Nyt fotoudstyr:

Fortiden scannes ind og genopdages

Arkæolog i så fjern en fortid at man selv i mellemtiden er blevet en fortidslevning. Billedet er fra 1977. Skræmmende snart 40 år siden.
Arkæolog i så fjern en fortid at man selv i mellemtiden er blevet en fortidslevning. Billedet er fra 1977. Skræmmende snart 40 år siden.
 
 
Her med udgravningens Hasselblad-kamera. Samme fantastiske kamera som jeg netop selv har købt et brugt eksemplar af.

JERUSALEM (30.05.2015): For nogle år fik jeg et brev fra min gamle arkæologiprofessor Søren H. Andersen fra Aarhus Universitet. Søren skrev til mig, at han under en flytning havde været tvunget til at rydde op, og i en kasse med gamle fotos fra en af Moesgård Museums udgravninger fra midten af 70’erne, som jeg havde arbejdet på, havde fundet nogle billeder, som jeg måske ville være interesseret i. Pludselig ud af den brune kuvert fra Danmark dryssede der sjove småbidder af mit tidligere liv.
 
Mine børn var naturligvis ekstra begejstrede. Det var en del af deres fars liv, de slet ikke kendte til. Min fortid i dansk arkæologi er netop det: Fortid. Så meget fortid, at nogen vil sige oldtid. Så gammelt at det skal dateres med kulstof 14-metoden. 
 
Men som hos Søren endte de gamle sort-hvide papirbilleder i en ny kuvert, lagt i en ny skotøjsæske og gemt i en flyttekasse i kælderen. Her kom billederne fra udgravningen til at gøre mange andre gamle billeder selskab. Sort-hvide negativer. Billeder
 
 
Palæstinensiske anti-Arafat-krigere i Ein el-Hilweh-flygtningelejren i Sydlibanon i sidste halvdel af 80'erne.
der for længst var blevet printet, set og for længst glemt igen. Lysbilleder som var det store under i min ungdom. Det var dem man brugte, når man skulle ud at holde foredrag. Efter en lang karriere i dansk folkeoplysning, som havde gulnet en del af dem, var de også endt i en støvet flyttekasse.
 
For et lille års tid siden købte jeg så et gammelt analogt Hasselblad-kamera. Sjovt nok nøjagtigt det samme kamera, som jeg fotograferede med på den arkæologiske udgravning fra 70’erne, som min gamle universitetslærer havde sendt mig billeder fra. Det betyder, at jeg nu igen begynder at få negativer tilbage fra fotohandleren, som jeg skal have scannet digitalt, så jeg kan begynde at bearbejde dem. Jeg har nemlig ikke tænkt mig at opbygge et gammeldags ”vådt” mørkekammer med forstørrelsesapparat og
 
 
Beirut under borgerkrigen.
fremkalder-, stop- og fiksérbade og så videre.
 
Derfor investerede jeg for nogle uger siden i en Epson V800 Photo Scanner, som jeg først nu lige er begyndt at lege lidt med. Pludselig har jeg efter mange årtier indenfor journalistikken igen fået brug for mine arkæologiske kundskaber. I dagevis har jeg haft noget, der næsten kunne minde om en arkæologisk udgravning af flyttekasser og bunker af billeder og diaskasser gemt under bjerge af avisudklip, støv, gamle rapporter, endnu mere støv og uforklarlige ting, som blev kastet i affaldsspanden uden yderligere forsøg på yderligere identifikation.
 
Arbejdet har dog givet masser af små hyggestunder,
 
 
Fra en eller anden mini-krig på grænsen til Libanon. Har glemt hvilken og hvornår.
hvor billeder pludselig har fået minderne fra fortiden til at vælde frem. Jeg skal ikke trætte Jer med mine private familiefotos, som jeg må indrømme, er dem, der skaber mest begejstring herhjemme – langt mere end mine billeder fra mit journalistiske liv i resten af Mellemøsten gør.
 
Dog må jeg indrømme, at børnene ikke kunne skjule deres morskab over at se gamle billeder af deres far – ikke fordi han havde en fortid som arkæolog, som de ikke kendte meget til – men fordi han en gang var slank og havde hår… og ikke bare hår, men sort hår og ikke gråt som nu og tillige langt og hippieagtigt.
 
