Skoleopgave:

Et par spørgsmål om Det arabiske Forår

JERUSALEM (30.01.2013): Mahmoud sendte mig en lang mail, hvor han nærmest bad mig om at svare på alle de spørgsmål, som skolen havde stillet ham. Det sagde jeg pænt, nok ikke var en god ide, for det lærer man jo ikke så meget af. Et par dage senere fik jeg igen en ny mail fra ham, hvor han fortæller, at nu har han og hans venner klaret det meste, men der er stadigvæk et par udestående spørgsmål, de gerne vil have hjælp til. Den mail kommer her:

Fra: Mahmoud
Sendt: 30. januar 2013 08:47
Til: Steffen Jensen
Emne: Det arabiske Forår

Hej Steffen,

Vi har selv besvaret de fleste spørgsmål, vi vil bare gerne høre og vide hvad du syntes om det, og hvad du har at se til det.

Hvordan kan Det arabiske Forår påvirke Danmark som nation?
Hvordan kan det være at Det Arabiske forår stadig er i gang?
Hvordan kan det være at de sociale medier spillede en stor rolle i Det arabiske forår?

Hilsen, Mahmoud



 

 
 
Det amerikanske nyhedsmagasin TIME udnævnte de unge demonstranter i Det arabiske Forår til Person-of-the-Year.
Kære Mahmoud,

Her kommer i note-form mine svar til dig:

Hvordan kan Det arabiske Forår påvirke Danmark som nation?

Hvad der sker i Mellemøsten – i den del af verden vi får vores olie fra – kan påvirke hele verden. Ustabilitet i Mellemøsten kan betyde stigende oliepriser, og det påvirker hele verdens økonomier – og dermed også den danske.

Krige, ustabilitet, social uro, revolutioner m.m. kan også betyde en flygtningestrøm bort fra regionen og ofte i retning af de vestlige demokratiske lande – bl.a. Danmark. De flygtninge der allerede befinder sig i Danmark, er stort set alle kommet af en af disse grunde. Så også derfor påvirker det Danmark, hvad der sker i den arabiske verden og i de omvæltninger, der nu foregår.

Hvordan kan det være at Det Arabiske forår stadig er i gang?

Hvis du ser på de revolutioner og omvæltninger, vi lærer om i historieundervisningen i skolen – for eksempel den amerikanske revolution, uafhængighedskrig og borgerkrig, eller den franske eller den russiske revolution, så tog det mange årtier inden de var overstået, og landene havde fundet et nyt stabilt balancepunkt for deres samfund. Revolutionerne i den arabiske verden har kun været i gang i et par år, og der er meget lang vej endnu.

Sådanne omvæltninger handler ikke kun om at vælte ”kransekagefiguren” på toppen. Hosni Mubarak kunne ikke selv, ene mand undertrykke 70-80 millioner egyptere. Det hjalp millioner af andre egyptere ham med. De er der stadigvæk. Det samme var tilfældet i Libyen, i Tunesien og i Syrien. Masser af andre mennesker er involveret i undertrykkelsen. Hvor mange skal fjernes og retsforfølges? Og hvor mange skal tilgives og resocialiseres? Hvor går grænsen for det, der skal anses for forbryderisk og det, der skal vises forståelse for? Hvad siger ofrene? Alle statens institutioner er bygget til at sikre systemet og magthaverne imod befolkningen. Loven og domstolene var også til, for at beskytte diktaturet og magthaverne, og ikke som hos os for at sikre borgernes rettigheder imod myndighedernes mulige misbrug af magten. Alt det skal ændres. Det tager tid. Diktaturet er blevet en del af de fleste borgeres DNA, så at sige. Selvom alle er undertrykt, så er de også selv med til at undertrykke andre under dem i samfundet, i familien, i skolen. Dem der selv bliver trampet på, tramper selv på andre.

Med samfund der har været totalitære så længe, som det er tilfældet i den arabiske verden, har diktaturet sat sig lidt i alle familier og alle personer, og det vil formentlig tage en generation, inden man kan sige, at det er overstået… og det er kun, hvis revolutionerne lykkes, og samfundene faktisk bliver demokratiske. Gør de ikke det, kan balladen formentlig fortsætte meget længere.

 
 
Indgangen til en internet-cafe i et af KAiros slumkvarterer.

Hvordan kan det være at de sociale medier spillede en stor rolle i Det arabiske Forår?

Alle de gamle medier var, som det altid er tilfældet i diktaturer, i et eller andet omfang kontrolleret af myndighederne. Derfor kunne de ikke bruges. Ingen, som ikke var godkendt af myndighederne, havde adgang til dem, og der eksisterede altid en omfattende censur, der kunne sikre, at intet uønsket kom ud til borgerne.

Desuden var det ikke gået op for de ret talentløse myndigheder, at de sociale medier på nettet og via mobiltelefonerne kunne bruges til andet end blot ”uskyldigt tidsfordriv”. At de også kunne bruges som alternative nyhedsmedier, og til at mobilisere og koordinere et oprør, kom som et chok for magthaverne. Samtidig tillod den måde de sociale medier fungerer på, at de unge demonstranter kunne koordinere de næste dages oprør, demonstrationer, paroler, lokaliteter m.m. nærmest flydende og organisk – som en slags palaverdemokrati på nettet – uden at der var valgt en organiseret ledelse til at tage beslutninger. Og selvom det lyder rodet, så var det en styrke, for på den måde var der ikke nogen ledelse, som landenes sikkerhedstjenester kunne arrestere, og dermed stoppe revolutionerne.

Nettet og de sociale medier gav de unge massemedier, som blev læst og stolet på af langt flere mennesker, end de statsligt kontrollerede medier. Og på nettet og i mobiltelefonerne var de unge deres egne chefredaktører og der var ingen censur, der kunne stoppe dem.

Bedste hilsner og held og lykke med opgaven,

Steffen


 
Tilføj kommentar
 
 
2 Kommentarer: