Egypten efter valget:

Bliver det Arabiens første islamiske republik?

KAIRO (22.01.2012): Bliver Egypten den arabiske verdens første islamiske republik? Det frygter mange i Vesten og ikke så få blandt Egyptens vestligt orienterede middel- og overklasse og ikke mindst blandt landets koptisk kristne minoritet.

Islamisterne vandt det egyptiske valg stort. Tilsammen får de vel godt og vel to tredjedel af stemmerne – måske kommer de i virkeligheden tættere på tre fjerdele. Sandsynligvis har de vundet omkring 70% af stemmerne. Måske lidt mere, når eksperterne har reddet trådene nu i det ubegribeligt komplicerede, byzantinske egyptiske valgsystem.

De liberale politiske partier kan samlet måske lige snige sig op i nærheden af en fjerdedel. Heraf bliver Wafd-partiet det største med et sted mellem 43-45 mandater i parlamentet eller Nationalforsamlingen. De moderne, veluddannede, middelklasse unge, som stod for revolutionen imod diktaturet er blevet valgets store tabere med kun lidt mere end en håndfuld mandater.

 
 
De veluddannede, middelklasse unge, der væltede Mubarak, er valgets store tabere.
Det muslimske Broderskabs politiske parti Frihed og Retfærdighed – FJP – blev valgets store vinder. Partiet emder formentlig med at få lige under halvdelen af alle stemmer – et sted mellem 46-47%, hvilket sikkert vil give dem mellem 233-237 mandater ud af Nationalforsamlingens 508.

De endnu mere yderligtgående islamister i Nour-partiet, der beskrives som salafistisk – får formentlig mellem 121-122 pladser i parlamentet med deres 22-25% af stemmerne.

Det er resultatet af det første nogenlunde frie egyptiske valg efter Hosni Mubarak blev væltet for snart et år siden. Eller så tæt som vi lige i øjeblikket kan komme på det endelige resultat. Men hvad betyder det så for Egyptens fremtid?

Det første afgørende spørgsmål er, om parlamentet eller Nationalforsamlingen faktisk får nogen egentlig magt. Det har det indtil videre ikke haft. Hverken under præsident Mubarak eller under militærrådet, som har haft den egentlige magt siden Mubaraks fald. Hosni Mubarak udpegede og afskedigede selv sine premierministre og regeringer uden hensyn til situationen i Nationalforsamlingen, og det samme har militærrådet indtil nu gjort.

Hvordan magtfordelingen i fremtiden bliver afhænger af, hvordan Egyptens nye forfatning kommer til at se ud, og den skal først udformes i løbet af foråret af et nyt forfatningsråd, som det ser ud til at parlamentet for lov til at udpege. Hvilken indflydelse militæret får på udformningen af forfatningen ved vi endnu ikke. Og om forfatningsrådet tør ”tage tyren ved hornene” og lave en forfatning, der underlægger de væbnede styrker en form for folkevalgt kontrol er tvivlsomt.

 
 
Mange siger, at revolutionen nok væltede diktatoren, men diktaturet er langtfra overstået. Kampen må fortsætte.
Oprindeligt krævede Det muslimske Broderskab, at den der vandt valget også ville blive den der kom til at danne Egyptens regering, og at det skulle være regeringen der sad med den egentlige magt. Det har broderskabet nu tilsyneladende blødt lidt op på. Formentlig fordi landets katastrofalt dårlige økonomiske situation er blevet klar for dem. Og at sidde med det samlede regeringsansvar i sådant et fallitbo er ikke noget nogen drømmer om. Derfor er det både sandsynligt, at broderskabet når det kommer til spørgsmålet om at danne regering, vil søge koalitionspartnere, der ikke er islamistiske, til at dele ansvaret med. Og det tyder også på, at de nu godt kunne tænke sig en lidt stærkere præsident, end de hidtil har ønsket, så han også kan komme til at løfte en del af byrden.

