Qatar udstødt og isoleret:
Værste krise i Golfen siden den første Irakkrig
ISTANBUL (07.06.2017): Som om der ikke allerede er krige, kriser og konflikter nok i Mellemøsten, så er en ny netop brudt ud i lys lue. Eller den er snarere eksploderet, for så hurtigt er det gået.
Saudi Arabien, Egypten, De forenede Arabiske og Bahrain afbrød mandag de diplomatiske relationer med det arabiske golf-emirat Qatar, og de har også stoppet handels-, skibs- og flyforbindelserne og indført andre sanktioner.
Flere andre arabiske lande følger i øjeblikket trop på forskellig vis.
Yemen (hvis regering ikke regerer så meget), Libyen, Maldiverne, Marokko, Mauritanien og andre er gået med i sanktionerne på forskelligt niveau. Jordan har nedgraderet sin diplomatiske tilstedeværelse i Doha, men ikke helt afbrudt de diplomatiske forbindelser, samt frataget den qatariske TV-station Al Jazeera’s tilladelse til at operere i Jordan, mens landet forsøger at finde ud af, om anklagerne imod Qatar ”holder vand”.
Qatar støtter militante jihadister
Qatar beskyldes for at støtte og finansiere militante jihadi-grupper rundt om i Mellemøsten samt at støtte Iran, som mange arabiske lande beskylder for at blande sig i kriser og konflikter og trænge ind overalt i den arabiske verden.
Qatar har ”omfavnet en række terrororganisationer og sekteriske grupper i området med det formål at destabilisere regionen”, påstår Saudi Arabien, som siger, at Qatar har støttet både Det Muslimske Broderskab i Egypten og andre steder, Hamas, al-Qaeda, Islamisk Stat, samt også forsøger at støtte saudiske shi’a-muslimske oppositionsgrupper i landets nordlige grænseprovinser.
Qatar har tidligere afvist lignende anklager, selvom vestlige efterretningstjenester ofte har sagt, at Qatar har støttet Al Qaeda-grupper som Al Nusra-fronten og andre lignende terrorgrupper i Syrien. Desuden er den qatariske emirs sympati for Det Muslimske Broderskab og Hamas almindeligt kendte. Hamas støttes økonomisk af Qatar og gruppen har slået sit politiske hovedkvarter op i Doha i Qatar, efter den syriske borgerkrig tvang gruppen ud af Damaskus.
I løbet de allersidste dage er der dog dukket rapporter op i den arabiske presse, som antyder, at Qatar måske er på vej til at bede Hamas flytte sit hovedkvarter igen. Flere Hamas-ledere skulle i hvert fald have fået bud på at forlade Doha.
Den arabiske verden er stort set sunni-muslimsk, mens Iran er shi’a-muslimsk og flertallet af befolkningen er persere,.
Araberne beskylder Iran for at udnytte de shi’itiske befolkningsgrupper i de arabiske lande til at yppe strid og utilfredshed og til at vinde indflydelse ved at ”puste til ilden”, hvor der allerede er konflikter, stridigheder og borgerkrige med sekteriske undertoner som i Yemen, på Bahrain, i Irak, Syrien og i Libanon.
Mange beskriver det som den værste siden Irakkrigen i 1990-91 imellem de arabiske golfnationer indbyrdes, og den svækker den koalition af allierede, som USA har opbygget i krigen imod Islamisk Stat i Irak og Syrien.
Gidselkrise og penge til ekstremister
En af de ting, der denne gang har været med til at udløse konflikten har tilsyneladende været hele det komplicerede setup omkring en gidseludveksling for halvandet år siden.
I april kom det frem, at Qatar tilsyneladende havde betalt over en milliard dollars (6,6 milliarder kroner) for at få en gruppe qatarier – blandt andet et medlem af emir-familien – som var blevet taget til fange af en iransk-støttet shi’a-muslimsk gruppe i Irak i slutningen af 2015.
Sagen er yderst snørklet, så hold fast et øjeblik.
Qatarierne var på falkejagt i det sydlige Irak, og blev der taget til fange af en shi’itisk gruppe. Denne gruppe har nære forbindelser til den libanesiske Hizbollah-organisation, som kæmper sammen med Assad-regimet i Syrien. Begge grupper støttes af Iran. Nogle af Hizbollah’s krigere i Syrien var på samme tidspunkt blevet taget til fange af en sunni-muslimsk jihadi-gruppe med tilknytning til Al Qaeda.
I den komplicerede ”studehandel”, der blev udarbejdet, betalte Qatar angiveligt omkring 300 millioner dollars til Al Qaeda-gruppen i Syrien, for at få Hizbollah-krigerne frigivet, samt 700 millioner dollars til henholdsvis Iran og nogle militante irakisk-shi’itiske ledere, for at få løsladt jagtselskabet fra Qatar.
Overførslen af de mange penge blev kamufleret, som om det var en del af en humanitær aftale om at ophæve belejringen af fire landsbyer i Syrien. To som var omringet af Hizbollah, og to andre der var belejret af Al Qaeda-gruppen. Men det var blot et skalkeskjul for at sløre, hvor pengene gik hen.
Syriske oppositionsgrupper siger, at det blot var én enkelt sådan fordækt kanalisering af penge fra Qatar til nogle af de jihadiske grupper i landet, og at den slags økonomisk støtte finder sted hele tiden.
Iraks præsident Haider al-Abadi har også sagt, at de irakiske lufthavnsmyndigheder i Bagdad har beslaglagt milliarder af kontante dollars, som Qatar illegalt har forsøgt at smugle ind i landet i kufferter og kasser.
Sådanne historier giver næring til den mistanke, mange i Mellemøsten og resten af verden længe har haft, til at Qatar i det skjulte støtter militante jihadi-grupper, mens landet udadtil, officielt støtter koalitionen i krigen imod Islamisk Stat.
Hackerangreb og ”falske nyheder”
Nu er det imidlertid også kommet frem, at en af de udløsende faktorer i den aktuelle konflikt også kan have været et russisk hackerangreb i slutningen af maj, som skulle have plantet ”falske nyheder” i det qatariske nyhedsbureaus computer-mainframe.
Ifølge CNN bekræfter både amerikanske og qatariske embedsmænd, at FBI har sendt eksperter til Doha, for at assistere myndighederne i Qatar med at optrævle hackerangrebet.
De falske nyheder skulle angiveligt have haft til formål at så splid imellem de arabiske golfstater og koalitionen, der kæmper imod Islamisk Stat i Irak og Syrien, blandt andet ved at plante et falsk citat fra Qatars leder, hvori han skulle udtrykke sin støtte til både Iran og Israel, samt udtrykke tvivl om USA’s præsident Trump vil magte at forblive på præsidentposten i ret lang tid.
Hvis det var formålet med hackerangrebet at så splid internt i koalitionen og imellem golfaraberne, så må man indrømme, at hackerangreb er en utrolig prisbillig og tilsyneladende effektiv form for krigsførelse. Spørgsmålet er imidlertid også, i hvilken udstrækning Qatar og de amerikanske myndigheder forsøger at bruge hackerangrebet til at skabe en fortælling om, at den aktuelle krise skyldes udefrakommende indblanding, og bygger på et falsk grundlag.
Sagt med andre ord: Give qatarierne er "nødudgang" ud af krisen.
At alt i virkeligheden stadigvæk er fryd og gammen, og at hele misæren blot skyldes uheldige misforståelser og et russisk forsøg på at "sætte lus i skindpelsen".
Det vil i givet fald kun være en halv sandhed. For rivaliseringen imellem Qatar og Saudi Arabien er gammelkendt. I mange år havde man næsten på fornemmelsen, at Qatar ofte ventede på at se, hvad Saudi Arabien mente om et eller andet, for så selv – næsten som på autopilot – at indtage det diametralt modsatte synspunkt.
Gammelkendt konflikt
At der er et modsætningsforhold imellem den arabiske golfstat Qatar på den ene side og Saudiarabien, De forenede Arabiske Emirater og flere andre arabiske lande på den anden er altså ikke nogen hemmelighed. Den har eksisteret i årtier. Men at denne modvilje og politiske rivaliseren så pludseligt og hurtigt har kunnet forværres til en konflikt af det omfang, vi ser nu, kommer bag på de fleste.
Når vi ser de mange skridt op ad eskaleringsstigen, en lang række arabiske lande har taget i ét enkelt spring i forbindelse med krisen, er det oplagt, at der er tale om en længe næret, akkumuleret modvilje og utilfredshed, der nu lige pludselig er eksploderet i et forbavsende dybtliggende raseri.
I De forenede Arabiske Emirater har myndighederne netop advaret borgerne om, at kritik af regeringens politik under krisen eller sympatitilkendegivelser overfor Qatar på de sociale medier er strafbart med fængsel på op til 15 år.
”Hård og resolut handling vil blive taget i brug overfor enhver, som viser nogen som helst form for støtte eller sympati for Qatar, eller som fremkommer med kritik af De forenede Arabiske Emiraters politik i de sociale medier, på tryk eller på anden vis”, siger emiraternes chefanklager Hamad Saif al-Shamsi.
Emiraternes regering har set nok af det kaos, som vrede protestdemonstrationer har ført til andre steder i Mellemøsten. Noget lignende vil de ikke have. Så ingen ytrings-, menings- eller pressefrihed her.
Optrapning på rekordtid
De arabiske lande, der er med i optrapningen imod Qatar, er hoppet helt over processen med først at skrive vrede, diplomatiske noter, ”hjemkalde ambassadøren til konsultationer” og andre almindeligt kendte indledende skridt, der kun langsomt optrapper, samtidig med at de giver tid og åbner mulighed for forhandlinger. De arabiske lande er– på overfladen i hvert fald – gået fra normale relationer direkte til afbrydelse af de diplomatiske forbindelser, stop for handelssamkvem og afbrydelse af skibs- og flyforbindelser.
