Mellemøsten generelt - Islamisme, jihadisme, terrorisme

JERUSALEM (23.09.2014): Ingen kan være i tvivl om, at Islamisk Stat er udtryk for noget nært den mest blodige og sadistiske ondskab, vi i mange år har været vidne til. Det er også grunden til at en vestlig verden, som i bund og grund ikke har lyst til at blive trukket ind i et nyt militært engagement i Mellemøsten, nu alligevel gør det.
     Det har dog fra starten været klart, at den militære offensiv, når den kommer, og det ser det ud til at den gør nu, ikke må kunne opfattes som et ”Vesten imod araberne”, eller et ”Vesten og shi’iterne imod sunni-islam”. Det er altafgørende, at krigen imod Islamisk Stat bliver set som ”den anstændige del af verdens opgør med barbariet og vanviddet”. Derfor skal der en række arabiske stater med i alliancen. Helst også en række fremtrædende sunni-muslimske arabiske stater. 
     Det er der nu. Men det er dog på ingen måde en uproblematisk alliance. For mens man gerne vil have koalitionen til at være anstændighedens opgør med barbariet, så er de arabiske lande, der nu er med i alliancen, alt andet end frie og demokratiske, og deres bevæggrunde til at melde sig under fanerne er mange og ret så forskellige.

JERUSALEM (15.08.2013): Mindst 421 egyptere er blevet dræbt og omkring ti gange så mange såret ved myndighedernes angreb på Det muslimske Broderskabs to protestlejre i Kairo i går.
     Tallet er i de sidste 24 timer gået op og op time for time i forhold til de indledende tal, myndighederne kom med, og ned og ned i forhold til Broderskabets første tabstal som talte om mange tusinder af dræbte.
     Sådan er det her i Mellemøsten. Ingen taler sandt. Ikke myndighederne, og heller ikke Det muslimske Broderskab. Hverken når det handler om tabstal eller noget som helst andet. Det kan man lige så godt acceptere først som sidst. Sådan er det bare i den her slags situationer i den her del af verden.

KAIRO (07.07.2013): Man plejer at sige, at ”hvis det vralter som en and, og hvis det rapper som en and, og endog også snadrer som en and, så er det sikkert en and.” Men sådan er det ikke her i Egypten.
     Her siger mange af mine venner tværtimod, om det, vi ser ude i gaderne og på pladserne: ”Det er ikke et militærkup! Absolut ikke et militærkup. Det er blot militæret, der på folkets vegne kortvarigt er rykket ind for at sikre revolutionen!”
     Også mange vestlige politikere synes at slå knuder på sig selv for at kalde det, der udfolder sig her i Egypten i disse dage, for noget andet end et militærkup, selvom de fleste af dem alligevel er enige om, at det ikke er forfærdelig godt, det de ser.

JERUSALEM (06.04.2013): Domstolen har i dag – indtil videre i hvert fald – smidt anklagerne imod Egyptens “Jon Stewart” ud. Dermed er TV-værten Bassem Youssef igen en tid en fri mand… for en tid i hvert fald, der er nemlig også andre anklager imod ham og hans satiriske TV-show, som endnu ikke er blevet behandlet.
     Egypterne selv har altid haft humoristisk sans. Men selvironi er langtfra islamisternes stærke side. Hvis der er noget, de ikke kan, så er det at grine af sig selv og slet ikke af islam. For dem er livet og islam en alt for alvorlig sag. Og nu, hvor de har fået magten, så vil de forsøge at redde Egypten, og gøre det til et langt mere retlinet islamisk samfund… i hvert fald som de selv opfatter islam og fortolker traditionen.

JERUSALEM (31.01.2013): Jeg får et hav af mails fra skole- og gymnasieelever og studerende, som er i gang med en opgave om Mellemøsten, Israel-Palæstina, religion, islam, jødedom og så videre, og som beder mig om hjælp. Jeg kan slet, slet ikke nå at besvare dem alle. Jeg har ganske enkelt ikke tid. Der er naturligvis også dem, der forsøger at få mig til at lave deres hjemmearbejde, og det går jo heller ikke. Men når jeg har tid, og der er noget, der fanger min interesse, så forsøger jeg at svare, og disse svar lægger jeg over under SKOLEOPGAVER her på hjemmesiden, så andre også kan få gavn af dem.
     Her er en af dagens mails. Denne her er fra Viktoria i 2.G

