Fotografisk rettelse:

Forsøg på at gøre en gammel skade god igen

Vejen til Qayyarah, hvor Islamisk Stat har sat ild til oliefelterne.
Vejen til Qayyarah, hvor Islamisk Stat har sat ild til oliefelterne.

Det er sært, men det har faktisk pint mig, at jeg ikke for længst har fået ændret min omtale her på min hjemmeside af et objektiv, jeg i mellemtiden har ændret mening om. For en del år siden købte jeg et zoomobjektiv, som jeg den gang kaldte lidt kedeligt, og var lidt for kritisk overfor. Den gamle skade forsøger jeg nu at råde bod på. Det er faktisk et virkelig godt stykke glas.



 
 
En lille pige, som er blevet reservemor for sine mindre søskende, fordi hendes egen er gået ned med krigstraumer. Vi mødte den kønne, triste lille pige i en flygtningelejr i udkanten af Mosul i Nordirak.

Ind imellem kan man tage fejl. Det gør alle. Tager totalt fejl eller man formulerer sig bare så uklart, at det alt for nemt kan misforstås. Jeg gør i hvert fald. Og jeg har gjort det igen.
 
I flere år har det naget mig, at jeg tilbage i 2013 lavede en lidt for kritisk og lidt for negativ anmeldelse af et nyt Canon-objektiv, jeg den gang lige havde købt. Et Canon zoomobjektiv. EF 24-70mm L f/2.8 II USM hedder det. 
 
Overskriften på min anmeldelse den gang var ”24-70mm’s kedelig højkvalitet”.
 
Det var egentlig ikke en rigtig anmeldelse. Det har jeg ganske enkelt ikke tilstrækkelig teknisk viden eller erfaring til at lave. Snarere blot en omtale af mine første oplevelser med det nye objektiv.
 
For mig selv var det en ret hektisk periode, og jeg havde utrolig travlt. Opbruddet i Egypten var stadigvæk i fuld gang, og jeg dækkede det. I Tyrkiet kæmpede politisk aktive unge med politiet om Gezi Parken i det centrale Istanbul. Og uden at nå hjem i mellemtiden fik jeg også lige presset en kort, lille miniferie i Berlin med familien ind imellem reportagerejserne. Alle stederne brugte jeg objektivet og skrev derefter mine oplevelser i artiklen til fotografiafsnittet på min hjemmeside.
 
 
Morgenstemning i Garden City i Kairo. Jeg kunne ikke stå for kontrastfarverne, symetrien i træværket og så den frække komposition.

I en lang periode op til havde jeg sværget til meget lysfølsomme objektiver med fast brændvidde. Mest havde jeg fotograferet med en 24mm f/1.4 (helt fantastisk lækkert) og en 85mm f/1.2. Begge ualmindeligt skønne og professionelle objektiver. Men jeg drømte om at rejse ud med blot ét enkelt kamera og ét objektiv. Derfor krøb jeg til korset og købte et zoom-objektiv, hvilket jeg ellers havde forsvoret, at jeg ikke ville. Det mest allround, man kunne få, var et 24-70mm zoom-objektiv, der strakte sig henover normalområdet fra en lille vidvinkel til en lille tele. Det kunne lidt af det hele. Mark II-udgaven af Canon's meget roste 24-70mm L-objektiv var lige kommet på markedet, så det købte jeg.
 
Jeg syntes den gang, at normalbrændvidderne – lidt under og lidt over 50mm – var et lidt kedeligt område. Brændvidder der lavede billeder, det ikke var interessante at se på, mente jeg. (Det har jeg også sidenhen ændret syn på). Jeg bemærkede den gang, at jeg for det meste kun brugte mit nye zoomobjektiv i en af yderpositionerne. Enten som 24mm eller som 70mm. Når jeg nogen gange skulle lave portrætter, kunne jeg godt savne de få millimeter ekstra som 85mm’eren havde eller som min 100mm-linse kunne levere. For at udtrykke det kort: Jeg var meget svær, for ikke at sige umulig, at stille tilfreds.
 
Nu – en del år senere – må jeg erkende, at jeg, når jeg skal på reportagerejse, og, som det ofte er tilfældet, ikke kan tage store mængder fotoudstyr med, fordi det jo er TV, jeg bliver sendt ud for at lave, så falder jeg altid tilbage på den bundsolide, gennemprøvede og helt igennem tillidsvækkende pakke: Mit Canon EOS 5D III-kamera med min Canon EF 24-70mm L f/2.8 II USM-linse påmonteret.
 
 
Lille dreng i den ghanesiske landsby Nnudu, hvor langelandske ildsjæle kører et mikro-bistandsprojekt.

Det virker. Det kan holde til misbrug. Det har aldrig svigtet mig. Det er bygget som en kampvogn. Det bliver smidt rundt. Bliver nærmest marineret i støv, når jeg arbejder i Mellemøstens ørkener. Og det fungerer stadigvæk upåklageligt hver eneste gang og leverer kvalitetsbilleder.
 
Jeg har også et Sony-udstyr, som jeg er meget glad for. 
 
To Sony A7R II-kameraer og et antal Zeiss Batis- og Sony-objektiver. Men når der er udsigt til, at udstyret får en virkelig brutal behandling, og jeg skal være sikker på, at det holder, fordi jeg ikke har plads til et reservekamera som backup, så må jeg indrømme, at jeg forlader mig på mit solide Canon-udstyr.
 