Hvis Det muslimske Broderskab ønskede at danne en egyptisk islamisk republik med Shari’aen som landets lov, så kunne de sagtens gøre det ved at gå i koalition med det salafistiske Nour-parti. Men det er der ikke noget, der tyder på, at de kunne tænke sig.

Det her er deres chance for at vise, at de er politisk modne og er i stand til at påtage sig regeringsansvaret. I de seneste uger har de gjort en dyd ud af at mødes med vestlige diplomater og politikere, som de har forsøgt at forvisse om, at de ikke vil udråbe et islamistisk præstestyre efter iransk forbillede.

På den anden side er det også klart, at et Egypten, hvor omkring 70% af vælgerne har peget på islamistiske partier, ikke bliver det samme Egypten, som vi har kendt i de sidste mange årtier. Hvordan det præcist kommer til at tage sig ud, må vi vente med at se.

De områder, der i den sammenhæng bliver interessante at følge, er:

• Hvordan den nye situation kommer til at påvirke fredsaftalen med Israel fra 1979?
• Hvad bliver konsekvenserne for kvinders rettigheder?
• Får islamisternes valgsejr betydning for demokratiets fremtid og for respekten for menneskerettighederne?
• Hvordan bliver Egyptens oprindelige befolkning – de kristne koptere, som udgør omkring 10-11% af befolkningen – behandlet?
• Og kommer der indskrænkninger i ytrings- og pressefriheden og måske en strammere censur?

 
 
Salafisternes fremgang ved valget er en af de store overraskelser.
Jeg kan ikke nå at komme ind på alle emnerne her, men vil sikkert tage flere af dem op i de kommende dage. Her blot et par ord om kvindernes situation, ytringsfrihed og de kristne.

Den egyptiske revolution væltede ganske vist i demokratiets navn præsident Mubaraks regime, men for landets kvinder betyder det på inden måde fremgang. Måske snarere tværtimod.

Frihed og Retfærdighedspartiets platform gør det klart, at det er dets mål at stramme lovet op på områder som omhandler kvinders og børns rettigheder, så man kan slippe af med regler ”der er skadelige for familien”, som det hedder. Et kvindeligt medlem af partiet siger, at det drejer sig om regler, ”som strider imod Shari’aen og den menneskelige natur.

Her er der tale om en lang række liberaliseringer af loven, som har øget kvinders ret til skilsmisse og til at få forældreretten over børnene og så videre. Der tales også om at kvinder ikke skal kunne have deres eget pas eller rejse alene til udlandet uden deres mænds eller fædres skriftlige tilladelse.

Heri kan Frihed og Retfærdighed forvente at få støtte fra partiets sandsynlige koalitionspartner, det liberale Wafd-parti, som har luftet et ønske om lignende stramninger.

 
 
Fattigdom, manglende uddannelse kombineret med myndighedernes korruption og inkompetance er nogle af grundene til islamisternes valgsejr.

Endnu mere restriktivt står det naturligvis til blandt de ultra-ortodokse salafister i Nour-partiets, som mange frygter, at Frihed og retfærdighed langsomt vil begynde at nærme sig, når støvet har lagt sig, og militærets rolle i det fremtidige Egypten bliver klart.

Den egyptiske lov siger, at alle partier skal have kvindelige kandidater på sin liste. Det blev salafisterne så også nødt til. Men deres kvindelige kandidaters valgplakater var kun prydet at et navn og billedet af en blomst, for et foto af en kvinde var alligevel for uhørt. Efter mange protester tvang valgkommissionen Nour-partiet til at opgive den type plakater. I stedet fik de kvindelige kandidaters valgplakater påtrykt et billede af kandidatens ægtemand!!! Det måtte række.