Det er helt klart Saudi Arabien, der er drivkraften bag straffeoperationen imod Qatar. Mange af de arabiske lande fra nær og fjernt, der på forbavsende kort tid har afbrudt deres diplomatiske forbindelser med Qatar, er for fleres vedkommende helt afhængig af Saudi Arabiens gavmilde uddeling af penge og andre ydelser. Opbakning til den saudiske aktion imod Qatar er bare en lille modydelse, der følger med dette afhængighedsforhold.
Alligevel skal man dog ikke undervurdere dybden af den ægte vrede, der kommer til udtryk.
Egypten er ganske vist også afhængig af at være på Saudi Arabiens gode, gavmilde side. Men de egyptiske myndigheder hader Det Muslimske Broderskab, som de har stemplet som en terrororganisation. Dette Broderskab støttes økonomisk og politisk af Qatar, hvis konge selv har stor sympati for både Broderskabet og Hamas i Gaza-striben, som også er vokset ud af det egyptiske Muslimske Broderskab.
De forenede Arabiske Emirater lægger endog på eget initiativ op til yderligere skærpelser af de politiske og økonomiske sanktioner imod Qatar, hvis landet ikke øjeblikkeligt ændrer sin politik ”som undergraver deres naboers stabilitet”, som Emiraternes udenrigsminister Anwar Gargash udtrykker det.
Forretninger tomme
Næsten alle forbrugsvarer importeres til Qatar. Landet har penge nok. De sidder ovenpå nogen af verdens største forekomster af naturgas. Så import er normalt ikke noget større problem. Prisen er underordnet. Men det gør landet sårbart.
Under normale omstændigheder bugner supermarkedernes hylder af varer. Størstedelen af dem er kørt ind over landegrænsen fra Saudi Arabien, som er det eneste land, Qatar – der er en halvø – deler landegrænse med. Nu er den pludselig lukket.
Det har fået indbyggerne i Qatar til at gå i panik og hamstre så godt som alt, og i mange områder er supermarkederne og fødevarebutikkerne pludseligt tomme. En skræmmende, næsten dommedagsagtigt rædselsvision for mange qatarier og den kæmpemæssige gæstearbejderbefolkning (4-5 gange større end qatarierne selv), som er vante til nærmest at vælte sig overflod.
Forsøg på mægling
I modsætning til de fleste af sine arabiske golfnaboer, så forsøger Kuwait at mægle i konflikten, og i det mindste få åbnet op for visse diplomatiske kontakter imellem de stridende parter, så en dialog kan komme i gang.
Ifølge Qatar’s udenrigsminister Sheikh Mohammed Bin Abdulrahman Al Thani har Kuwait anmodet Qatar’s emir om indtil videre at udsætte en ellers planlagt offentlig udtalelse om situationen, for ikke at eskalere konflikten.
Den kuwaitiske emir Sheikh Sabah Al-Ahmad Al Sabah er i dagfløjet til Saudi Arabien, hvor han blandt andet skal mødes med kong Salman i et forsøg på at få sænket spændingsniveauet, inden konflikten løber helt løbsk.
Qatar vigtig allieret for USA
USA har en strategisk vigtig militærbase i Qatar med omkring 11.000 mand udstationeret i landet. Indtil videre siger de amerikanske væbnede styrker, at deres tilstedeværelse i Qatar ikke er truet.
Det afhænger dog nok lidt af, hvordan USA i de kommende dage spiller sine kort i denne yderst følsomme konflikt mellem landets forskellige allierede. I den sammenhæng er Det hvide Hus i Washington endnu en gang lidt af en prøvelse for de amerikanske diplomater og for Pentagon.
Den amerikanske præsident Donald Trump, som har for vane at udtrykke sig i Tweets på under 140 karakterer, skrev lige efter Qatar-krisen brød ud: ”På mit seneste besøg i Mellemøsten sagde jeg, at man ikke længere kan finansiere radikale ideologier”.
Den Tweed har fået mange i Mellemøsten til at mene, at Trump slutter sig til kritikken af Qatar.
I en senere Tweed skrev præsident Trump: ”Måske bliver dette begyndelsen til enden for terrorismens rædsler?”
Geopolitisk, strategisk vigtig region fuld af konflikter
En gang troede mange, at Mellemøstkonflikten var det samme som Israel-Palæstinakonflikten.
I de seneste år er det gået op for mange, at det langtfra er tilfældet.
Qatar-krisen afslører endnu en gang, at Mellemøsten og den arabiske verden er fuld af indre modsætninger og stridigheder. Modsætningsforhold som har ligget og ulmet under overfladen og derefter pludselig eksplodere i et vulkanudbrud af vrede, som det er svært at kontrollere.
