Fotoudflugt (næsten) på Langeland:

Juhuuu... du kan garanteret ikke se mig

Blot et lille diskret, fotografisk dagbogsblad fra den skønne del af Danmark, som ligger ude i naturen, tæt ved skov og strand.


Tidlig, tidlig om morgenen. Ved 6-tiden, på Tåsinge, på vej tilbage til Langeland, lige inden Siø-dæmningen, opdagede jeg noget sært inde på bygmarken ved siden af landevejen. Gevir af dådyr. Næsten som om de var tabt, og bare lå på marken.

Jeg stoppede.

Blot… gevirerne lå ikke ned. De stod lige op i luften, som om de var plantet ned i jorden. Men det var ikke jorden, de stak op af. Det var den høje, høstklare byg.
 
 
I kan ikke se os, for vi kan ikke se Jer.

Så bevægede et af dem sig pludselig. Drejede sig lidt rundt.

Der hang et dådyr fast nedenunder.

Så bevægede det andet sig i samme retning.

Som om dyret nedenunder forsøgte at sanse, om der var en truende fare, de enten kunne lugte eller høre nærme sig. For de kunne ingenting se.

Det var som når små børn holder hænderne for øjnene. Når de ikke selv kan se noget, så tror de heller ikke at andre kan se dem.

Dådyrene her havde lagt sig til hvile i det beskyttende korn, så de ikke kunne ses af omverdenen. De havde blot glemt, at deres halve meter høje gevir ovenpå hovedet stak klart og tydeligt op ovenover byggen. Præcis som børnene. Kan de ikke selv se omverdenen, så kan omverdenen heller ikke se dem.

 
Tilføj kommentar