Kære Steffen,
Jeg er endnu en studerende, der forsøger at finde rundt i islam.
     Jeg er dog stødt på et problem: Jeg kan ikke finde den konkrete betydning af “khalifatet”, og da det nævnes mange gange, og det er en del af min opgave, håber jeg du vil forklare det i bedste pædagogiske stil.
Med venlig hilsen,
Viktoria, 2.G

JERUSALEM (17.10.2012): Min kommentar her blev tidligere på dagen skrevet til min Facebook-side, hvor nogle læsere protesterede over at jeg kunne finde på at skrive, at islam har problemer, når fanatiske taliban-terrorister i islams navn kan ønske at likvidere en 14-årig pige, blot fordi hun gerne vil lære at læse og skrive. Kommentaren blev skrevet i al hast under en mellemlanding i en international lufthavn og er desværre fuld af fejl.
     Nu har jeg været ude at flyve igen, og har haft tid til at rettet og lettere gennemskrive kommentaren, så denne gang lægger jeg den også ud på hjemmesiden her, da der er mange læsere her, der næppe besøger min Facebook-side. På en god dag er der nemlig næsten tre gange så mange læsere på min hjemmeside, som jeg har ”venner” på Facebook.

 

JERUSALEM (24.09.2012): Selv mener de, at de repræsenterer den oprindelige, ubesmittede islam – præcist som profeten Muhammed selv levede, og, ifølge dem, ville ønske at vi alle levede den dag i dag. Selvom der er meget, der gør dem specielle, så er denne arrogance noget de har til fælles med andre religioners yderligtgående fundamentalister. De er overbeviste om, at de alene har forstået guds tanker, ønsker og drømme, og at alle andre er totalt galt afmarcheret. At kun de har fattet eksistensens dybere mysterier. Fælles for deres ekstremistfæller i andre religioner er også, at de mener, at alt var bedre en gang for meget, meget lang tid siden, og at alt fremmed per definition er en trussel.
KAIRO (18.09.2012): ”Dumhed er en voldsomt undervurderet faktor i Mellemøsten”, sagde en tidligere dansk ambassadør til et større mellemøstligt land en gang til mig. Og hvor han havde ret.
     Tåber kan ødelægge utrolig meget. Og de gør det som regel i en eller anden større sags tjeneste. Ofte på Guds vegne. Om det er en fanatisk kristen vækkelsesprædikant i Florida, der vil brænde Koraner, eller en halvkriminel koptisk kristen, der vil lave lave talentløse propagandafilm. Eller om det er fanatiske islamister i Kairo, som tror, at de er sat i verden for at forsvare profetens ære, eller i Benghazi, hvor terrorister i slipstrømmen af profet-vreden kan sætte så megen ”lus i skindpelsen”, at USA og Vesten vil blive tvunget på kollisionskurs med de nye regimer i den arabiske verden.
JERUSALEM (11.09.2012): ”Får vi væltet Hosni Mubarak, og gi’r det her os frihed, så er det første gang, vi faktisk fortjener friheden”, sagde Mohammed Abdelmonem Asawy til mig midt under omvæltningerne i Kairo i foråret 2011. ”Hvis andre befrier os for diktaturet, ville vi ikke have fortjent friheden, men det gør vi nu, for nu er det os selv, der har kæmpet for friheden og betalt for den med vores eget blod. Det er vores frihed!”
     En kort periode midt under revolutionen var Mohammed Abdelmonem Asawy Egyptens kulturminister, indtil han blev sparket ud, fordi Det øverste Militærråd udnævnte sin egen regering i stedet.
KAIRO (21.06.2012): I disse dage fokuserer vi meget på Det muslimske Broderskab i Egypten. Det er kun naturligt. De vandt parlamentsvalget tidligere på året, og nu står det til også at kunne vinde præsidentposten. Sker det, kan de også forme Egyptens næste regering samt beslutte, hvordan landets nye forfatning skal se ud. Derfor er det naturligvis ikke underligt, at vi på den måde forsøger at forstå, hvad det er, der foregår i dette land, der har så stor betydning for, hvad der vil ske i resten af den arabiske verden.
     Men hvad vi så, i vores fokuseren på Det muslimske Broderskab nogle gange overser, er, at ved det samme parlamentsvalg fik de mere yderligtgående islamister, salafisterne, omkring 25% af pladserne i parlamentet. Det var i virkeligheden valgets helt store overraskelse.
Sider : 1 2 3 4
 forrige     næste