Lande i Mellemøsten - Egypten

KAIRO (26.02.2011): Jeg ved ikke, hvad den lille pige hedder. Men hun er mit indre billede på den egyptiske revolution.
     Måske er hun lige begyndt i første klasse. Hun kan næppe være meget ældre end det. Men hun stod der midt på Tahrir-pladsen i Kairo midt under revolutionen i sin lysende røde frakke og smilede venligt og glad, med det egyptiske flag i hånden, da jeg passerede. Smilet blev endnu større, da jeg tog mit kamera op for at fotografere hende.
     Ved siden af hende sidder moderen. Træt, tung, deprimeret, sort, muslimsk tildækket og tilbageholdende. Jeg ved ikke, om det måske er hendes far, der sidder halvt skjult af flaget, men det kan det godt være.
JERUSALEM (18.02.2011): Det handler om oplysning, information, viden, vinkler på og versioner af sandheden. Og det handler om muligheder for at kunne dele disse opfattelser med andre, diskutere dem, vende og dreje dem med meningsfæller og modstandere, udforske dem, blive intellektuelt udfordret, stille kritiske spørgsmål, få frække svar, provokere og blive provokeret. Om at udfordre etablerede sandheder – ikke mindst de religiøse. Stikke hul på tabuerne. Have frihed til at formulere og sætte ord på det usigelige. Sætte spørgsmålstegn ved alt. Kort sagt: Det handler om oplysningstiden. En arabisk oplysningstid.
KAIRO (06.02.2011): De daglige demonstrationer for frihed og demokrati – og imod præsident Hosni Mubarak og hans regime fortsætter her i Egypten. I dag på 13. dag. Efter dage hvor Mubarak-regimets tilhængere har vist sig fra deres mest brutale og voldelige side, synes vi nu at være nået til en fase af ”Kampen om Egypten”, hvor regimet dag for dag kommer med indrømmelse efter indrømmelse, mens dele af pro-demokrati-bevægelsen begynder at overveje, om det er tiden til at gå i dialog med regimet.
KAIRO (02.02.2011): Hvad sker der? Er det et ”arabisk forår” vi oplever? Vil der nu blæse en forandringernes vind henover den arabiske verden? Lige nu kunne det faktisk se sådan ud, men af frygt for at blive så bitterligt skuffet, tør man næsten ikke håbe.
     Udover det kroniske demokratiske underskud, som den arabiske verden altid har lidt under, og den akkumulerede vrede fra befolkningernes side, så har det været begivenhederne i Tunesien, der har sat det i gang, som nu tilsyneladende sender sine chokbølger udover resten af Mellemøsten. Nu er det Egyptens præsident igennem 30 år Hosni Mubarak der tilsyneladende bliver denne demokratibølges næste offer.
KAIRO (01.02.2011): Den egyptiske præsident sidder på toppet af et samfund, hvor statsapparatet og myndigheder er gennemsyret at korruption, inkompetence, nepotisme og total ligegyldighed overfor alt, der ikke direkte har med regimets overlevelse at gøre. Den almindelige befolknings velfærd står uendelig lavt på den egyptiske regerings prioriteringsliste. De formuer, der hvert år forsvinder ned i de forkerte lommer på grund af svindel og korruption, er på størrelse med en mindre nations statsbudget. Alt sammen penge, der kunne være blevet brugt til at forbedre en nation, der har så hårdt brug for det.
     Det samme er politi og sikkerhedsstyrker, som tillige er brutale og berygtede for vold og tortur.
     Hvis præsident Mubarak ikke har været bekendt med den råddenskab, der trives i det system, han er chef for, så har han mistet forbindelsen med omverdenen i en grad, så han burde være blevet skiftet ud for længe siden. Hvis han kender til det, så er han medskyldig i en grad, så det ville blive betragtet som kriminelt i de fleste andre samfund.
KAIRO (28.01.2011): Nedtællingen er i gang. Problemet er bare, at vi ikke ved, til hvad. Men Egypten i næste uge vil være et andet, end det Egypten vi kendte i forrige uge.
     Flere dages uroligheder ventes at kulminere i dag, når folk går fra fredagsbønnen. Dette er egypternes ugentlige fridag, og derfor har oppositionsgrupperne naturligvis planlagt, at det er i dag, myndighederne skal have at se, hvor stor en del af befolkningen, der støtter kravet om reformer. Og, for en meget stor del af kritikerne, kravet om at præsident Hosni Mubarak helt trækker sig tilbage.

KAIRO (28.01.2011): Tahrir-pladsen i det centrale Kairo er den egyptiske hovedstads bankende hjerte. Det er også her, alle de store demonstrationer afvikles. Men det måtte for alt i verden ikke ske i dag, havde de egyptiske myndigheder besluttet.
     Denne massive magtdemonstration fra myndighedernes side betød dog langtfra, at demonstranterne vendte om og gik hjem igen. Fra alle hjørner af byen strømmede de forskellige demonstrationstog ind mod centrum.
     Hvis myndighedernes plan var, at de dermed ville have situationen mere under kontrol, tog de fejl. I stedet for én stor demonstration på Tahrir-pladsen, hvor størrelsen ville have været målestokken for den regeringskritiske bevægelses styrke, fik myndighederne i snesevis af sammenstød over hele byen. Sammenstød som er fortsat til langt ud på aftenen.

KAIRO (27.01.2011): ”Tunesien! Tunesien! Tunesien!”
     Som et kampråb har det gjaldet mellem husmurene i gaderne omkring Tahrir-pladsen i Kairos centrum, og der er næppe nogen tvivl om, at råbet får det til at løbe koldt ned af ryggen på landets præsident igennem 30 år, den nu 82-årige Hosni Mubarak, som, tyder det på, vil genopstille til endnu en seksårig periode ved præsidentvalget senere på året.
     ”Ned med Mubarak! Vi vil have frihed”, råber de. Politiet skyder store mængder tåregasgranater indover demonstranterne. Skyen er så stor, at den lammer en hel bydel og driver tilbage i hovedet på politiet selv.
     Er den den tunesiske revolution, der nu er kommet til Egypten?

TRANEKÆR (26.01.2011): Jeg har lige fået bud på straks at tage til Egypten, hvor der nu også er uroligheder og sammenstød i gaderne i flere byer. Jeg har kun lige nået at få repareret den defekte redigeringscomputer, som var grunden til at jeg kom til Danmark. Jeg har end ikke fået pakket min kuffert ud endsige vasket mit tøj, så det rejser jeg nu af sted med igen. Håber at jeg kan få det hele vasket og presset, når jeg ankommer på hotellet.
     Urolighederne ser ud til at brede sig. Flere steder i de arabiske lande meldes der om demonstrationer og uro. Rapporterne fra Egypten lyder som om sammenstødene der er værst. Men der er ingen tvivl om, at den indestængte utilfredshed ulmer. Det er mange steder som en trykkoger, der har brug for at få lukket lidt overtryk ud, hvis den ikke skal eksplodere.

JERUSALEM (16.09.2010): Egyptens aldrende præsident Hosni Mubarak fører an i forsøgene på at skabe fred mellem palæstinenserne og Israel. Så meget at USA's præsident Barack Obama og alle andre følger lydigt i den egyptiske præsidents fodspor. Ikke i den rigtige virkelighed, som billedet herover viser. Men sådan noget skal uskyldige egyptere ikke se. Så det officielle Egyptens avis Al Ahram retter billedet til, så landets egen præsident kommer i spidsen og hans betydning for verden får sig et løft... om end kun i fantasien.

Sider : 1 ... 3 4 5 6 7
 forrige     næste