 
Mand i statstøjet i landsbyen Nnudu i Ghana. De to Ghana-billeder her har jeg forstørret til 1x1,5 meter, og det kan de sagtens klare.

Jeg er ganske vist forelsket i Sony-kameraernes 42 megapixel billeder. De er fantastiske. Især hvis det tillige er Zeiss-glas, der er sat foran den fabelagtige Sony-sensor. Men jeg må så også sige, at jeg har forstørret nogle af mine 22 megapixel Canon-fotos fra Ghana optaget med 24-70mm’eren op til hele 1 x 1,5 meter store prints, og de står knivskarpe. Man kan stikke snuden helt op til printet, og de klarer sig til topkarakter. Der er ikke noget at komme efter.
 
Efter på den måde gang på gang, reportagerejse efter reportagerejse, opgave efter opgave, at have valgt præcis det objektiv, jeg i sin tid kaldte ”kedeligt”, og bagefter har været ovenud tilfreds med dets præstation og resultater, så synes jeg ikke, at det er rimeligt at min lidt for negative omtale af det fra 2013, er det eneste, der står at læse om mine erfaringer med objektivet her på min hjemmeside.
 
Canon EF 24-70mm L f/2.8 II USM er faktisk et fantastisk objektiv.
 
I dag må jeg indrømme, at det faktisk sidder permanent påmonteret på det ene af mine to Canon 5D III-kameraer. Så har jeg altid et kamera, der er klar til at gå i aktion, ligegyldig hvad der sker. Det andet – hvis jeg har plads til to – er så det, jeg skifter objektiver på. 
 
 
Gadestemning i Kairo. Store kontraster imellem højlyset og skyggen. Jeg var ude for at teste mit Leica M9 overfor mit Canon-udstyr. Og Canon-udstyret vandt uden problemer.

Canon EF 24-70mm L f/2.8 II USM’s optiske formåen, er fantastisk, selvom det ikke har billedstabilisering. Det er bundsolidt konstrueret. Mit har fået en så brutal behandling, at det ville være naturligt, hvis der var brudt sammen. Men det er det ikke. Det er en arbejdshest, som stadigvæk fungerer upåklageligt.
 
Når jeg har god tid. Når tingene ikke bevæger sig for hurtigt. Når der ikke er krig, revolution eller andet kaos. Ikke for megen støv og så videre. Når det er eftertænksomt landskabsfotografi i Danmark eller portrætfotografi, hvor der er tid til at stille op og forberede sig, så bruger jeg helst mit Sony-kamera med et Zeiss-objektiv på. Det laver uovertrufne billeder, og jeg er stadigvæk ikke nået til at udnytte det fuldt ud i forhold til, hvad det kan yde. Langtfra.
 
Men næste gang, jeg bliver sendt ud, fordi det brænder på et eller andet sted i verden, arbejdsforholdene er alt andet end ideelle, og jeg kun kan have ét enkelt kamera og ét objektiv med mig, så bliver det igen mit Canon EOS 5D III med mit 24-70mm L f/2.8 II USM-objektiv, jeg tager med mig.
 
Det virker. Og det virker hver gang.

Når jeg nu, hvor artiklen er skrevet og lagt på hjemmesiden, sidder og ser på billederne, der illustrerer den, og også dem der ledsagede den første omtale af objektivet tilbage i 2013, så må jeg indrømme, at nogle af mine bedste billeder er imellem dem. Så kedelig, som brændvidderne fra 24-70mm måske kunne synes for mig en gang, så har det her objektiv alligevel for længst bevist, at det er et af de bedste, jeg ejer.
 
Hermed er min omtale af objektivet blevet lidt mere fuldkommen.

 
* * *

 
Mit nye zoom-objektiv:
24-70mm's kedelig højkvalitet
Min oprindelige artikel om mit (den gang) nye zoom-objektiv tilbage fra 2013. Lidt for negativ omtale efter min mening. Du kan selv læse den her.



Flere billeder taget med mit Canon EF 24-70mm L f/2.8 II USM


 
Ultraortodoks jøde i Mea Shearim-kvarteret i Jerusalem.
 
Ultraortodoks jøde i Mea Shearim-kvarteret i Jerusalem.
 
Qayyarah nær Mosul i Nordirak. Islamisk Stat har sat ild til oliefelterne lige inden de flygtede.
 
Qayyarah nær Mosul i Nordirak. Islamisk Stat har sat ild til oliefelterne lige inden de flygtede.
 
Ultraortodoks drengeskole i Jerusalem.
 
Ultraortodoks drengeskole i Jerusalem.
 
Lille fattig pige i Kairo drømmer sig langt væk til en helt anden verden og et helt andet liv.
 
Lille fattig pige i Kairo drømmer sig langt væk til en helt anden verden og et helt andet liv.
 
Bazaaren i Istanbul. Mand drukner i oceanet af sko.
 
Bazaaren i Istanbul. Mand drukner i oceanet af sko.
 
Flygtningelejr udenfor Mosul i Nordirak.
 
Flygtningelejr udenfor Mosul i Nordirak.
 
Gravkirken i Jerusalem. Armensk kvinde fra det nordlige Kurdistan beder.
 
Gravkirken i Jerusalem. Armensk kvinde fra det nordlige Kurdistan beder.
 
Forslummet ejendom i Istanbul, Tyrkiet.
 
Forslummet ejendom i Istanbul, Tyrkiet.
 
Tilføj kommentar
 
 
2 Kommentarer: