Egypten ved en korsvej

Igen et opsamlingsgalleri fra Egypten.
     For tiden rejser jeg ind og ud af landet i et væk, og hver gang, jeg er på reportagerejse, får jeg en håndfuld billeder, der kunne egne sig til at blive brugt på hjemmesiden, men ofte ikke nok til et egentlig galleri. Så derfor kommer der her et galleri med billeder opsamlet fra flere nylige Egypten-rejser.
     Her er både fotos fra nogle af de anti-Mursi-protester, der fandt sted i ugerne og dagene op til afstemningen om landets nye forfatning, samt et par billeder fra en af støtte-demonstrationerne til fordel for præsidenten.
     Samtidig er der en række billeder fra besøget hos en fattig familie i Giza-området. Den familie brugte vi til et indslag om, hvorfor mange almindelige egyptere støtter Mursi og hans forfatningsforslag - den historie kan du læse her. For at slutte med billeder fra en pro-Mursi-fredagsbøn og stemningsbilleder fra gaderne omkring præsidentpaladset i Heliopolis.
     Billeder fra en periode hvor Egypten befinder sig ved en afgørende korsvej, og i intern strid med sig selv om, hvilken vej landet skal gå i.