TRANEKÆR (17.07.2011): Her i sommerferien har jeg ikke tid til at skrive så meget på hjemmesiden, som jeg burde, så derfor sætter jeg nogle ting op, jeg alligevel laver, men som under normale omstændigheder nok ikke ville ende på siden.
I TV2/NEWS havde de her til aften ved 22-tiden et indslag om situationen i Libyen, hvorefter jeg var med i det, vi i TV-sproget kalder en LIVE Q&A – en direkte transmitteres spørgsmål-svar session med studieværten. Herunder kan I se de noter, jeg på forhånd havde forberedt.
Q: NATO har optrappet sine angreb - hvilken effekt har det på Gadaffis styrker?
A: Gadaffi’s styrker er svækkede. Det er der en række ting, der afslører. På det allerseneste har vi set oprørerne gå i offensiven. Både ovre i den østlige del af landet, hvor de nu kæmper inde i oliebyen Brega. Nogle siger endog, at oprørerne har taget kontrollen med byen andre at der stadigvæk kæmpes.
I vest – tættere på hovedstaden Tripoli – er oprørerne også visse steder i fremmarch. Enkelte steder er de under 80-100 km fra hovedstaden. Så tæt på har de aldrig været.
Så selvom det kun går meget langsomt fremad, så går det næsten udelukkende fremad for oprørerne, og ikke som tidligere lidt frem og lidt tilbage. Lige nu ser det ud til at Gadaffi’s styrker er på tilbagetog næsten alle steder.
Vi ved også, at man på Gadaffi-siden begynder at lide under alle mulige mangler. Blandt andet er der ikke flere penge, heller ikke til at betale soldaterne, så Gadaffi er begyndt at udskrive gældsbeviser, som de færreste tror, nogensinde vil blive indfriet. Der er mangel på ammunition og brændstof, hvilket betyder, at regeringsstyrkerne er mindre mobile og dermed mere sårbare.
Så alle disse ting er naturligvis med til at svække moralen og kampgejsten blandt de tropper, der skal kæmpe for Muammar Gadaffi.
Q: Gadaffi afviser i endnu en tale, at vil forlade Libyen. Men han er jo snart ved at løbe tør for olie og våben - hvor længe vurderes det, at han kan holde skansen?
A: Det er svært – eller rettere umuligt at sige. De fleste eksperter, der blev spurgt for nogle måneder siden, mente slet ikke, at Gadaffi stadigvæk ville sidde ved magten i dag, men det gør han. Så det kan ikke lade sig gøre at klæbe en ”sidste salgsdato” på ham.
På de ene side må man jo sige, at Gadaffi efterhånden har haft så mange muligheder, for at forlade lande, og gå i eksil, men han har valgt ikke at udnytte dem. Derfor mener mange, at han hellere vil dø i kamp end forlade landet. Det eneste der synes sikkert er, at Gadaffi ikke kan vinde krigen. Enten dør han, overgiver sig, bliver fanget eller flygter. Sejr synes ikke længere at være en mulighed for ham… set udefra i hvert fald.
Samtidig må man ikke glemme, at der er blevet udstedt en arrestordre på ham fra den Internationale Straffedomstol i Haag. Det betyder at selvom nogle lande så skulle kunne forhandle en aftale, hvorunder Gadaffi får frit lejde ud af Libyen, så påvirker det ikke Strafferetten, som stadigvæk vil have ham udleveret til retsforfølgelse. Det gør det naturligvis ikke nemmere at forhandle sådan en frit lejde-aftale, for Gadaffi skal udleveres, og det ved han.
Men, på den anden side, hvis man så forestiller sig at noget sådant faktisk er ved at ske (at Gadaffi forsvinder ud af Libyen), og det mere end antydede franskmændene jo i sidste uge – så er det naturligvis noget, Gadaffi aldrig vil indrømme indtil han faktisk sidder i flyet på vej ud.
Q: Oprørerne fik et moralsk rygstød i fredags, da USA og en række andre vestlige lande anerkendte dem som det libyske folks legitime repræsentanter. Hvad betyder det for oprørerne?
A: Udover at det er et moralsk skulderklap, som betyder meget for oprørernes kampgejst og tro på, at de nok skal vinde krigen, så betyder det også, at man nu er et vigtigt skridt nærmere en mulighed for at få frigjort nogle af de enorme indefrosne libyske formuer, som Gadaffi har skjult i udlandet, og give disse penge til oprørerne, som også har katastrofalt mangel på kontanter til at udbetale lønninger og meget andet.
Q: EU ministre holder møde i Bruxelles i morgen om Libyen og Syrien og Mellemøsten i det hele taget. Hvad kan vi vente os bliver resultatet? Sanktioner overfor Syrien?
A: EU kan gøre meget i forhold til Libyen. Først og fremmest i forhold til de indefrosne libyske midler rundt om i europæiske banker, som allerede nævnt. Men EU kan også hjælpe med andre forsyninger til oprørerne – fra fødevarer, teknik, reservedele til militære forsyninger.
Til gengæld skal man næppe forvente sig ret meget mere end ord i forhold til Syrien.
Der er allerede sanktioner imod Syrien, men der er ikke tale om mere end nogle indrejseforbud imod en række navngivne syriske topfolk. Det kan være at disse sanktioner bliver skærpet en smule, men det vil ikke være noget, der får regimet i Damaskus til at blinke i bare et enkelt splitsekund.
EU vil ikke involvere sig ret meget mere i flere konflikter i Mellemøsten end det allerede er. Og så længe Den arabiske Liga ikke presser på for at få en større international involvering, og det gør Den arabiske Liga ikke, så vil EU og resten af verden bruge det som undskyldning. Desuden er der også en frygt for, at jo mere man fra Vesten presser Assad-regimet, jo mere presser man det i armene på Iran, og der er der ikke nogen, der ønsker.
Der hvor EU måske kunne gøre noget effektivt for at presse Syrien ville være ved at gå via Tyrkiet. Tyrkiets rolle er noget Assad er langt mere sårbar overfor. En meget stor del af Syriens samhandel er med Tyrkiet.
Men der er ikke så mange i EU, der har indset hvilket stærkt kort Tyrkiet på mange områder kunne være for Europa.