Internationale artikler

JERUSALEM (15.05.2010): Her kommer en interessant artikel om israelernes støtte – eller snarere manglende støtte – til præsident Barack Obama, fra The New York Review of Books' weblog. Da jeg lige har skrevet om det samme, så syntes jeg, at artiklen kunne være spændende for Jer at læse. Jeg er ikke enig i forfatterens udlægning af tallene, og jeg mener selv, at støtten til Obama stadigvæk er forbavsende høj i Israel trods krisen med Det hvide Hus. Men det er ligegyldigt i denne sammenhæng. Eyal Press’ artikel har mange andre interessante observationer og analyser. Og det kan jo også være, at det er ham, der har ret i omfanget af støtten til Obama, og ikke mig.

TRANEKÆR (02.05.2010): Hvordan kan det være, at når fascistiske idéer har sit udgangspunkt i Islam, så foretrækker intellektuelle at kalde dem ”totalitære” i stedet? Fordi det ord er mere abstrakt, mindre belastet, lugter mindre dårligt… alt i alt – det lyder bedre. Det er blot en af Paul Berman’s konklusioner i hans nye bog ”The Flight of the Intellectuals” – ”De Intellektuelles flugt over Plankeværket”, kunne man måske kalde den på dansk. Læs Dwight Garner’s anmeldelse af bogen.

ODENSE (09.12.2009): Jeg har ikke rigtig fulgt op på situationen i Iran, og det piner mig lidt. Men efter en lang række 12-timers vagter på redaktionen her på TV2 har jeg næsten ikke energi tilbage. Derfor snylter jeg i dag lidt på andre. En af mine gode kolleger har sendt mig et link, der angiveligt viser studerende Teheran- og Sharif-universiteterne, som fortsætter deres protester på tredje dag, selvom universiteterne er omringet af politiet.
KØBENHAVN (06.12.2009): Hvis din internetforbindelse virker for langsom, ringer du til din internetudbyder og kræver, at han levere den vare, du har betalt for. Det vil ikke hjælpe i Iran. For her virker internettet faktisk ganske udemærket. Men fra tid til anden sætter der sig en ayatollah på tværs af systemet.
JERUSALEM (05.11.2009): Jeg har i de seneste dage være så opslugt af den dramatiske situation i Iran, som vi på TV2/NEWS og TV2/Nyhederne dækker nærmest time for time, at jeg kun har tid til at skrive denne korte note om en anden dramatisk begivenhed, nemlig at israelske kommandosoldater fra den israelske flåde, i Middelhavet har taget kontrollen med et tysk containerskib med iranske våben, missiler og ammunition, som angiveligt skulle sendes til Hizbollah militsen i Libanon. Dette drama i Middelhavet er naturligvis den store historie i medierne hernede i dag.
JERUSALEM (04.11.2009): Den iranske reformbevægelse protesterer igen i de større byers gader trods trusler og advarsler fra myndighederne og de iranske sikkerhedsstyrker. Det sker på 30 årsdagen for stormen på den amerikanske ambassade i Teheran, et af vendepunkterne i Den islamiske Revolution i 1979, som altid markeres af de iranske myndigheder. Igen organiserer en række websites det hav af korte videoklip, af mangel på udenlandske TV-hold optages af de unge demonstranter selv, og over internettet sendes ud af Iran.

JERUSALEM (04.11.2009): I dag var det dagen, hvor jeg virkelig burde have været tilbage i Teheran. I ugevis har vi vidst, at 30 årsdagen for besættelsen af den amerikanske ambassade i 1979 også ville mobilisere oppositionen i Iran. Og det er præcist det, der sker lige nu. Ikke kun i hovedstaden Teherans gader, men i de større byer over hele Iran. Men de iranske myndigheder har ikke villet give mig et nyt visum lige siden de nægtede at forlænge mit gamle visum i forbindelse med valget tilbage i juni.

JERUSALEM (03.11.2009): Er Afghanistan på vej til at blive endnu et sønderlemmende nederlag for Vestens aktivistiske udenrigspolitik? For os i Danmark er det spørgsmål ikke længere bare et uvedkommende stormagtsproblem, der ikke vedrører os. Vi er på godt og ondt en del af den internationale koalition i Afghanistan. Og operationens succes eller fiasko vil få mærkbare konsekvenser både for os selv og i særdeleshed for de soldater, vi har sendt ud for at gennemføre fores udenrigs- og sikkerhedspolitiske mål.
JERUSALEM (31.10.2009): Hamas kæmper ikke bare med Israel og omverdenen, eller for den sans skyld med sin ærkerival på den palæstinensiske politiske scene, Hamas kæmper også internt med sig selv. Det er en kamp, som nogen vil mene, er imellem ”strammere” og ”slappere”. Militante ”hardlinere” og blødere, moderate og kompromisvillige politikertyper. Mellem dem der vil have indført shari’a-lov som den palæstinensiske grundlov og ser fremtidens Palæstinastat som en Islamisk republik, og dem som siger, at Islam er et ideal, som man stræber efter at leve op til, så meget man kan, men at en islamisk idealstat ikke lader sig gennemføre i praksis, når man ikke lever i den ideelle tid under khalifatet, som i tiden lige efter Profetens død.
JERUSALEM (25.10.2009): Blodbadet fortsætter. Irakere dræber irakere. For et par dage siden to selvmordsbomber. Flere end 150 mennesker blev dræbt og mange flere lemlæstet og såret på deres sjæl og sind for livstid. Det der skulle have været det irakiske folke chance for at få sig enny begyndelse efter årtier undertrykt af en brutal diktator og hans håndlangere, drukner i blod. Irakernes eget blod. Udgydt af andre iraker. Givet muligheden for at blive herre over sin egen skæbne, vælger irakerne et blodigt nationalt, menneskeligt og moralsk selvmord.
Sider : 1 ... 3 4 5 6 7 ... 8
 forrige     næste