Alt for tæt på Gud:

Godt i gang med fotoprojektet

Endelig er jeg kommet i gang med at fotografere til mit Jerusalem-fotoprojekt. Selvom jeg naturligvis, fordi jeg bor hernede, allerede har ganske mange fotos fra Jerusalem og omegn, så pinte det mig ganske meget, at jeg er ganske flittig og koncentreret arbejder på at fotografere til min fotobog om Langeland, når jeg er i Danmark, men på en eller anden måde er jeg ikke på samme vis kommet i gang med Jerusalemprojektet. 
 
Det er jeg så nu. Endelig! Pyh. 
 
Her kommer en lille smagsprøve på nogle af de nyeste fotos til ”Alt for tæt på Gud”.
 
Indledningsbilledet er fra den kæmpemæssige jødiske begravelsesplads på Oliebjerget overfor Jerusalems Gamle Bydel og Tempelbjerget, hvor den gyldne Klippemoské og Al Aqsa-moskéen -- Islams Islams tredje helligste sted ligger. De begravede her på Oliebjerget, skulle, siger den jødiske tradition, være de første, der bliver bragt til live igen, når Messias kommer. Og da han jo skal drage ind i Jerusalem igennem Den Gyldne Port, som ligger i bymuren lige her overfor, så har de døde (de til den tid genoplivede) de allerbedste sæder i teatret til at overvære skuet fra. Så det her er, kunne man sige, begravelser på første parket.

Derefter viser jeg nogle billeder fra et sammenstød mellem nogle af byens ultra-ortodokst jødiske befolkning og politiet, som dog holder sig pænt på afstand. De ultra-ortodokse er altid rasende over et eller andet. Denne dag er det en protest imod en ny lov, som vil have, at de religiøse skal aftjene deres værnepligt på samme måde som alle andre jøder i Israel. Det vil de dog ikke, så det fører til demonstrationer. Men de ultra-ortodokse er altid på kollisionskurs med det omgivne samfund, fordi deres livsstil og livssyn er så diametralt anderledes og ude af trit med tiden og deres omgivelsers.
 
Så kommer der en lille serie billeder fra Langfredag, hvor kristne pilgrimme fra hele verden flokkes om at gå i Jesu’ fodspor ad hans Lidenlsens Vej – Via Dolorosa til Golghata, som ligger inde i Gravkirken, kristendommens helligste sted.
 
Men også her kommer følelserne i kog, når gruppe efter gruppe trænges i Den gamle Bydels smalle gyder, og israelsk politi, som altid er bange for terroraktioner og forsøger at holde kontrol med menneskemængden. Også her kommer det til mindre sammenstød.
 
Så følger vi i en lille serie fotos den armenske patriark spadsere til Gravkirken på Påskedag, hvor han skal låse døren op, så kristendommen kan opleve det årlige mirakel, at Den hellige Ild (læs: Helligånden) på mirakuløs vis selvantændes inde i Jesu’ grav. Denne hellige ild spredes ud med olympiske løbere til de forskellige kristne retninger, som er forsamlet inde i kirken. Ilden spredes blandt de troende fra stearinlys til stearinlys.
 
Sluttelig har jeg brugt et par dage på at fotografere på og omkring Zionsbjerget lige udenfor Den gamle Bydel. Her finder vi en række kirkegårde. Blandt anden en kristen franciscansk  kirkegård, hvor tyskeren Oskar Schindler, der under Den anden Verdenskrig reddede omkring 1200 jøder fra nazisternes udryddelseslejrer, ligger begravet.
 
Her er også Hanegalskirken og Kong David’s grav.
 
Det hele graneret med et antal views af byen fotograferet fra forskellige retninger.
 
Men altså – alt i alt – lidt af et opsamlingsheat af forskellige billeder, jeg i de seneste dage og uger har optaget til mit Jerusalemprojekt.