Nyt & Interessant
Fotogalleri
15/08/2022
Skriblerier fra min fotografiske notesbog på en kort, improviseret udflugt igennem Jerusalem's Gamle Bydel. Uden mål, men bydelen leverer altid gavmildt motiver en masse. Man skal bare have øjnene med sig, og en Garo, som kender alle krigene og gyderne.
Galleriet er stadigvæk under opbygning. Der kommer stadigvæk flere billeder på, når jeg bare får lidt tid til at bearbejde dem.
Galleriet er stadigvæk under opbygning. Der kommer stadigvæk flere billeder på, når jeg bare får lidt tid til at bearbejde dem.
05/12/2019
Dette er blot et forsøg på at vise et eksempel på online fotografisk portfolio til brug ved medlemsaftenen i TV2-fotogruppen FO2RUM den 5. december 2019.
Mit navn er Steffen Jensen. Jeg er journalist og har arbejdet som Mellemøstkorrespondent for TV2 i de sidste godt og vel 30 år. Det bærer mit fotografi naturligvis præg af. Meget er fotojournalistik, som jeg har lavet i forbindelse med reportageopgaver for TV2 Nyhederne. Andet er mere ovre i genren Rejsefotografi og Natur & Landskabsfotografi. Jeg er også for et par år siden begyndt at arbejde med Portrætfotografiet, men er stadigvæk ret ny indenfor genren.
04/12/2016
I december 2016 fyldte TV2/NEWS 10 år, og vi udenrigskorrespondenter blev sendt rundt i verden til steder, hvor vi i den 10 års-periode havde dækket nogle store og historiske begivenheder. I det forgangne årti er Det arabiske Forår, den egyptiske revolution, den syriske borgerkrig og andet, der er afledt heraf, er naturligvis noget af det helt store i den periode.
Jeg opsøgte gamle aktivister, der tog del i revolutionen, og hørte, hvordan de nu ser på situationen. Også unge, der var – kan man sige – ”revolutionens børn”, er anderledes end tidligere tiders generationer. Men hvordan? Det rapporterede jeg om.
Jeg opsøgte gamle aktivister, der tog del i revolutionen, og hørte, hvordan de nu ser på situationen. Også unge, der var – kan man sige – ”revolutionens børn”, er anderledes end tidligere tiders generationer. Men hvordan? Det rapporterede jeg om.
01/09/2016
Den sicilianske forbindelse. Det lyder næsten som titlen på en thriller om mafiaen… og det er det vel sådant set også. I hvert fald synes min ”sicilianske forbindelse” – Alfio Bonanno i Rudkøbing at have en finger med i spillet i snart sagte hvert eneste kunstprojekt, jeg hører om på Langeland. I nogle sammenhænge kunne han næsten ses som en kunstens lokale ”Godfather”. En titel, jeg er sikker på, han gerne vil have sig frabedt.
Den opfattelse svækkes dog på ingen måde, da min kone og jeg besøger ham på hans anden ø – fødeøen Sicilien.
Først får hans forbindelser på øen os indlogeret gratis på et af Øst-Siciliens lækreste små hoteller med en gourmet-restaurant på grænsen til at modtage en Michelin-stjerne. Dernæst bliver han, til min store frustration, ved med at udsætte vore aftalte fotograferinger af ham selv og hans arbejde, fordi vi lige skal se det sted omme bag vulkanen Etna, besøge en vingård, som meget passende ejes af Gambino-familien (talking afbout the mafia?!?) eller møde nogle interessante mennesker nede på sydøen. Hvert sted bydes vi velkommen af en mindre deputation, som behandler Alfio med en respekt, som… ja, netop leder tankerne hen på en vis film, hvor man ”får tilbud, man ikke kan afslå”.
Den opfattelse svækkes dog på ingen måde, da min kone og jeg besøger ham på hans anden ø – fødeøen Sicilien.
Først får hans forbindelser på øen os indlogeret gratis på et af Øst-Siciliens lækreste små hoteller med en gourmet-restaurant på grænsen til at modtage en Michelin-stjerne. Dernæst bliver han, til min store frustration, ved med at udsætte vore aftalte fotograferinger af ham selv og hans arbejde, fordi vi lige skal se det sted omme bag vulkanen Etna, besøge en vingård, som meget passende ejes af Gambino-familien (talking afbout the mafia?!?) eller møde nogle interessante mennesker nede på sydøen. Hvert sted bydes vi velkommen af en mindre deputation, som behandler Alfio med en respekt, som… ja, netop leder tankerne hen på en vis film, hvor man ”får tilbud, man ikke kan afslå”.
25/05/2016
”Bor du i Cihangir!?!”
Taxachaufføren nærmest fnysede det ud.
”Cihangir er ikke Istanbul. Hvis du tror, at Cihangir er Istanbul, så kender du ikke byen.”
