Blogartikler

ODENSE (10.12.2017): På hebraisk hedder byen Yerushalayim. På arabisk Al Quds. Byen har en befolkning på omkring 880.000 og dækker et område på godt og vel 125 kvadratkilometer. Tager man oplandet og forstæderne med, kommer det op på 652 kvadratkilometer.
     Navnet Urusalima optræder i kileskrift på oldtidige mesopotamiske lertavler omkring 2500 før vores tidsregning, men arkæologer har fundet rester af bebyggelse helt tilbage fra det 4. årtusinde f.v.t. 
     Der er dem, der siger, at navnet Jerusalem kommer af Ir Shalem, som skulle betyde Fredens By. Jeg ved ikke, om det er sandt, men fredens by er noget nær det eneste, Jerusalem aldrig har været. Listen over hære, som har erobret Jerusalem og jævnet byen med jorden, er uendelig. Altid er byen blevet genopbygget for blot igen at blive ødelagt.
ODENSE (09.12.2017): Som jeg skrev lidt om i går, så synes det i dag lidt klarere, at USA’s anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad ”kun” handler om Vest-Jerusalem. Ikke den østlige del af byen. Øst-Jerusalems status er set med Washingtons øjne tilsyneladende fortsat den samme: Et besat område hvis endelige status endnu er uafklaret og derfor skal forhandles imellem parterne.
     Der er samtidig vedvarende og voksende rygter om, at det hele er en del af en større og mere omfattende plan, som der forhandles om bag kulisserne, og hvori blandt andet Saudi Arabien skulle være involveret.

President Trump threw a diplomatic bomb into the Middle East peace process with his twin decisions to formally recognize Jerusalem as the capital of Israel and to move the U.S. Embassy there from Tel Aviv. The decision broke with seven decades of U.S. policy by both Republican and Democratic Administrations. It defied every ally, save Israel, and disregarded a last-ditch global campaign that included key figures from the world’s three monotheistic religions—Pope Francis, the Organization of the Islamic Conference, and American Jewish groups. Trump’s decision fulfilled a campaign promise, but it threatened to unravel one of his top foreign-policy pledges: to broker peace between Israel and the Palestinians, who have already called for “three days of rage” in response.

ODENSE (06.12.2017): Senere i dag forventes den amerikanske præsident Donald Trump i en tale om Mellemøsten at erklære, at USA anerkender Jerusalem som Israels hovedstad. Desuden regner man med at Trump vil sige, at den amerikanske ambassade skal flyttes til Jerusalem. Blot at logistiske problemer gør, at flytningen kommer til at tage et stykke tid.
     Baseret på det, der indtil videre er lækket om præsident Trump’s tale, er protester, fordømmelser og dystre forudsigelser allerede begyndt at strømme ind.
     Her blot i kort noteform lidt om Jerusalem.
TRANEKÆR (04.12.2017): Jeg er normalt ikke nogen stor ynder af Facebook og slet ikke af foto-konkurrencer og -udfordringer, men ind imellem må man tage nogen af sine fastgroede holdninger op til fornyet overvejelser. 
Også min modstand imod billeder uden ord.
Jeg er en ordets mand. Så meget at ordene følger min ind i fotografiet. Nogle gange kan man sikkert tale fotografiet ihjel. Nogle gange står fotografiet renere, klarere i sig selv…
…måske?
Jeg hader det selv, når sportsjournalister i fjernsynet antager, at alle er sportsfanatikere og kan forstå dem, selvom de forfalder til intern sportsjargon og insidersnak.
     Og så gør jeg det pludselig selv. 
     Ikke om sport, men om fotografi.
     Jeg skrev om et digitalt bagstykke til mit kamera, uden at forklare, hvad det er, jeg taler om.
     Det er IKKE ens bagdel fotograferet digitalt.
     Flere har dog skrevet til mig og spurgt, hvad et digitalt bagstykke er for en størrelse. Eller på klarere dansk har de spurgt: Hvad pokker taler du om?
Jeg hader det selv, når sportsjournalister i fjernsynet antager, at alle er sportsfanatikere og kan forstå dem, selvom de forfalder til intern sportsjargon og insidersnak.
     Og så gør jeg det pludselig selv. 
     Ikke om sport, men om fotografi.
     Jeg skrev om et digitalt bagstykke til mit kamera, uden at forklare, hvad det er, jeg taler om.
     Det er IKKE ens bagdel fotograferet digitalt.
     Flere har dog skrevet til mig og spurgt, hvad et digitalt bagstykke er for en størrelse. Eller på klarere dansk har de spurgt: Hvad pokker taler du om?
Jeg har skrevet om det nogle gange allerede. Jeg er i gang med et projekt, hvor jeg kører rundt i det, nogen kalder ”Udkantsdanmark”. Denne road trip rundt i mit gamle fædreland har nu i et par dage bragt mig til Fejø i Smålandshavet.
     Efter mange år i Mellemøsten… efter mange år, hvor jeg har dækket krig, konflikt og kaos, er det en lise for sjælen at beskrive skønhed, samvær og social solidaritet. Efter i årtier at have vadet rundt i menneskelig lidelse er det ubeskriveligt at få lov til at besøge steder, hvor folk næsten har genskabt paradis på jord.
I får også lige et andet billede fra min tur til Nordvestjylland. Eller snarere tre billeder… Nej, faktisk, hvis jeg skal være helt ærlig, ni billeder, som er ”strikket” sammen til ét.
     Motivet er Trans Kirke lidt syd for Bovbjerg Fyr i et forbandet blæsevejr med konstant småregn, som betød at jeg ikke brugte nær så lang tid på optagelserne, som jeg nu, hvor jeg sidder og arbejder med billederne, ville have ønsket, at jeg havde brugt.
     Jeg kunne godt have tænkt mig nogle flere forskellige eksponeringer. At jeg havde brugt nogle filtre. Og ikke mindst, at jeg havde bevæget mig lidt mere rundt og måske fundet en bedre position lidt længere væk fra bilen. Men det satte blæsten, regnen og min bekvemmelighed en række behageligheds-begrænsninger for.
Jeg er i gang med et projekt, der bringer mig rundt i det, nogen med slet skjult foragt kalder ”Udkantsdanmark”. En del af vores land, som magteliten i hovedstaden mener, at udviklingen er passeret forbi uden at have sat sig nævneværdige spor.
     Hvad jeg mener om alt det, skal jeg nok komme tilbage til ved en senere lejlighed. Her blot en lille begejstret beretning derude fra, hvor man i hvert fald ikke kan løbe fra, at det faktisk er ”udkant”, for det er her, Danmark slutter. Vores fædreland er ganske enkelt ikke længere. Et skridt længere, og man bliver våd. Så det må da være udkanten.
Sider : 1 2 3 4 5 ... 56
næste