Enhver konflikt i denne strategisk vigtige region risikerer at sende chokbølger ud i resten af området og sætte flere andre ting i gang. Risikoen for en kædereaktion ligger altid lige under overfladen.
Selvom vi i Vesten er begyndt at udnytte alternative og vedvarende energikilder, så er vores del af verden stadigvæk totalt afhængige af olie og gas fra en region, der kan sprænge i luften hver øjeblik, det skal være.
Usikkerhed om vores energiforsyningssikkerhed kan sende chokbølger igennem de internationale finansmarkeder og skabe økonomiske problemer på den anden side af jordkloden. Derfor er denne urolige, konfliktfyldte region, om vi kan lide det eller ej, geopolitisk og strategisk uhyre vigtig for os.
Af samme grund er en krise, der geografisk ligger langt borte, ikke længere væk, end at vi ikke kan tillade os at lukke øjnene for den.
Hvordan Qatar-krisen udvikler sig, har også betydning for vores egen hverdag i Europa.
Artiklen er skrevet til TV2's hjemmeside.
By Avi Issacharoff
Times of Israel
June 7, 2017
There’s one key problem with the recent reports in the United States that claim Russian hackers were involved in planting a speech allegedly by Qatar’s ruler that sparked the crisis with neighboring Arab states: They misrepresent the situation in the region.
In the purported speech, whose authenticity is strenuously denied by Qatar, FBI officials and others, the emir Tamim bin Hamad Al-Thani criticized the Trump administration, lambasted Saudi Arabia’s anti-Iran policy, and said that Hamas was the legitimate representative of the Palestinian people (as opposed to the Fatah-led Palestinian Authority).
Yet this speech was not the cause of Saudi Arabia’s dramatic severing of ties; it was just the excuse.
Nor was the Saudi move meant to curry favor with the Trump administration, as some have claimed. Quite the opposite. From the Saudi perspective, an unmissable opportunity had come along to scratch a very old itch.
Riyadh’s loathing for Doha is well known and longstanding. Despite their geographic proximity, or perhaps because of it, the two countries’ enmity is enormous.
Qatar’s flirting with Iran, Saudi Arabia’s greatest nemesis, its closeness to the Muslim Brotherhood, and of course, its founding of the Al-Jazeera satellite news channel in 1996, all turned Qatar into one of the most hated of Arab states among its fellow Sunni Arab regimes, especially in Riyadh and Cairo. Al-Jazeera transformed in the 2000s into a key tool for advancing the agenda of the Muslim Brotherhood and Hamas at the expense of the Egyptian, Saudi and Palestinian governments.
Because of this protracted antagonism, any attempt to reduce the crisis between Qatar and six other Arab states to a mere scuffle over certain comments that may or may not have been said by Doha’s emir misses the significance of Riyadh’s move: It marks a bid to permanently change Qatar’s policies.
The Saudi regime’s conditions for reconciliation with Doha, presented on Tuesday by Foreign Minister Adel al-Jubeir, are not trivial; they include ending Qatar’s support for the Muslim Brotherhood and Hamas.
It’s hard to imagine Qatar making haste to meet such a demand. Qatar sees itself as the main patron of both movements and is widely seen in the region as their most enthusiastic backer. In recent days, Qatari authorities expelled eight Hamas activists, but these were members of Hamas’s armed wing, the Izz ad-Din al-Qassam Brigades. The other side of Hamas, its politicians and top echelon of leaders, remains safely ensconced in Doha and continues to enjoy all the creature comforts the peninsula kingdom has to offer. The same goes for men of faith affiliated with the Muslim Brotherhood, such as the Egyptian-born cleric Yusuf al-Qaradawi.
Hamas’s top officials now find themselves unexpectedly caught in the eye of the storm. On Saturday, Hamas leaders Yahya Sinwar, Ruhi Mushtaha, Tawfik Abu Naim and Marwan Issa left the Gaza Strip for meetings in Egypt, and they were supposed to continue from there to Qatar and Lebanon. One imagines these men are going through difficult days as they struggle to come to terms with the possibility that their most significant backer, as closely identified with its sponsorship of their movement as with its support for Barcelona Football Club, is liable to sever that lifeline because of the Saudi-Egyptian pressure.
Source: Times of Israel
Saudi Arabien, Egypten, De forenede Arabiske og Bahrain afbrød mandag de diplomatiske relationer med det arabiske golf-emirat Qatar, og de har også stoppet handels-, skibs- og flyforbindelserne og indført andre sanktioner.
Flere andre arabiske lande følger i øjeblikket trop på forskellig vis.