Ved en konference partiet afholdt om ”Kvinders rolle i politik”, som havde deltagelse af 700 kvindelige tilhængere af Nour-partiet, var alle talerne mænd. Ikke én eneste kvinde fik lov til at sige noget, og kvindelige journalister, som ville dække mødet, men som ikke bar slør, blev forhindret adgang og fik også at vide, at de senere heller ikke ville få adgang til himlen.

Lederen af partiet Frie Egyptere – en del af valgalliancen Egypten-blokken – er den koptisk-kristne Naguib Sawiris, som er indehaver af et af Egyptens mest succesrige og profitable mobiltelefonselskaber. Han er allerede kommet i Det muslimske Broderskabs søgelys. Advokater, der arbejder for broderskabets Frihed og Retfærdighedsparti, har sagsøgt Sawiris, fordi de mener, at han har hånet Islam, fordi han under valgkampen offentliggjorde en satirisk tegning af en langskægget Mickey Mouse og Minnie Mouse tækkeligt dækket af et slør. Den sag får mange moderne, tolerante egyptere til at frygte, at fremtiden både byder på mere censur, mindre pressefrihed og strammere regler for hvordan ikke-muslimer og ikke-troende kan optræde.

 
 
Kvindernes situation kan blive forværret med islamisternes valgsejr.
De kristne føler sig under virkelig hårdt pres. Mange veluddannede er allerede begyndt at forlade landet, og det er en brain drain, som det egyptiske samfund slet ikke har råd til i den nuværende situation.

I flere mindre byer ude på landet i Øvre Egypten og i Nil-deltaet er kirker blevet brændt af og kristne angrebet af yderligtgående islamister. Selv i storbyen Alexandria er det flere gange kommet til voldelige sammenstød mellem kristne og muslimer, og mange kristne – i særdeleshed kopterne – frygter, at de nu bliver andenklasses borgere, som blot er tålte, fordi Islam siger, at de kristne skal tåles, men som i realiteten dag ud og dag ind i fremtiden må kæmpe for deres rettigheder. Og mange frygter også for, hvad islamisternes opstigning til magten kommer til at betyde for det meget ømtålelige spørgsmål om blandede ægteskaber – når en kristen gifter sig med en muslim. Eller for den sags skyld hvad der sker, når en muslim konvertere til kristendommen og bliver døbt.

Midt i al frygten for fremtiden – og den er ganske velbegrundet for alle moderne, vestligt indstillede egyptere, kvinder, kristne og andre. Så er det måske også værd at bemærke et par andre ting.

Det muslimske Broderskab vil sandsynligvis danne regering med det mere liberale Wafd-parti, og alene i den koalition vil partiet blive nødt til at gå på kompromis med mange ting. Og hvis den nye forfatning faktisk giver dem den egentlige regeringsmagt, så skal de til at forholde sig til en hel masse ganske profane, dagligdags problemer som renovation, kloakering, elforsyning, beskæftigelse og så videre. Egyptens økonomi er et morads, og det vil kræve alle deres talenter at stoppe nedturen og få samfundet til at fungere.

Vedtager de ikke i mellemtiden love, der skruer demokratiet tilbage i tiden igen, så bliver deres optræden på den politiske scene, og deres evner til at løse de kæmpemæssige problemer, Egypten står overfor, afgørende for, hvordan de kommer til at klare sig ved næste valg. Det kan sagtens blive en modningsproces, der langsomt gør dem mere til politikere end til religiøse agitatorer.

Og vi må heller ikke glemme, at Det muslimske Broderskabs valgsejr er resultatet af et demokratisk valg. Alene derfor er det en virkelighed, alle bliver nødt til at leve med – om de kan lide det eller ej. Og når man ser på, hvor massivt islamisterne har vundet, så er det klart, at de udtrykker nogle holdninger, drømme og håb, som ligger dybt i mange egypteres sjæl. Til gengæld må det flertal, som nu har vundet magten, gøre en dyd ud af at beskytte mindretallene og deres rettigheder. Og hvor godt de lykkes med det, er i virkeligheden lakmusprøven på, om de er modne til at føre Egypten i en mere demokratisk retning og ind i fremtiden.


