En svag præsident giver op... næsten…

JERUSALEM (05.11.2009): Først blev jeg ringet op af en palæstinensisk bekendt, som stakåndet, halvvejs råbte i telefonen: "Abu Mazen trækker sig tilbage!"
    Abu Mazen er den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas.
    "Hvor har du hørt det", spurgte jeg min ven. "Har han sagt det?"
    "Han vil offentliggøre det på TV i aften", svarede han. "Det er hvad alle siger her i Ramallah", lød svaret, som om det så dermed måtte være en fastslået kendsgerning.
    Lidt efter var det også budskabet på israelsk radio.
    Jeg ringede til en af mine kilder i PA - Det palæstinensiske Selvstyre.
    Først bekræftede han, at det var korrekt. Mahmoud Abbas vil trække sig. Efter lidt mere snak kom det frem, at den palæstinensiske præsident nok snarere ville meddele, at han ikke vil genopstille ved det næste palæstinensiske valg. Lidt senere i samtalen blev muligheden åbnet for, at Mahmoud Abbas måske kun ville "true" med ikke at ville genopstille.
    "Men det er jo "old hat", det har vi jo vidst i flere dage", sagde jeg til min kilde i PA.
    "Nej, men vi ved ikke noget", sagde han så. Efter hans egen opfattelse som begrundelse for, hvorfor jeg ikke kunne forlange mere præcise oplysninger. Men, efter min egen opfattelse, formentlig det mest sandfærdige af alle de udsagn, jeg havde hørt fra ham under vores samtale.

Om en times tid går præsident Mahmoud Abbas på palæstinensisk TV, og vil formentlig holde en tale, hvor han vil skælde ud på Israel og den israelske premierminister Benyamin Netanyahu først og fremmest. Han vil også kritisere USA, som han føler, har svigtet ham. Og han vil sikkert også lange ud efter Hamas i Gaza-striben, hans ærkerivaler på den palæstinensiske politiske scene.

Og den palæstinensiske præsident sidder i en lidet misundelsesværdig position.
    Han kontrollerer kun to tredjedele af det palæstinensiske territorium - Vestbredden, og en endnu mindre brøkdel af det palæstinensiske folk. Dem der bor i Gaza-striben kontrolleres af Hamas. Og alle dem der bor i de arabiske nabolande er overladt til sig selv og FNs almisser.
    Den israelske regering kan han ikke regne med. Det er den mest højre-nationale i lange tider. Og den er ikke interesseret i fredsprocessen af anden grund, end at den amerikanske præsident ikke giver den mulighed for at smide den i papirkurven. Så premierminister Benyamin Netanyahu holder lige netop den gispende fredsproces i live i respirator, blot så han ikke kan blive beskyldt for at have taget livet af den.
    Men det kan præsident Abbas sådant set godt acceptere. Israel er, om ikke længere fjenden, så i hvert fald modparten. Og den israelske regering er valgt til at forvalte det israelske folks tarv - ikke det palæstinensiske folks.

Abbas er formentlig mere skuffet over den amerikanske præsident Barack Obama, selvom han næppe vil sige det så direkte i sin TV-tale, for han har jo stadigvæk brug for Washington. Men det har i hvert fald været skuffelsen over USA, jeg har hørt gentaget gang på gang i løbet af dagen som begrundelse for frustrationen, når jeg har ringet rundt og talt med mine palæstinensiske kontakter.
    Den palæstinensiske ledelse på Vestbredden, som får pumpet store mængder af penge og bistandshjælp ind, så de kan vise økonomisk fremgang, mens det går ad H til i Gaza-striben under Hamas, troede, at USA og Europa havde ændret tone i forhold til Israel.
    Den amerikanske præsident har flere gange sagt, at Israel skal stoppe al byggeaktivitet i de jødiske bosættelser i de besatte områder. Når den israelske premierminister så flere gange har forsøgt at "fortolke" den amerikanske politik mere fleksibelt, eller rette opmærksomheden på truslen fra Iran i stedet, så har Obama sagt: "Nej, bosættelserne er et problem. Og al byggeaktivitet skal stoppes. Også i Øst-Jerusalem".

Hvis det var blevet gennemtrumfet, ville det have været en kæmpemæssig sejr for Mahmoud Abbas, og på en og samme tid også for den diplomatiske proces som et langt bedre alternativ for palæstinenserne end den væbnede kamp.
    Sådan er det bare ikke gået.
    Amerikanerne begyndte tværtimod at glide af på presset på den israelske regering. Og bulldozerne i de besatte områder arbejder videre med uformindsket fart med at bygge i de jødiske bosættelser.
    Samtidig får Hamas 20 palæstinensiske kvindelige fanger frigivet fra israelske fængsler til gengæld for en DVD-meddelelse fra den kidnappede israelske soldat Gilad Shalit. Og alt tyder på, at Israel vil give Hamas mange hundreder af fanger for soldatens frigivelse, hvilket vil være dødsstødet for ethvert forsøg på at foregøjle palæstinenserne, at forhandlinger kan give dem mere end den væbnede kamp.

Dråben der fik bægeret til at flyde over, var den amerikanske udenrigsminister Hilary Clintons netop overståede besøg. Efter mødet med Mahmoud Abbas i De forenede Arabiske Emirater besøgte hun Israel, og her roste hun premierminister Benyamin Netanyahu for hans indsats for at begrænse byggeaktiviteten i bosættelserne!?!
    Jeg skal ikke kunne sige, om byggeaktiviteten i bosættelserne er begrænset en smule. Men hvis den er, skal man i hvert fald bruge mikroskop for at se det.
    Hertil skal lægges, at inden alt dette, havde Mahmoud Abbas efter pres fra amerikanerne forsøgt at få FN til at udsætte afstemningen om den kontroversielle "Goldstone Rapport" om påståede krigsforbrydelser under Israels krig imod Hamas i Gaza-striben i vinter.
    Det var en boomerang.
    Et monumentalt fejltrin på den interne palæstinensiske scene.
    Selv Fatah-tilhængere på Vestbredden var vrede. Der var daglige demonstrationer med krav om at præsidenten trak sig tilbage.

Derfor er den palæstinensiske præsident, efter sin egen mening, blevet placeret på en "Urias post", hvor det er det rene selvmord at fortsætte.
    Det lyder jo alt sammen som en meget rimelig analyse.
    Så begik jeg den fejl at fortsætte med at ringe rundt. Og så fik en palæstinensisk kollega smidt mig noget koldt vand i blodet.
    "Mahmoud Abbas vil ike trække sig tilbage. Og han vil også genopstille. Han vil bare true", sagde han. "Det er et nødråb til Det hvide Hus. Han siger til amerikanerne: "Læg mere pres på Israel! Få dem til at stoppe byggeriet! Hvis ikke, så går jeg ...måske!"

En vestlig diplomat på Vestbredden mere eller mindre bekræftede den udlægning, og sagde, at det valg, de palæstinensiske myndigheder på Vestbredden har udskrevet i januar 2010, og som Abbas truer med ikke at genopstille ved, alligevel ikke bliver afholdt. Om ikke af anden grund, så fordi Hamas i Gaza-striben ikke vil deltage, og så bliver valget en farce.
    "Kommer der et valg, bliver det først til sommer, i overensstemmelse med den egyptiske præsident Hosni Mubaraks planer", sagde diplomaten, som tilføjede, at selvom Abbas i aften siger, at han 100 procent ikke vil genopstille ved den næste valg, så er der meget lang tid til det valg alligevel.
    Så om lidt skal vi på palæstinensisk TV høre en tale fra en palæstinensisk præsident, som er vred. Så vred, at han måske kunne finde på en gang i fremtiden måske ikke at genopstille, hvis der igen skulle gå hen og blive afholdt et valg.
 
Tilføj kommentar