Fotoskolen:

PORTRÆTFOTOGRAFIET – en opdagelsesrejse

Den langelandsk-sicilianske kunstner Alfio Bonanno på skråningen af vulkanen Etna på Sicilien, hvor han er født.
Den langelandsk-sicilianske kunstner Alfio Bonanno på skråningen af vulkanen Etna på Sicilien, hvor han er født.

Portrættet er efter min mening en af de fineste genrer indenfor fotografiet. Formentlig også en af de ældste og mest oprindelige.

Jeg har sikkert mest bedrevet reportagefotografi, fotojournalistik og rejsefotografi. Oprindelig troede jeg, at jeg ikke rigtig lavede portrætfotografi. Det viste sig så ved nærmere eftersyn, at det ikke var helt rigtigt. Da spørgsmålet lige pludselig blev stillet, opdagede jeg, at jeg som en del af mit normale fotografi rundt om i Mellemøsten også havde lavet en helt del portrætter, selvom billederne egentlig var taget i forbindelse med reportagerejser og mit journalistiske arbejde.
 
 
Den egyptiske kunstner og politiske aktivist Mohammed Abla i sit atelier på en lille ø ude i Nilen i Kairo.
Men hvad jeg også opdagede, da jeg begyndte at dykke ned i det, var, at så godt som al mit portrætfotografi var fra Mellemøsten, og det var lavet i forbindelse med mit arbejde. Jeg havde så godt som ingen portrætter fra Danmark, hvor jeg primært opholdt mig, når jeg skulle slappe af og holde ferie.

Det var ikke fordi, jeg ikke fotograferede, når jeg havde fri. Tværtimod. Men, når det var i Danmark, var det landskaber, dyr, strande, solopgange, solnedgange og den slags, jeg koncentrerede mig om. Næsten ingen mennesker optrådte på billederne. Og slet ikke nogen portrætter. Jeg var ganske enkelt alt for blufærdig. Turde ganske enkelt ikke at spørge folk i Danmark, om jeg måtte lave en serie portrætter af dem. Så det var jeg ganske enkelt gået i en stor bue udenom.

Jeg besluttede, at det skulle være slut. Derfor startede jeg for nogle år siden et privat projekt, der skulle få mig godt og sikkert udover den psykiske blokering. Jeg begyndte med at fotografere venner, naboer, aktivister og ildsjæle på Langeland, hvor det var nemmest for mig. Det har skridt for skridt ført mig langt ud af min komfort-zone, så jeg nu laver masser af portrætter, i alle mulige sammenhænge, også i Danmark. Alle mulige steder i Danmark.

Det er dog ikke det samme som at sige, at jeg er blevet god til at lave portrætter. Eller at jeg føler mig sikker og afslappet i rollen som portrætfotograf. Slet ikke. Jeg er stadigvæk rystende nervøs, når jeg skal portrættere nogen, og som regel er jeg en stor undskyldning for mig selv. Jeg forsøger naturligvis at skjule det under et selvsikkert ydre, for at det ikke skal ødelægge situationen.

Mit portrætfotografi er blevet langt bedre. Uden diskussion. Det kan selv jeg se. Det handler ganske enkelt om rutine. At jeg nu mere end tidligere ved, hvad det er, jeg har med at gøre. Blot det at have taget massevis af portrætter i alle mulige situationer hjælper naturligvis. Men jeg er langt fra i mål. Meget, meget langt fra.
 
 
96-årige Hertha på Fejø står og spejder efter familien, som kommer på besøg. Hun er lige blevet ringet op fra færgen, at de snart er inde. Lagkagen er klar.
Det er relativ nemt at bevæge sig fra det almindelige og ret ordinære til det fine og flotte portrætfotografi. Men derfra er det enormt vanskeligt at komme videre. Videre så man virkelig kan mærke det og også tydelig se fremgangen på billedrene.

Det er det, jeg slås med nu.

Jeg er nu nået dertil, hvor jeg kender teknikken og mit udstyr godt nok til at kunne lave det, jeg har i tankerne… som regel i hvert fald. Jeg begår dog stadigvæk masser af fejl.

Jeg er også nået dertil, hvor jeg kan lave ganske pæne portrætter, endog også selvom situationen ikke altid er lige ideel. De fleste er tilfredse, når de ser resultatet… eller det påstår de i hvert fald. Måske bare af høflighed?

Nu er jeg – om ikke ligefrem gået i stå – så mærker jeg i hvert fald ikke længere fremskridtene på samme tydelige måde, som jeg tidligere gjorde. Jeg er helt sikkert glad for at se, at mine portrætter er bedre nu, end de var. Men hvordan kommer jeg videre herfra? Det er spørgsmålet.

Derfor har jeg indledt en opdagelsesrejse udi portrætfotografiet. Jeg vil forsøge at finde ud af, hvordan jeg kan få det bragt op på et højere niveau, som jeg ikke kender vejen op til.

På TV2 mødes jeg med andre passionerede fotoamatører i vores interne fotogruppe FO2RUM, som jeg diskuterer disse ting med. Derfor har jeg også skrevet et par artikler om min portrætfotografiske opdagelsesrejse til FO2RUM’s hjemmeside. De to første artikler kan betragtes som en slags løse noter fra logbogen om den opdagelsesrejse. Dem offentliggør jeg også lige her på min egen hjemmeside.

* * *




 
Tilføj kommentar