 

 
 

Egypt's Islamist-led parliament to hold first session


Muslim Brotherhood's party forms biggest bloc. Parliament sits after first free vote in decades. Army vows to hand over power after president vote in June.


By Marwa Awad

CAIRO, Jan 23 (Reuters) - Egypt's parliament sits for the first time on Monday since Hosni Mubarak was deposed after a historic election that put Islamists, repressed under the former president, in the driving seat.
 
The Muslim Brotherhood's party was the biggest winner in the first free vote in decades. It has vowed to guide Egypt in the transition to civilian rule after generals took charge after Mubarak was pushed out of office in February.
 
The rise of the Islamists marks a sea change from Mubarak's era when parliament was a compliant body stuffed with members of his National Democratic Party and the Muslim Brotherhood was officially banned though semi-tolerated.
 
Generals will remain in charge until after a presidential election in June when they have promised to handover power, although many Egyptians suspect the army may seek to cling on to power from behind the scenes even after that.
 
"It will be a historical session in Egypt's transition to democracy and civilian rule," Mohamed Beltagy, a leading member of the Brotherhood's Freedom and Justice Party (FJP), said before the first session, due to begin at 11 a.m. (0900 GMT).
 
One of the first steps in Monday's session will be electing the speaker, set to be the FJP's nominee, Mohamed el-Katatni.
 
Youth movements, who put national pride before religion when they galvanised Egyptians in the 18-day revolt against Mubarak, said they would demonstrate outside the assembly to ensure protesters killed in the uprising were not forgotten.

"We do not contest the popular mandate of parliament, but it better deliver on the rights of martyrs and wounded. We fear political parties may vie for political gain and ignore the youth," activist Mohamed Fahmy said.
 
Liberals were pushed into third place behind the FJP and ultraconservative Islamist Salafis led by al-Nour party, the surprise runners up. The FJP says it controls almost half the 498 elected seats, with a few re-runs still to be held.

 
 

 

REVIVAL
Although Islamists dominate, it is unclear whether they will form a single bloc in parliament, which will have a key role in drafting the new constitution. The Brotherhood has said it wants to be inclusive and ensure all voices in Egypt are heard.
 
Monday's session marks the revival of an assembly that in the early 20th century was a vibrant forum for the nation's aspirations and filled with deputies who vied with the monarch and Egypt's British overlords.
 
Parliament's independent voice was extinguished after a 1952 coup that toppled the king and swept military-backed autocrats to power. Mubarak was a former air force commander and the ruling military council is now led by Mubarak's defence minister for 20 years, Mohamed Hussein Tantawi.
 
"The Egyptian military seems at this point determined to carve out an exception to democratic rule for its area of power and interest," Human Rights Watch's executive director Kenneth Roth said on Sunday at the launch of the group's annual report in Cairo.
 
Parliamentarians see the new assembly as bringing Egypt a step closer to ending military rule.
 
"We say that we respect and appreciate the army but the military council must be held accountable for any mistakes... No one is above accountability," the Brotherhood's general guide, Mohamed Badie, said last week.
 
But the Islamist group has also previously said it does not seek a confrontation with the military.
 
Some analysts have suggested the army will not fully abandon politics unless the Brotherhood and other prominent political parties offer guarantees that it will not face legal retribution over the killing of protesters.
 
Mubarak, 83, is now on trial for his role in the deaths of 850 people during the uprising. Scores of people have been killed in sporadic eruptions of violence since then, including demonstrations against army rule in November and December.
 
Several youth groups say they will hold peaceful protests in front of parliament in central Cairo to ensure the new assembly supports those wounded or families of those killed in protests.

A Brotherhood source said its members would form a human chain around parliament to stop any protest turning violent.
 

 

 
Tilføj kommentar
 
 
1 Kommentarer: