Ufortalte Beretninger 4:

Kommunikationen med Den Almægtige

 
 
Mellemrummene mellem Grædemurens sten er fyldt ud med små, sammenrullede papirstykket. Det er ikke gjort for at tætne en gammel utæt mur imod træk, men sedlerne er bønner skrevet ned på små stykker papir og presset ind imellem stenblokkene, som mange føler er så tæt på Gud, som de kan komme.
 
Det viser også lidt om jøders meget direkte, ligefremme forhold til Gud. Det kan godt være, at han ikke husker ens bøn. Der står jo så mange hernede ved muren dagen lang. Så man må hellere skrive en lille huskeseddel til den gamle mand.
 
* * *

Hvis man ikke er i området, kan man faktisk også faxe til Grædemurens rabbinat, eller for den sags skyld e-maile sin bøn til Grædemurens website. Så bliver bønnerne printet ud, og en embedsmand fra rabbinatet går ned og stikker bønnerne ind imellem stenene.
 
Men der er grænser for miraklerne. Muren sluger ikke sedlerne. Fra tid til anden må der renses ud. Det sker som regel om natten, når der ikke er så mange ved Grædemuren. Så bliver sedlerne skrabet ud og opsamlet i en lille papkasse, som derefter bliver begravet i indviet jord. For nogle af bønnerne kan indeholde Guds navn, og sådan noget må ikke bare smides ud.




 
 
 
Islams hellige steder er først og fremmest Mekka og Medina i Saudiarabien, hvor profeten Muhammed levede hele sit liv. Og så Jerusalem.
 
”Selv profeten Muhammed kunne ikke nå op til Gud fra Mekka og Medina. Han blev nødt til at komme her til Jerusalem for at gøre det. Jerusalems klippe giver adgang til gud. Det er det eneste sted i verden, det kan lade sig gøre”, siger Sari Nuseibeh, palæstinensisk filosofiprofessor, rektor for Al Quds-universitetet og ud af en af Jerusalems aristokratiske muslimske familier.
 
 

Siden den anden Intifadas udbrud kan ikke-muslimer ikke længere komme ind i Klippemoskeen. Jeg var så heldig at blive sluppet ind for et stykke tid siden, fordi jeg brugte mine forbindelser. Til min store fortrydelse er Waqf – den islamiske fond, der kontrollerer Klippe- og Al Aqsa-moskeerne – i gang med at restaurere det indvendige af Klippemoskeens kuppel, og derfor er hele den hellige klippe dækket af et kæmpemæssigt stillads.
 
Det eneste billede, jeg kunne få af stenen, var nede i den grotte, der er hugget ind i den hellige klippe.
 
Godt, at Muhammed ikke skulle fare til himmels i denne tid, for hans hest ville ikke kunne sætte fra på klippen. Den er helt dækket af stilladser.


















 
 

De første muslimer på profeten Muhammeds egen tid bad med kroppen vendt mod Jerusalem – nøjagtigt som jøderne gør det i dag. Senere ændrede den muslimske bederetning – qiblah – sig, så de nu altid placerer sig i retning af Kaba’en i Mekka i Saudiarabien, når de beder.
 
Muslimsk tradition fortæller, at Muhammed midt under en middagsbøn i Medina pludselig modtog en åbenbaring om, at han ikke længere skulle bede mod Jerusalem, men i stedet mod Mekka. Så midt i bønnen vendte han sig i den modsatte retning, og det gjorde hans tilhængere også. Siden da har Mekka været bederetningen i Islam.
 
 

Her i Klippemoskéen i Jerusalem vender mændene et øjeblik ryggen imod den hellige klippe, hvorfra Muhammed skulle være faret til himmels – om end det kun var i en drøm – mens de beder med ansigtet vendt mod Mekka. Nichen i væggen til venstre i billedet kaldes en mihrab og angiver bederetningen. Det gør gulvtæppets mønster også. Her er der endog angivet små firkanter, som om det udgøres af mange små bedetæpper.
 
 
* * *
 
Forgående afsnit -- Næste afsnit
 

 
 
Ufortalt som e-bog
Hvis du vil se en oversigt over alle de afsnit af ”Untold Stories: Billeder og beretninger om Mellemøsten”, som indtil videre er blevet offentliggjort her på siden, så kan du finde den ved at klikke her. Listen bliver løbende opdateret.
 
 


 
Tilføj kommentar