Yemen (hvis regering ikke regerer så meget), Libyen, Maldiverne, Marokko, Mauritanien og andre er gået med i sanktionerne på forskelligt niveau. Jordan har nedgraderet sin diplomatiske tilstedeværelse i Doha, men ikke helt afbrudt de diplomatiske forbindelser, samt frataget den qatariske TV-station Al Jazeera’s tilladelse til at operere i Jordan, mens landet forsøger at finde ud af, om anklagerne imod Qatar ”holder vand”.
Qatar beskyldes af sine kritikere for at støtte militante jihadister og Iran, som forsøger at trænge ind i den arabiske verden.
Qatar støtter militante jihadister
Qatar beskyldes for at støtte og finansiere militante jihadi-grupper rundt om i Mellemøsten samt at støtte Iran, som mange arabiske lande beskylder for at blande sig i kriser og konflikter og trænge ind overalt i den arabiske verden.
Qatar har ”omfavnet en række terrororganisationer og sekteriske grupper i området med det formål at destabilisere regionen”, påstår Saudi Arabien, som siger, at Qatar har støttet både Det Muslimske Broderskab i Egypten og andre steder, Hamas, al-Qaeda, Islamisk Stat, samt også forsøger at støtte saudiske shi’a-muslimske oppositionsgrupper i landets nordlige grænseprovinser.
Qatar har tidligere afvist lignende anklager, selvom vestlige efterretningstjenester ofte har sagt, at Qatar har støttet Al Qaeda-grupper som Al Nusra-fronten og andre lignende terrorgrupper i Syrien. Desuden er den qatariske emirs sympati for Det Muslimske Broderskab og Hamas almindeligt kendte. Hamas støttes økonomisk af Qatar og gruppen har slået sit politiske hovedkvarter op i Doha i Qatar, efter den syriske borgerkrig tvang gruppen ud af Damaskus.
I løbet de allersidste dage er der dog dukket rapporter op i den arabiske presse, som antyder, at Qatar måske er på vej til at bede Hamas flytte sit hovedkvarter igen. Flere Hamas-ledere skulle i hvert fald have fået bud på at forlade Doha.
Den arabiske verden er stort set sunni-muslimsk, mens Iran er shi’a-muslimsk og flertallet af befolkningen er persere,.
Araberne beskylder Iran for at udnytte de shi’itiske befolkningsgrupper i de arabiske lande til at yppe strid og utilfredshed og til at vinde indflydelse ved at ”puste til ilden”, hvor der allerede er konflikter, stridigheder og borgerkrige med sekteriske undertoner som i Yemen, på Bahrain, i Irak, Syrien og i Libanon.
Mange beskriver det som den værste siden Irakkrigen i 1990-91 imellem de arabiske golfnationer indbyrdes, og den svækker den koalition af allierede, som USA har opbygget i krigen imod Islamisk Stat i Irak og Syrien.
Den qatariske emir er kendt for at have sympati med islamister rundt om i de arabiske lande - især Det Muslimske Broderskab. Det huer ikke de andre arabiske ledere.
Gidselkrise og penge til ekstremister
En af de ting, der denne gang har været med til at udløse konflikten har tilsyneladende været hele det komplicerede setup omkring en gidseludveksling for halvandet år siden.
I april kom det frem, at Qatar tilsyneladende havde betalt over en milliard dollars (6,6 milliarder kroner) for at få en gruppe qatarier – blandt andet et medlem af emir-familien – som var blevet taget til fange af en iransk-støttet shi’a-muslimsk gruppe i Irak i slutningen af 2015.
Sagen er yderst snørklet, så hold fast et øjeblik.
Qatarierne var på falkejagt i det sydlige Irak, og blev der taget til fange af en shi’itisk gruppe. Denne gruppe har nære forbindelser til den libanesiske Hizbollah-organisation, som kæmper sammen med Assad-regimet i Syrien. Begge grupper støttes af Iran. Nogle af Hizbollah’s krigere i Syrien var på samme tidspunkt blevet taget til fange af en sunni-muslimsk jihadi-gruppe med tilknytning til Al Qaeda.
I den komplicerede ”studehandel”, der blev udarbejdet, betalte Qatar angiveligt omkring 300 millioner dollars til Al Qaeda-gruppen i Syrien, for at få Hizbollah-krigerne frigivet, samt 700 millioner dollars til henholdsvis Iran og nogle militante irakisk-shi’itiske ledere, for at få løsladt jagtselskabet fra Qatar.
Overførslen af de mange penge blev kamufleret, som om det var en del af en humanitær aftale om at ophæve belejringen af fire landsbyer i Syrien. To som var omringet af Hizbollah, og to andre der var belejret af Al Qaeda-gruppen. Men det var blot et skalkeskjul for at sløre, hvor pengene gik hen.
Syriske oppositionsgrupper siger, at det blot var én enkelt sådan fordækt kanalisering af penge fra Qatar til nogle af de jihadiske grupper i landet, og at den slags økonomisk støtte finder sted hele tiden.
Iraks præsident Haider al-Abadi har også sagt, at de irakiske lufthavnsmyndigheder i Bagdad har beslaglagt milliarder af kontante dollars, som Qatar illegalt har forsøgt at smugle ind i landet i kufferter og kasser.
Sådanne historier giver næring til den mistanke, mange i Mellemøsten og resten af verden længe har haft, til at Qatar i det skjulte støtter militante jihadi-grupper, mens landet udadtil, officielt støtter koalitionen i krigen imod Islamisk Stat.
Qatar's emir Sheik Tamim bin Hamad al-Thani siger, at han har været offer for computerhacking og plantede falske nyheder.
Hackerangreb og ”falske nyheder”
Nu er det imidlertid også kommet frem, at en af de udløsende faktorer i den aktuelle konflikt også kan have været et russisk hackerangreb i slutningen af maj, som skulle have plantet ”falske nyheder” i det qatariske nyhedsbureaus computer-mainframe.
Ifølge CNN bekræfter både amerikanske og qatariske embedsmænd, at FBI har sendt eksperter til Doha, for at assistere myndighederne i Qatar med at optrævle hackerangrebet.
De falske nyheder skulle angiveligt have haft til formål at så splid imellem de arabiske golfstater og koalitionen, der kæmper imod Islamisk Stat i Irak og Syrien, blandt andet ved at plante et falsk citat fra Qatars leder, hvori han skulle udtrykke sin støtte til både Iran og Israel, samt udtrykke tvivl om USA’s præsident Trump vil magte at forblive på præsidentposten i ret lang tid.
Hvis det var formålet med hackerangrebet at så splid internt i koalitionen og imellem golfaraberne, så må man indrømme, at hackerangreb er en utrolig prisbillig og tilsyneladende effektiv form for krigsførelse. Spørgsmålet er imidlertid også, i hvilken udstrækning Qatar og de amerikanske myndigheder forsøger at bruge hackerangrebet til at skabe en fortælling om, at den aktuelle krise skyldes udefrakommende indblanding, og bygger på et falsk grundlag.
Sagt med andre ord: Give qatarierne er "nødudgang" ud af krisen.
At alt i virkeligheden stadigvæk er fryd og gammen, og at hele misæren blot skyldes uheldige misforståelser og et russisk forsøg på at "sætte lus i skindpelsen".
Det vil i givet fald kun være en halv sandhed. For rivaliseringen imellem Qatar og Saudi Arabien er gammelkendt. I mange år havde man næsten på fornemmelsen, at Qatar ofte ventede på at se, hvad Saudi Arabien mente om et eller andet, for så selv – næsten som på autopilot – at indtage det diametralt modsatte synspunkt.
Qatar er verdens rigeste land målt på BNP per statsborger.
Gammelkendt konflikt
At der er et modsætningsforhold imellem den arabiske golfstat Qatar på den ene side og Saudiarabien, De forenede Arabiske Emirater og flere andre arabiske lande på den anden er altså ikke nogen hemmelighed. Den har eksisteret i årtier. Men at denne modvilje og politiske rivaliseren så pludseligt og hurtigt har kunnet forværres til en konflikt af det omfang, vi ser nu, kommer bag på de fleste.
Når vi ser de mange skridt op ad eskaleringsstigen, en lang række arabiske lande har taget i ét enkelt spring i forbindelse med krisen, er det oplagt, at der er tale om en længe næret, akkumuleret modvilje og utilfredshed, der nu lige pludselig er eksploderet i et forbavsende dybtliggende raseri.
I De forenede Arabiske Emirater har myndighederne netop advaret borgerne om, at kritik af regeringens politik under krisen eller sympatitilkendegivelser overfor Qatar på de sociale medier er strafbart med fængsel på op til 15 år.
”Hård og resolut handling vil blive taget i brug overfor enhver, som viser nogen som helst form for støtte eller sympati for Qatar, eller som fremkommer med kritik af De forenede Arabiske Emiraters politik i de sociale medier, på tryk eller på anden vis”, siger emiraternes chefanklager Hamad Saif al-Shamsi.
Emiraternes regering har set nok af det kaos, som vrede protestdemonstrationer har ført til andre steder i Mellemøsten. Noget lignende vil de ikke have. Så ingen ytrings-, menings- eller pressefrihed her.
Kilden til Qatar's rigdom er nogle af verdens største forekomster af naturgas.
Optrapning på rekordtid
De arabiske lande, der er med i optrapningen imod Qatar, er hoppet helt over processen med først at skrive vrede, diplomatiske noter, ”hjemkalde ambassadøren til konsultationer” og andre almindeligt kendte indledende skridt, der kun langsomt optrapper, samtidig med at de giver tid og åbner mulighed for forhandlinger. De arabiske lande er– på overfladen i hvert fald – gået fra normale relationer direkte til afbrydelse af de diplomatiske forbindelser, stop for handelssamkvem og afbrydelse af skibs- og flyforbindelser.
Det er helt klart Saudi Arabien, der er drivkraften bag straffeoperationen imod Qatar. Mange af de arabiske lande fra nær og fjernt, der på forbavsende kort tid har afbrudt deres diplomatiske forbindelser med Qatar, er for fleres vedkommende helt afhængig af Saudi Arabiens gavmilde uddeling af penge og andre ydelser. Opbakning til den saudiske aktion imod Qatar er bare en lille modydelse, der følger med dette afhængighedsforhold.
Alligevel skal man dog ikke undervurdere dybden af den ægte vrede, der kommer til udtryk.
Egypten er ganske vist også afhængig af at være på Saudi Arabiens gode, gavmilde side. Men de egyptiske myndigheder hader Det Muslimske Broderskab, som de har stemplet som en terrororganisation. Dette Broderskab støttes økonomisk og politisk af Qatar, hvis konge selv har stor sympati for både Broderskabet og Hamas i Gaza-striben, som også er vokset ud af det egyptiske Muslimske Broderskab.
De forenede Arabiske Emirater lægger endog på eget initiativ op til yderligere skærpelser af de politiske og økonomiske sanktioner imod Qatar, hvis landet ikke øjeblikkeligt ændrer sin politik ”som undergraver deres naboers stabilitet”, som Emiraternes udenrigsminister Anwar Gargash udtrykker det.
Befolkningen har i panik hamstret fødevarer og tømt mange supermarkeder og butikker.
Forretninger tomme
Næsten alle forbrugsvarer importeres til Qatar. Landet har penge nok. De sidder ovenpå nogen af verdens største forekomster af naturgas. Så import er normalt ikke noget større problem. Prisen er underordnet. Men det gør landet sårbart.
Under normale omstændigheder bugner supermarkedernes hylder af varer. Størstedelen af dem er kørt ind over landegrænsen fra Saudi Arabien, som er det eneste land, Qatar – der er en halvø – deler landegrænse med. Nu er den pludselig lukket.
Det har fået indbyggerne i Qatar til at gå i panik og hamstre så godt som alt, og i mange områder er supermarkederne og fødevarebutikkerne pludseligt tomme. En skræmmende, næsten dommedagsagtigt rædselsvision for mange qatarier og den kæmpemæssige gæstearbejderbefolkning (4-5 gange større end qatarierne selv), som er vante til nærmest at vælte sig overflod.
Forsøg på mægling
I modsætning til de fleste af sine arabiske golfnaboer, så forsøger Kuwait at mægle i konflikten, og i det mindste få åbnet op for visse diplomatiske kontakter imellem de stridende parter, så en dialog kan komme i gang.
Ifølge Qatar’s udenrigsminister Sheikh Mohammed Bin Abdulrahman Al Thani har Kuwait anmodet Qatar’s emir om indtil videre at udsætte en ellers planlagt offentlig udtalelse om situationen, for ikke at eskalere konflikten.
Den kuwaitiske emir Sheikh Sabah Al-Ahmad Al Sabah er i dagfløjet til Saudi Arabien, hvor han blandt andet skal mødes med kong Salman i et forsøg på at få sænket spændingsniveauet, inden konflikten løber helt løbsk.
Qatar er en vigtig allieret for USA, som har en stor militrærbase i landet og omkring 11.000 mand udstationeret.
Qatar vigtig allieret for USA
USA har en strategisk vigtig militærbase i Qatar med omkring 11.000 mand udstationeret i landet. Indtil videre siger de amerikanske væbnede styrker, at deres tilstedeværelse i Qatar ikke er truet.
Det afhænger dog nok lidt af, hvordan USA i de kommende dage spiller sine kort i denne yderst følsomme konflikt mellem landets forskellige allierede. I den sammenhæng er Det hvide Hus i Washington endnu en gang lidt af en prøvelse for de amerikanske diplomater og for Pentagon.
Den amerikanske præsident Donald Trump, som har for vane at udtrykke sig i Tweets på under 140 karakterer, skrev lige efter Qatar-krisen brød ud: ”På mit seneste besøg i Mellemøsten sagde jeg, at man ikke længere kan finansiere radikale ideologier”.
Den Tweed har fået mange i Mellemøsten til at mene, at Trump slutter sig til kritikken af Qatar.
I en senere Tweed skrev præsident Trump: ”Måske bliver dette begyndelsen til enden for terrorismens rædsler?”
Hvad der sker i Golfen, Mellemøsten og den arabiske verden kan sende chokbølger igennem verdensøkonomien.
Geopolitisk, strategisk vigtig region fuld af konflikter
En gang troede mange, at Mellemøstkonflikten var det samme som Israel-Palæstinakonflikten.
I de seneste år er det gået op for mange, at det langtfra er tilfældet.