Nogle billeder er fra et forlængst glemt TV-kursus, som jeg tog på Aarhus Universitet. ”Praktisk Massekommunikation” hed det, og var et af de
 
 
Gammel mand i Øvre Egypten i begyndelsen af 90'erne.
humanistiske tværfag, vi forventedes at tage. Jeg tror, at mine lærere den gang mente, at mine evner indenfor massekommunikationen skulle bruges til at formidle arkæologi. Men måske var det her, kimen blev lagt til min senere journalistiske karriere i dansk fjernsyn. Hvem ved?
 
Et enkelt sort-hvid billede er taget af en fotograf i Det Berlingske Hus. Det var det, der i frimærkestørrelse blev brugt ved siden af min by-line i Weekendavisen, som den gang i begyndelsen af 80’erne hed Weekendavisen Berlingske Aften.
 
For mig selv er det naturligvis interessant, at finde
 
 
Høsten bringes hjem i Øvre Egypten. Her kan det tydeligt ses, at det er scannet fra et gammelt dias.
billeder fra nogle af mine gamle reportagerejser som skrivende journalist og sidenhen fra min allertidligste tid på TV2. Dem er der en hel del af. Her blot et par billeder fra Libanon og Gaza-striben.
 
På det sidste af dem ses jeg kun fra ryggen, mens jeg er i gang med at filme ham, som senere bliver min egen kameramand, men som her er filmfotograf på en biograffilm, som den palæstinensiske instruktør Rashid Mashrawi (som ses ude i venstre side af billedet) er ved at få optaget i Shati-flygtningelejren i Gaza-striben.

En af de lettere chokerende oplevelser ved at gense mange af mine egne gamle billeder: Jeg troede den gang i 70'erne og 80'erne, at jeg var en rimelig god
 
 
Jeg filmer selv et indslag om den palæstinensiske filminstruktør Rashid Mashrawi (tv). Hans fotograf Klaus Juliusburger (foran) bliver senere min TV-kameramand.
fotograf, og der var der også mange andre, der sagde til mig. Det kan jeg nu dokumentere på ingen måde var tilfældet. Jeg er egentlig lidt rystet over, hvor dårlig jeg var den gang.
 
Sådan kan indkøbet af en foto- og filmscanner pludselig fører til et vulkanudbrud af nostalgi og minder. Sjovt, vemodigt, interessant… og vel nok ret så vigtigt. Det kan helt klart anbefales. Men jeg skal love for, at meget også er røget i papirkurven i de seneste dage.

* * *
 
Jeg skal nok ved en senere lejlighed lave en anmeldelse af min Epson Perfection V800 Photo Scanner, men jeg skal lige arbejde noget mere med den først.



En smule flere billeder fra ugens scanning

 
Min første nærkontakt med et videokamera på humanistisk tværfag på Aarhus Universitet i 70'erne.
 
Min første nærkontakt med et videokamera på humanistisk tværfag på Aarhus Universitet i 70'erne.
 
Jalasoun-flygtningelejren på Vestbredden i slutningen af 80'erne.
 
Jalasoun-flygtningelejren på Vestbredden i slutningen af 80'erne.
 
Mit by-line foto fra min tid på Weekendavisen i 80'erne dukkede også op af en gammel flyttekasse.
 
Mit by-line foto fra min tid på Weekendavisen i 80'erne dukkede også op af en gammel flyttekasse.
 
Fra en reportagerejse op langs med Nilen i Egypten i 90'erne.
 
Fra en reportagerejse op langs med Nilen i Egypten i 90'erne.
 
Reflektioner i Beirut.
 
Reflektioner i Beirut.
 
Fra grænsen til Libanon for mange år siden. Kan ikke rigtig identificere hvornår, men givetvis i slutningen af 80'erne.
 
Fra grænsen til Libanon for mange år siden. Kan ikke rigtig identificere hvornår, men givetvis i slutningen af 80'erne.
 
Tilføj kommentar
 
 
1 Kommentarer: