Retrospektivt på Johannes Larsen Museet:

Alfio Bonanno

En udstilling du virkelig skal se: Alfio Bonanno på Johannes Larsen Museet i Kerteminde. De klæder hinanden, Altio Bonanno, Johannes Larsen og museet. Udstillingen er fantastisk flot, bygget stringent og logisk op, man udfordres, undres, underholdes, fascineres og afkræves en stillingtagen.


 
 
Klippesiderne er overstrøet med huler, som i før-kristen tid har været brugt til begravelser og senere til beboelse.

Vi er nået frem til landsbyen Ferla på det sydlige Sicilien, hvor en af den langelandsk-sicilianske kunstner Alfio Bonanno’s venner på os. En lokal hjertelæge som er interesseret i kunst. Jeg er egentlig kommet herned til Sicilien for at fotografere Alfio, der har en række kunstprojekter hernede, som skal gøres færdige. Men dagen i dag er afsat til et besøg i ”Necropolis of Pantalica”. En historisk begravelsesplads i huler på klippesiderne i noget, der i dag er et kæmpestort stort naturreservat. 

Inden vi skal videre ud i en dal med nogle spændende historiske huler, går vi ind på en lille lokal café for at få en kop kaffe og et glas vand.
 
 
Vi krydser en smal flod ved et lille vadested i bunden af dalen.

På caféen møder vi en ung mand, som – viser det sig – er ekspert på området og dets historie. Han tilbyder straks at tage med os ud på den daglange tur, for at fortælle om stederne. Andre sluttede sig også til. Inden vi forlader landsbyen på vej ud i naturen, er vi vokset til et helt lille ekspeditionsselskab. Alle hygger sig, snakker, griner og har det hyggeligt med de nye venner. Siciliansk gæstfrihed, når det er bedst.
 
 
Inden vi forlader landsbyen på vej ud i naturen, er vi vokset til et helt lille ekspeditionsselskab.

Traveturen ude i dalkomplekset er lang. En del længere end jeg havde ventet. Vi krydser en smal flod ved et lille vadested i bunden af dalen og klatrer ad smalle stier op på en klippeside på den modsatte side i en smukke, frodig dal. Klippesiderne er overstrøet med huler, som i før-kristen tid har været brugt til begravelser og senere til beboelse.

Undervejs indsamler Alfio sten, kviste, blomster, grus og alt muligt andet ind, som han finder på vores vandring. Genstandene bliver brugt til skabelsen af de kunstværker, udflugten giver inspiration til.

Tilbage i den bungalow, som Alfio bor og arbejder i gennemgås en ceremoni. En daglig meditativ rutine inden arbejdet med dagens billede begynder.
 
 
Alfio retter sig op. Trækker vejret dybt. Kigger nærmest op imod himlen. Trækker sig ind i sig selv. Det ligner næsten en religiøs ceremoni… og så går han i gang.

Grene, kviste, græsser og strå, indsamlet på turen, bliver lagt ud på bordet i små nette bunker. Så bliver der bundet stramme små buketter af græsserne, som bliver skåret til, så den ene ende kan gøre det ud for en malerpensel eller en malerkost. Kvistene bliver trimmet og snittet, så de gør det ud for penne. Så kommer de små plastikposer frem. De indeholder jord, sand og grus fra turen ordnet efter lokalitet og farver. De bliver blandet i malingen og blækket.

Først nu kommer papiret frem.

Et kæmpe ark.

Det bliver lagt til rette på arbejdsbordet ude under bungalowens pergola.

Alfio retter sig op. Trækker vejret dybt. Kigger nærmest op imod himlen. Trækker sig ind i sig selv. Det ligner næsten en religiøs ceremoni… og så går han i gang.

Alfio maler koncentreret. Maler og maler. Er totalt i sin egen verden.

Han siger ikke noget. I 4-5 timer taler vi ikke sammen.
 
 
Alfio maler koncentreret. Maler og maler. Er totalt i sin egen verden.

Alfio maler. Jeg fotograferer. Ingen af os føler tavsheden trykkende. Det er som om vi hele tiden kommunikerer. Blot uden at sige noget. Det er fantastisk spændende.

Billederne fra Pantalica udenfor Ferla fra den dag, og andre fra turen til Sicilien i 2016, er nu en del af en stor, flot retrospektiv udstilling om Alfio Bonanno og hans kunst, som netop er åbnet på Johannes Larsen Museet i Kerteminde.

En stor del af Alfio’s kunstværker igennem de sidste mange årtier er såkaldt LandArt – kæmpemæssige skulpturer eller installationer ude i naturen af naturens egne materialer. Sten, træstammer og andet. De står rundt om i hele verden, og kan klart nok ikke flyttes til Kerteminde. Man kan dog lidt få en fornemmelse af Alfio’s mangesidede talent ved nogle fantastiske store, flettede ”fuglereder”, som Alfio har lavet specielt til denne udstilling. Andre af de kæmpeværker, som af naturlige årsager ikke kan vises på udstillingen, kan man se i en prægtig, stort anlagt bog, som Johannes Larsen Museet har udgivet i forbindelse med udstillingen.

Jeg kender efterhånden en hel del til Alfio Bonanno’s kunst, fordi jeg har kendt og fulgt ham i en længere årrække, men udstillingen og især bogen, med hovedbidrag af den anerkendte engelske kunsthistoriker Amy Dempsey, som i adskillige år har fulgt Alfio Bonanno og hans produktion, har lært mig ikke så lidt mere. Bogen har også en introduktion til udstillingen af Christian Kortegaard Madsen, museumsinspektør ved Museum Jorn i Silkeborg.
 
 
En stor del af Alfio’s kunstværker igennem de sidste mange årtier er såkaldt LandArt – kæmpemæssige skulpturer eller installationer ude i naturen af naturens egne materialer. Sten, træstammer og andet.

Der er også nogle helt nye malerier/kollager på udstillingen i Kerteminde. Malerier/kollager der omhandler menneskets klima- og miljømæssige aftryk på kloden i form af plastikforurening. Dertil kommer en ny bronzeskulptur skabt over en grenfigur, et møde mellem et klassisk kunstmedie og naturen som formgiver.  
            
”Alfio Bonannos kunst handler om forundring, men også om at tage stilling og vise omsorg for lokalsamfund og natur. For den verden, vi alle er en del af”, skriver Johannes Larsen Museets Jeppe Priess Gersbøll om udstillingen.


* * *


Alfio Bonanno retrospektiv udstilling
3. oktober 2020 til 10. januar 2021

Johannes Larsen Museet
Møllebakken 14
5300 Kerteminde
Tlf. 65 32 11 77

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Tilføj kommentar