkende. Røgelse og krydderier blev i oldtiden eksporteret fra Yemen til store dele af den kendte verden, og var mange steder dyrere end ædelmetaller.
    Senere blev det latinske ”Felix” i stedet oversat til ”lykkelig”, og der opstod på den måde i middelalderen en myte om et nærmest eventyrligt, gemt og glemt ”Lykkeligt Arabien” i halvøens fjerneste afkrog, isoleret fra omverdenen bag golde ørkener og beskyttende bjerge. Det var dette ”Lykkelige Arabien” Carsten Niebuhr og hans rejsefæller i 1760’erne finansieret af Kong Frederik V drog ud for at finde og kortlægge.
    I Thorkild Hansens bog ”Det lykkelige Arabien” fra 1962 om ekspeditionen stiller han dog spørgsmålstegn ved, om det måske i virkeligheden er en oversættelsesfejl, der har fået folk til at tro, at Yemen skulle være mere lykkeligt end andre steder på den arabiske halvø.

”Røgelse og krydderier blev i oldtiden eksporteret fra Yemen til store dele af den kendte verden, og var mange steder dyrere end ædelmetaller.”


Om Yemen er ”lykkeligt” eller ej, er det vanskeligt at svare på. De mennesker, jeg har mødt på mine få dage her i Sana’a, er i hvert meget smilende og venlige. De er også ultra konservative, traditionelle, meget stolte, uafhængige og i mange sammenhænge direkte reaktionære. På den måde minder de mig meget om afghanerne. Men hvis yemenitterne er lykkelige, så kan det i hvert fald ikke være fordi deres land fungere godt. Eller at det er ”det frugtbare og produktive Arabien”, som romerne mente, da de døbte det ”Arabia Felix”.

 
 
Dette mærkelige tegn. To håndflader ved siden af ansigtet betyder tak. Jeg spurgte den smukke gamle mand, om jeg måtte tage hans billede, og HAN sagde tak. De ER venlige mennesker i Yemen.

Der er mange problemer i Yemen. Det vil føre til en længere diskussion om definitioner, at finde ud af, om Yemen i dag er en såkaldt ”failed state” – en fejlslagen stat som Afghanistan, Somalia, Haiti og andre lignende steder. Egentlig mener jeg ikke, at Yemen er en ”fejlslagen stat” – endnu i hvert fald. Det kan måske i faretruende grad være på vej til at blive det. Og den politik landet selv fører, giver ikke megen grund til optimisme.

Alle disse ting, interne opstande, løsrivelsesforsøg og Al Qaeda’s tilstedeværelse vil jeg alt sammen vende tilbage til ved en senere lejlighed. Her blot nogle fotografier fra nogle lykkelige dage i det måske ikke helt så Lykkelige Arabien. Lad mig lige afslutningsvist fortælle, at den gamle bydel af Sana’a af UNESCO er udnævnt til et af vores allesammens fælles kulturarv. Mange af de traditionelle bygninger er mere end 400 år gamle.

* * *

Hvis du kunne tænke dig at se flere smukke billeder fra dette fascinerende land, så klik dig over o foto-galleriet:

http://www.steffen-jensen.dk/dan/fotogalleri/24-yemen-det-lykkelige-arabien/

 
Tilføj kommentar