Tilbage til fotografiet:

Efter en lang pause er jeg nu i gang igen

Fotografiet er for mig både et håndværk, en fritidspassion og en kunstart. Kameraet får mig også til at se og opleve verden omkring mig på en anden måde, end jeg ellers ville gøre. Og sluttelig så giver fotografiet mig en indre ro, som det er svært for mig at finde andre steder.


 
 

I lang tid har mit fotografi ligget stille. Alt for lang tid. Det har der været mange grunde til, men de er ligegyldige nu. Nu er jeg i det mindste begyndt at fotografere lidt igen, og det er dejligt.
 
Om jeg begyndte at fotografere igen fordi min kone og jeg i går var inviteret til frokost hos nogle af vore skønne langelandske venner, er det svært at sige. Den ene er billedkunstner og den anden bibliotekar, og vi diskuterede højrøstet og lystigt kunst, landskabsmaleri, fotografi, kultur, politik og alt mulig andet, mens vi spiste. Det var skønt, og det var meget inspirerende.
 
 

På vejen hjem til vores egen nordlige halvdel af øen, var der et dejligt, dramatisk skydække, som konstant forandrede sig. Det har jeg også længtes efter. Det giver langt mere interessante billeder end den kedelige blå himmel, vi har haft en stor del af sommeren. Måske var det vejret, der satte mig i gang. Eksplosionen af skønhed omkring mig.
 
Formentlig var det en kombination af begge dele.
 
Vigtigst af alt – for mig i hvert fald – er det, at jeg er begyndt at fotografere igen. Vendt tilbage til det, jeg holder af.
 
Jeg er stadigvæk lidt ”rusten”, kan jeg mærke. 
 
 

Det er med fotografiet som med meget andet. Fotograferer man ikke hele tiden, så bliver ens funktions- og ydeevne og øje for motiver lidt slap. Kommer ud af form. Nu forsøger jeg at kæmpe mig tilbage til igen at tage billeder hver eneste dag, hvis jeg formår det. Så skal mine fotografiske evner nok så småt begynde at vende tilbage.
 
Kameraet får mig til at bruge øjnene meget mere. Jeg ser, hvad der er omkring mig. Oplever meget mere. Ser altings skønhed. Genopdager at vi her i dette dejlige land nærmest er marineret i skønhed. Det er synd og skam, hvis man ikke opdager det og sætter pris på det. 
 
 

Fotografiet dæmper også mit skøre sind og giver en slags indre, mental ro, som det til tider kan være svært at finde. Jeg slapper af. Helt ind i sjælen. Og samtidig ser jeg igen al skønheden omkring mig, hvilket også betyder meget. En helt gratis fornøjelse, som der er i overflod af.





 
 
 
 
 
Tilføj kommentar