Sultan, min dansk-tyrkiske assistent, forklarede lidt undskyldende, at Cihangir-kvarteret af nogen her i landet opfattes som et lidt snobbet, virkelighedsfjernt, intellektuelt, kunstner/boheme-kvarter, som ikke helt føler sig som en del af resten byen.
Selvom jeg ikke helt forstod, hvor chaufførens foragt for Cihangir-kvarteret, hvor jeg lige er flyttet ind, kommer fra, så er det sikkert helt korrekt, at Cihangir ikke er Istanbul. Det er der sådant set ikke noget enkeltkvarter i byen, der er. Istanbul er en masse byer kogt sammen til én. Nærmest en hel verden. 14-15 millioner indbyggere. Tre gange Danmarks befolkning i én enkelt by.
Taxachaufføren nærmest fnysede det ud.
”Cihangir er ikke Istanbul. Hvis du tror, at Cihangir er Istanbul, så kender du ikke byen.”
Sultan, min dansk-tyrkiske assistent, forklarede lidt undskyldende, at Cihangir-kvarteret af nogen her i landet opfattes som et lidt snobbet, virkelighedsfjernt, intellektuelt, kunstner/boheme-kvarter, som ikke helt føler sig som en del af resten byen.
Selvom jeg ikke helt forstod, hvor chaufførens foragt for Cihangir-kvarteret, hvor jeg lige er flyttet ind, kommer fra, så er det sikkert helt korrekt, at Cihangir ikke er Istanbul. Det er der sådant set ikke noget enkeltkvarter i byen, der er. Istanbul er en masse byer kogt sammen til én. Nærmest en hel verden. 14-15 millioner indbyggere. Tre gange Danmarks befolkning i én enkelt by.
28/08/2015
Da asylcentret for uledsagede drenge skulle flyttes fra Lindelse til Tullebølle her på Langeland, kom det i den lokale presse til at fremstå som om folk i Tullebølle var på oprørets rand, og ville forsøge at sætte en stopper for at unge flygtninge skulle komme ind i deres landsby.
Virkeligheden var heldigvis en anden. Asylcentret er åbnet. Uden problemer. Tværtimod har mange lokale været forbi asylcentret og har hilst de unge fra Afghanistan, Syrien, Eritrea, Somalia og andre steder velkommen. En hel del har også meldt sig som kontaktfamilier for de unge, så de i det mindste også får en lokal forankring og kan besøge en familie og opleve lidt hjemlig hygge og varme.
Sammen med en gruppe lokale langelandske fotoentusiaster har jeg arbejdet på et projekt, hvor vi sammen med vore nye naboer skal lave en fotoudstilling til øens årlige Kulturnat i Rudkøbing.
Her kan du se et af mine bidrag til fotoudstillingen. De sidste billeder skal naturligvis ikke med i udstillingen. De er blot taget med, så du kan se lidt om arbejdet bag kulissen.
Virkeligheden var heldigvis en anden. Asylcentret er åbnet. Uden problemer. Tværtimod har mange lokale været forbi asylcentret og har hilst de unge fra Afghanistan, Syrien, Eritrea, Somalia og andre steder velkommen. En hel del har også meldt sig som kontaktfamilier for de unge, så de i det mindste også får en lokal forankring og kan besøge en familie og opleve lidt hjemlig hygge og varme.
Sammen med en gruppe lokale langelandske fotoentusiaster har jeg arbejdet på et projekt, hvor vi sammen med vore nye naboer skal lave en fotoudstilling til øens årlige Kulturnat i Rudkøbing.
Her kan du se et af mine bidrag til fotoudstillingen. De sidste billeder skal naturligvis ikke med i udstillingen. De er blot taget med, så du kan se lidt om arbejdet bag kulissen.
11/02/2015
I begyndelsen af februar 2015 blev jeg sendt på reportagerejse til Jordan, for at rapportere om eftervirkningerne af Islamisk Stats mord på den jordanske pilot Mouat al-Kasasbeh.
Vi besøgte naturligvis landsbyen Aya nær Kerak syd for hovedstaden Amman. Det var herfra den jordanske pilot, som brutalt blev myrdet af Islamisk Stat, kom fra.
Tilbage i Amman igen fik jeg dog også lidt tid til at vandrer rundt, og blot tale med almindelige mennesker, for at fornemme, hvad der rører sig i befolkningen. Når jeg gør det, udnytter jeg også muligheden for at fotografere lidt.
Vi besøgte naturligvis landsbyen Aya nær Kerak syd for hovedstaden Amman. Det var herfra den jordanske pilot, som brutalt blev myrdet af Islamisk Stat, kom fra.
Tilbage i Amman igen fik jeg dog også lidt tid til at vandrer rundt, og blot tale med almindelige mennesker, for at fornemme, hvad der rører sig i befolkningen. Når jeg gør det, udnytter jeg også muligheden for at fotografere lidt.
28/01/2015
At billeder fra Ghana er en del af mit projekt til fotobogen om Langeland, kan vel ved første øjekast godt synes lidt langt ude… i bogstaveligste forstand. Men sådan er det ikke desto mindre.
En af de langelandske ildsjæle, som jeg har mødt i mit arbejde med bogen, og som jeg også har fotograferet en del gange, er kunstneren og kirketjeneren Hans Kjær. I den forbindelse fandt jeg ud af, at Hans også har sit eget mikro-bistandsprojekt i Ghana. Det hele organiseret igennem gruppen Art2Change.
Derfor er den ghanesiske landsby Nnudu - inde i landet ikke langt fra Voltafloden - formentlig det eneste sted i Vestafrika og sikkert også på hele det afrikanske kontinent – hvor enhver kender til Langeland. Men det gør man. Og det gør man på grund af Hans' og andre gode, energiske langelænderes store indsats.
En af de langelandske ildsjæle, som jeg har mødt i mit arbejde med bogen, og som jeg også har fotograferet en del gange, er kunstneren og kirketjeneren Hans Kjær. I den forbindelse fandt jeg ud af, at Hans også har sit eget mikro-bistandsprojekt i Ghana. Det hele organiseret igennem gruppen Art2Change.
Derfor er den ghanesiske landsby Nnudu - inde i landet ikke langt fra Voltafloden - formentlig det eneste sted i Vestafrika og sikkert også på hele det afrikanske kontinent – hvor enhver kender til Langeland. Men det gør man. Og det gør man på grund af Hans' og andre gode, energiske langelænderes store indsats.
28/05/2014
Som udgangspunkt lignede det egentlig mere en kåring end et
præsidentvalg. De egyptiske medier har ukritisk hyldet tidligere general
og forsvarsminister Abdel Fatteh Al-Sisi som landets næste præsident
lang tid inden han overhovedet meddelte sin kandidatur. Man fristes til
at beskrive den egyptiske journalistik som et forsøg på at slikke magten
i en vis legemsdel. Det er i hvert fald ikke den type journalistik, vi
lære i vores del af verden.
Men det kom ikke til at gå så ment og smertefrit, som generalen havde håbet. Det skulle have været et glorværdig kåring af Egyptens folkeligt tilbedte landsfader, men det ender tilsyneladende med et par desperate krampetrækninger for blot at få et mandat, der synes folkeligt nok til at flytte opmærksomheden fra, at landets indtil videre eneste folkevalgte præsident blev væltet af militæret og nu sidder i fængsel.
Galleriet her viser nogle af mine billeder fra arbejdet med at dække det egyptiske præsidentvalg.
Her er både fotos fra gaderne og Khan al-Khalili-markedet, fra den unge, politisk-aktive kunstner Shayma’a Kamal’s galleri, fra nogle af valgstederne rundt om i Kairo og så videre.
Men det kom ikke til at gå så ment og smertefrit, som generalen havde håbet. Det skulle have været et glorværdig kåring af Egyptens folkeligt tilbedte landsfader, men det ender tilsyneladende med et par desperate krampetrækninger for blot at få et mandat, der synes folkeligt nok til at flytte opmærksomheden fra, at landets indtil videre eneste folkevalgte præsident blev væltet af militæret og nu sidder i fængsel.
Galleriet her viser nogle af mine billeder fra arbejdet med at dække det egyptiske præsidentvalg.
Her er både fotos fra gaderne og Khan al-Khalili-markedet, fra den unge, politisk-aktive kunstner Shayma’a Kamal’s galleri, fra nogle af valgstederne rundt om i Kairo og så videre.
02/05/2014
Jerusalem er fuld af fromt troende, folk der er sikre på, at de har set lyset, fanatiske hellige krigere, salvelsesfulde munke og nonner og alle mulige andre, som har været så tæt på Gud eller Himlen, at de har mistet jordforbindelsen. Nogle af os vil helt sikkert og med en vis ret kalde dem ”skøre kuler”.
Når man tager billeder til en fotobog om netop det, så kommer man også nemt til at beskrive det hele som nogle klichéer. Som om hele byens befolkning kun består af reaktionære ultra-ortodokse jøder iklædt 1700-tals gevandter, bedende muslimer med palæstinatørklæder og salvelsesfulde præster med himmelvendte øjne, og sådan er det jo ikke. Der er også et normalt Jerusalem derude… eller næsten normalt.
Når man tager billeder til en fotobog om netop det, så kommer man også nemt til at beskrive det hele som nogle klichéer. Som om hele byens befolkning kun består af reaktionære ultra-ortodokse jøder iklædt 1700-tals gevandter, bedende muslimer med palæstinatørklæder og salvelsesfulde præster med himmelvendte øjne, og sådan er det jo ikke. Der er også et normalt Jerusalem derude… eller næsten normalt.
