Opstand i Istanbul:

For træer og grønne buske - imod premierminister Erdogan

Pludselig var det Istanbul, der eksploderede. Var det mon Det Arabiske Forår, der var i gang med en knopskydning? En tyrkisk aflægger? Eller var det noget helt andet, der var i gang?
     Protesterne begyndte med unge grønne aktivister, som politiet konsekvent kaldte for ”anarkister” og myndighederne senere stemplede som ”terrorister”, forsøgte at bevare den grønne Gezi-park, der ligger op til den berømte Taksim-plads, som premierminister Erdogan og hans regerende AK-parti ellers havde besluttet skulle jævnes med jorden, for at give plads til et butikscenter. Der er ikke mangel på forretninger i Istanbul, men parker og grønne områder er der ikke mange af.
     Myndighederne synes ikke om at skulle forklare... og slet ikke forsvare sine beslutninger overfor befolkningen, og politiet blev derfor sat ind, for at rydde området, så bulldozerne kunne få arbejdsro. Men politiets brutalitet fik urolighederne til at blusse op, og pludselig sluttede tusindvis af andre vrede tyrker sig til de protesterende. Med et handlede det ikke længere om træer og buske, men om hvilken slags stat, Tyrkiet skal være.
     Regeringen manede til ro og dialog, og just som aktivisterne troede, at de var i gang med at forhandle med premierministeren, og derfor selv ryddede nogle af barrikaderne af vejen, så rykkede politiet pludselig ind i ly af mørket, og fjernede protestlejren i Gezi-parken.
     Ironisk nok var det første, myndighederne, der ville ødelægge parken, gjorde, efter de unge var blevet fjernet med magt, at plante træer og blomster, så nu er Gezi-parken grønnere, end den nogensinde har været. Men protesterne handler allerede om noget helt andet. De unge kræver demokratiske reformer. Og modstanden er næppe overstået, fordi teltlejren i Gezi-park er blevet fjernet. Den er blot begyndt. Og den er allerede ved at ændre form.