Blogartikler

I lang tid har mit fotografi ligget stille. Alt for lang tid. Det har der været mange grunde til, men de er ligegyldige nu. Nu er jeg i det mindste begyndt at fotografere lidt igen, og det er dejligt.
     Om jeg begyndte at fotografere igen fordi min kone og jeg i går var inviteret til frokost hos nogle af vore skønne langelandske venner, er det svært at sige. Den ene er billedkunstner og den anden bibliotekar, og vi diskuterede højrøstet og lystigt kunst, landskabsmaleri, fotografi, kultur, politik og alt mulig andet, mens vi spiste. Det var skønt, og det var meget inspirerende.
     På vejen hjem til vores egen nordlige halvdel af øen, var der et dejligt, dramatisk skydække, som konstant forandrede sig. Det har jeg også længtes efter. Det giver langt mere interessante billeder end den kedelige blå himmel, vi har haft en stor del af sommeren. Måske var det vejret, der satte mig i gang. Eksplosionen af skønhed omkring mig.
Hele den palæstinensiske Hamas-gruppes ledelse, som Israel anser for at være terrorister, befinder sig i øjeblikket i Gaza-striben. Det er første gang nogensinde, hele Hamas-ledelsen er samlet, skriver Hamas’ website Safa. Både de lokale ledere og ledelsen udefra. Mange af dem står højt på Israels ”hitliste” – listen over topterrorister, som de israelske myndigheder meget gerne vil slippe af med. Men ifølge flere forskellige kilder har Hamas via FN fået den israelske regerings forsikringer om, at Israel ikke vil forsøge at ramme dem.
     En lille gruppe højtstående Hamasfolk vendte sent torsdag aften tilbage til Gaza-striben fra et kort besøg i den egyptiske hovedstad Kairo. Ifølge den libanesiske avis Al Akhbar har de – med egypterne og FN som mellemmænd – forhandlet en våbenhvile på plads med Israel. Aftalen skal ifølge forlydenderne også føre til en forbedring af forholdene for almindelige palæstinensere i Gaza-striben.
Ind imellem kan man tage fejl. Det gør alle. Tager totalt fejl eller man formulerer sig bare så uklart, at det alt for nemt kan misforstås. Jeg gør i hvert fald. Og jeg har gjort det igen.
     I flere år har det naget mig, at jeg tilbage i 2013 lavede en lidt for kritisk og lidt for negativ anmeldelse af et nyt Canon-objektiv, jeg den gang lige havde købt. Et Canon zoomobjektiv. EF 24-70mm L f/2.8 II USM hedder det. 
     Overskriften på min anmeldelse den gang var ”24-70mm’s kedelig højkvalitet”.
     Det var egentlig ikke en rigtig anmeldelse. Det har jeg ganske enkelt ikke tilstrækkelig teknisk viden eller erfaring til at lave. Snarere blot en omtale af mine første oplevelser med det nye objektiv.

Portrættet blev indbegrebet af den afghanske flygtningetragedie. Og måske endog meget mere.
     Det er i hvert fald blevet et af denne verdens mest kendte og ikoniske fotografier. Der er dem, der ligefrem kalder det for fotografiets Mona Lisa.
     En lille, trist, beskidt afghansk flygtningepige, indhyllet i et hullet, rødt klæde, som stirrer lige ind i kameraets linse og videre ind i vores sjæl med sine gennemborende, grønne øjne. Tryglende øjne der uden ord spørger os ”Hvorfor?”

