Foto-eftermiddag i haven:

Sol og kunstlys i en stor pærevælling

 
 

TRANEKÆR (26.08.2018): Jeg har i dag haft en hyggelig eftermiddag ude i haven. Ikke med at luge ud i mit højbed med krydderurter (selvom det kunne have brug for det), men i stedet med at lege lidt med blanding af det naturlige lys og kunstlys. Når man fotograferer – forstås. Det vil sige at fotografere med en blanding af solens naturlige lys og det kunstlys, der kommer ud af et flash-system. De to ting kan det til tider godt være lidt svært at blande.
 
 

Min gamle gode ven og tidligere TV2-kollega John Rasmussen, som også fotograferer, kom på besøg, og uden andet end en kop kaffe til at starte dagen på, kastede vi os ud i haven for at dygtiggøre os selv indenfor fotografiet. 
 
Når man endelig er ude på et rigtigt fotoprojekt, og helst skal kunne få teknikken til at makke ret, så er det ikke sjovt, hvis man fumler for meget rundt. Det er faktisk ret ydmygende. Og jeg er også blevet lidt træt af den fine undskyldning om, at ”jeg dyrker det naturlige lys”, som i virkeligheden blot er en dårlig undskyldning for, at jeg faktisk ikke kan finde ud af at fotografere med kunstlys.
 
Da ingen af os til daglig har adgang til rigtige modeller, vi kan fotografere, bruger vi derfor, når vi har tid, hinanden som modeller, så vi ind imellem også får mulighed for at fotografere andet end bare vores hunde, blomsterkrukker og andet, der ikke protesterer.
 
 

Ikke bare har vi ikke råd til fotomodeller. Vi har heller ikke penge til at leje fotostudier. Derfor var målet i dag at rykke ”fotostudiet” med os udendørs. Tage billeder ude i haven, som om vi var inde i et studie. Og ikke bare det. Vi skulle også bruge solen som en af vore fotolamper, og blande dens naturlige lys med det kunstige lys, som vi selv medbragte.
 
At justere det ind, så vores flash’er kunne spille sammen med sollyset, og samtidig at få dæmpet baggrunden, så det ikke var alt for tydeligt at se, at det foregik udendørs, tog os lidt tid. Ikke mindste fordi regnbygerne gjorde, at vi fra tid til anden var nødt til på rekordtid at redde al udstyret indendørs. Så det var lidt som at arbejde i et fotostudie, hvor der var store huller i taget.
 
 

Her får I lige et par håndfulde af resultaterne af dagens anstrengelser.
 
Der er et stykke vej endnu. Det er ret klart. Men lige så stille og roligt bliver vi bedre og bedre. En skønne dag kan vi, håber jeg, stille udstyret op, når vi er ude for at fotografere ”rigtige” mennesker, og få det til at se ud som om, at vi er helt professionelle, og aldrig har lavet andet.
 
Og – hvis du skulle være et af vores næste ”ofre” til at blive fotograferet – så lad venligst som om, du ikke har læst dette, og ærligt og inderligt tror på, at vi ved, hvad det er, vi har med at gøre.

* * *

 
Vil du læse mere om mine forsøg på at lærte at fotografere med kunstlys, så kan du klikke her og komme videre over til det, jeg kalder "Min Egen Private Fotoskole".

    
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Tilføj kommentar