Qatar-krisen afslører endnu en gang, at Mellemøsten og den arabiske verden er fuld af indre modsætninger og stridigheder. Modsætningsforhold som har ligget og ulmet under overfladen og derefter pludselig eksplodere i et vulkanudbrud af vrede, som det er svært at kontrollere.
Enhver konflikt i denne strategisk vigtige region risikerer at sende chokbølger ud i resten af området og sætte flere andre ting i gang. Risikoen for en kædereaktion ligger altid lige under overfladen.
Selvom vi i Vesten er begyndt at udnytte alternative og vedvarende energikilder, så er vores del af verden stadigvæk totalt afhængige af olie og gas fra en region, der kan sprænge i luften hver øjeblik, det skal være.
Usikkerhed om vores energiforsyningssikkerhed kan sende chokbølger igennem de internationale finansmarkeder og skabe økonomiske problemer på den anden side af jordkloden. Derfor er denne urolige, konfliktfyldte region, om vi kan lide det eller ej, geopolitisk og strategisk uhyre vigtig for os.
Af samme grund er en krise, der geografisk ligger langt borte, ikke længere væk, end at vi ikke kan tillade os at lukke øjnene for den.
Hvordan Qatar-krisen udvikler sig, har også betydning for vores egen hverdag i Europa.
Artiklen er skrevet til TV2's hjemmeside.
Gaza's Hamas Prime Minister Ismail Haniyeh, center right, and Emir of Qatar Sheikh Hamad
Will the Saudi-Qatar clash push Hamas into a dangerous corner?
As Gaza’s economy sinks, its ruling terror group is at odds with much of the Sunni Arab world — and running out of optionsBy Avi Issacharoff
Times of Israel
June 7, 2017
There’s one key problem with the recent reports in the United States that claim Russian hackers were involved in planting a speech allegedly by Qatar’s ruler that sparked the crisis with neighboring Arab states: They misrepresent the situation in the region.
In the purported speech, whose authenticity is strenuously denied by Qatar, FBI officials and others, the emir Tamim bin Hamad Al-Thani criticized the Trump administration, lambasted Saudi Arabia’s anti-Iran policy, and said that Hamas was the legitimate representative of the Palestinian people (as opposed to the Fatah-led Palestinian Authority).
Yet this speech was not the cause of Saudi Arabia’s dramatic severing of ties; it was just the excuse.
Nor was the Saudi move meant to curry favor with the Trump administration, as some have claimed. Quite the opposite. From the Saudi perspective, an unmissable opportunity had come along to scratch a very old itch.
Riyadh’s loathing for Doha is well known and longstanding. Despite their geographic proximity, or perhaps because of it, the two countries’ enmity is enormous.
Qatar is being blamed for supporting militant Jihadis.
Qatar’s flirting with Iran, Saudi Arabia’s greatest nemesis, its closeness to the Muslim Brotherhood, and of course, its founding of the Al-Jazeera satellite news channel in 1996, all turned Qatar into one of the most hated of Arab states among its fellow Sunni Arab regimes, especially in Riyadh and Cairo. Al-Jazeera transformed in the 2000s into a key tool for advancing the agenda of the Muslim Brotherhood and Hamas at the expense of the Egyptian, Saudi and Palestinian governments.
Because of this protracted antagonism, any attempt to reduce the crisis between Qatar and six other Arab states to a mere scuffle over certain comments that may or may not have been said by Doha’s emir misses the significance of Riyadh’s move: It marks a bid to permanently change Qatar’s policies.
The Saudi regime’s conditions for reconciliation with Doha, presented on Tuesday by Foreign Minister Adel al-Jubeir, are not trivial; they include ending Qatar’s support for the Muslim Brotherhood and Hamas.
It’s hard to imagine Qatar making haste to meet such a demand. Qatar sees itself as the main patron of both movements and is widely seen in the region as their most enthusiastic backer. In recent days, Qatari authorities expelled eight Hamas activists, but these were members of Hamas’s armed wing, the Izz ad-Din al-Qassam Brigades. The other side of Hamas, its politicians and top echelon of leaders, remains safely ensconced in Doha and continues to enjoy all the creature comforts the peninsula kingdom has to offer. The same goes for men of faith affiliated with the Muslim Brotherhood, such as the Egyptian-born cleric Yusuf al-Qaradawi.
Hamas leader Ismail Haniyeh. Hamas may find itself cornered.
Hamas’s top officials now find themselves unexpectedly caught in the eye of the storm. On Saturday, Hamas leaders Yahya Sinwar, Ruhi Mushtaha, Tawfik Abu Naim and Marwan Issa left the Gaza Strip for meetings in Egypt, and they were supposed to continue from there to Qatar and Lebanon. One imagines these men are going through difficult days as they struggle to come to terms with the possibility that their most significant backer, as closely identified with its sponsorship of their movement as with its support for Barcelona Football Club, is liable to sever that lifeline because of the Saudi-Egyptian pressure.
Source: Times of Israel
Tilføj kommentar