TRANEKÆR (28.07.2018): I disse dage er det 65 år siden, den våbenhvile blev indgået, som endte kamphandlingerne i Koreakrigen. Ikke en fredsaftale, men blot en våbenhvile, der førte til en årtier lang deling af den koreanske halvø i et kommunistisk et-mandsstyre i nord, og et markedsøkonomisk næsten-demokrati i syd.
     Årsdagen har fået det navnkundige fotoagentur eller -kollektiv MAGNUM til minde os om den forfærdelige krig, ved at genoffentliggøre nogle af fotografen Werner Bischof’s billeder og beretninger fra krigen.
Jerusalem er en… om ikke mærkelig by, så i hvert fald en meget anderledes by. Historien, religionen og moderne politik har gjort Jerusalem til noget helt udover det normale.
     ”En korsvej imellem Paradis og en galeanstalt” kaldte Virtus Schade Jerusalem i en kæmpeartikel i Berlingske Tidende for mange år siden, da jeg var praktikant på avisen. Og han havde ret.
     Jerusalem lader sig ikke beskrive. Den skal opleves. For Jerusalem er det hele og dets modsætning.
     Jerusalem er fantastisk og forfærdelig. Smuk og grim. Velsignet og forbandet. Vidunderlig og helt umulig. Fredelig og krigerisk. Harmonisk og kontrastfyldt. Gammel og moderne. Fortsæt gerne modsætningerne. De passer helt sikkert på Jerusalem.
…gælder alle kneb, siger man. Konflikten mellem Israel og palæstinenserne blev adopteret af mange, fredsprocessen et pet project for endnu flere, og nu står en tidligere nærmest ikonisk konflikt pludselig i skyggen af mange andre, langt større konflikter og humanitære katastrofer i et uroligt Mellemøsten.
     Denne artikel er mit bidrag til Historielærerforenings blad, som denne gang er et temanummer om Israel-Palæstinakonflikten i anledning af 70-året for Israels oprettelse og det palæstinensiske flygtningeproblems begyndelse.
USA har anerkendt Jerusalem som Israels hovedstad. Og i maj 2018 blev det fulgt op af at den amerikanske ambassade blev flyttet fra Tel Aviv til Jerusalem. Dermed har USA brudt med årtiers amerikansk udenrigspolitik og også med den linje, de fleste af USA allierede fører. Fra mange sider var der frygt for at det amerikanske skridt, som faldt sammen med Israels 70-året for Israels oprettelse, og dermed også 70 året for den palæstinensiske flygtningetragedie, kunne føre til udbruddet af en ny palæstinensisk opstand. En ny Intifada, men det skete ikke.
TRANEKÆR (03.04.2018): En fantastisk fotoopgave for TV2 fik mig til at køre land og rige rundt, og undervejs lærte jeg en masse om både Danmark og om fotografi.
     Da jeg i efteråret flyttede tilbage til Danmark spurgte TV2, om jeg op til kommunalvalget den 21. november kunne tænke mig at bruge et par måneder på at lave en række foto-essays til TV2’s hjemmeside om livet i udkanten/vandkanten/forkanten, eller hvad man nu vælger at kalde landdistrikterne langt væk fra storbyerne.
     En drøm af en opgave. En ”road trip” rundt i Danmark med mit fotografiapparat og alt betalt.
     Hvor heldig kan man næsten være?   
TRANEKÆR (28.03.2018): Lyset betyder alt. Det ved enhver fotograf.
     Det er lyset, der skaber (eller ødelægger) billedet. Men hvordan lægger man lys? Skal man bruge et hav af dyre fotolamper eller flash-systemer? Skal man være en slags dogne-fundamentalist og udelukkende dyrke det naturlige lys? Kan man blande lyset - naturligt med kunstigt? Må man ændre på det eksisterende lys? Hvad skal man gøre?
     At lægge lys er ikke bare et håndværk. Det er en kunst.
     Lyssætning behøver ikke være en stor og kompliceret sag. Den behøver ikke at involvere snesevis af lamper og softbokse. Nogle gange kan det modsatte være kunsten. Simplicitet. Underspillet. Enkelt og elegant.
     Jeg elsker at fotografere ved spillefilmoptagelser. For modsat den form for fotografi, jeg normalt dyrker, og det er oftest fotojournalistik eller -reportage, hvor man ikke "fifler" med noget som helst, så er jeg lige så stille begyndt at lave en anden form for fotografi, hvor jeg i begrænset omfang iscenesætter og arbejder med lyset. Naturligt lys og kunstlys.
     Hvis der er nogen, der ved, hvordan man skal designe godt lys, så er det lysmesteren på en stor filmproduktion. Han har lastbiler fyldt med lamper af alle mulige slags, stativer og stilladser. Og ofte så begrænser de bedste sig til at få så meget som muligt ud af lidt. Og det er her, det bliver interessant for os dedikerede amatørfotografer.
Sider : 1 2 3 4 5 ... 58
næste