Fotografi:

Jerusalem snapshots

 
 

Det er så absolut ikke billeder, det er værd at skrive hjem om, og de bliver næppe nogensinde vist igen, men når man befinder sig et rimelig fotogent sted, er det alligevel forbavsende, hvad der næsten tiltvinger sig adgang ind igennem ens kameralinse til sensoren.
 
Her er det bare nogle tilfældige snapshots, skudt ud af vinduet på en taxa, der kørte mig fra lufthavnen hjem til mit hus i Jerusalem. Ikke noget særligt. Men alligevel interessant, hvad man kan få ud af sådan en køretur, hvis man har kameraet parat. 
 
 

Min erfaring siger mig, at det er vigtigt at fotografere hver eneste dag. Selv hvis det ikke føre til nogen episke motiver, der vil gå over i fotohistorien, så alene det at spotte de fotogene situationer, og faktisk skyde dem, trods begrænsningerne – i dette tilfælde at jeg sad i en taxa – er vigtigt for mig. Alt for tit kører jeg rundt og ser det ene motiv efter det andet, men jeg fotografere dem ikke. Enten fordi jeg ikke har mit udstyr med, fordi jeg ikke har tid, eller fordi jeg blot er for ugidelig. Og alle de fotos, jeg ser, men ikke tager, er ligeså ligegyldige som lystfiskerhistorierne om den kæmpemæssige fisk, man ikke fik med hjem. 
 
Så selvom resultatet ikke får fotoverdenen til at dåne, så skal jeg tage fotos – helst hver eneste dag. Om ikke for anden grund, så blot for at blive bedre til det.
 
 

Billederne er skudt med et Sony A7R II med et Sony/Zeiss 55mm f/1.8-objektiv påmonteret.


 
Tilføj kommentar