Religion & Bibel - Islamisme, jihadisme, terrorisme

KAIRO (01.12.2012): Sidste runde af denne efterhånden langstrakte og smertefulde egyptiske revolution begyndte torsdag den 22. december, hvor præsident Mohammed Mursi tildelte sig selv voldsomt udvidede beføjelser. I realiteten blev han hævet over loven, og hans beslutninger kunne ikke appelleres. End ikke den egyptiske højesteret kunne komme med indsigelser. Det samme skulle være tilfældet for Forfatningskommissionen, som skal udforme landets nye grundlov.
     Det fik vreden til at bryde ud i lys lue.
     Mursi havde opkastet sig selv til ny diktator, sagde hans kritikere, og Forfatningskommissionen burde allerede have været opløst for længst. Alle ikke-islamiske medlemmer – næsten halvdelen af kommissionen – havde trukket sig ud af forfatningsarbejdet i protest. Men i stedet for at blive mere repræsentativ, kommissionen også hævet over loven, samtidig med at landets nye forfatning ene og alene udformes af islamister med hjælp fra endnu mere ekstreme islamister.

JERUSALEM (17.10.2012): Min kommentar her blev tidligere på dagen skrevet til min Facebook-side, hvor nogle læsere protesterede over at jeg kunne finde på at skrive, at islam har problemer, når fanatiske taliban-terrorister i islams navn kan ønske at likvidere en 14-årig pige, blot fordi hun gerne vil lære at læse og skrive. Kommentaren blev skrevet i al hast under en mellemlanding i en international lufthavn og er desværre fuld af fejl.
     Nu har jeg været ude at flyve igen, og har haft tid til at rettet og lettere gennemskrive kommentaren, så denne gang lægger jeg den også ud på hjemmesiden her, da der er mange læsere her, der næppe besøger min Facebook-side. På en god dag er der nemlig næsten tre gange så mange læsere på min hjemmeside, som jeg har ”venner” på Facebook.

 

JERUSALEM (24.09.2012): Selv mener de, at de repræsenterer den oprindelige, ubesmittede islam – præcist som profeten Muhammed selv levede, og, ifølge dem, ville ønske at vi alle levede den dag i dag. Selvom der er meget, der gør dem specielle, så er denne arrogance noget de har til fælles med andre religioners yderligtgående fundamentalister. De er overbeviste om, at de alene har forstået guds tanker, ønsker og drømme, og at alle andre er totalt galt afmarcheret. At kun de har fattet eksistensens dybere mysterier. Fælles for deres ekstremistfæller i andre religioner er også, at de mener, at alt var bedre en gang for meget, meget lang tid siden, og at alt fremmed per definition er en trussel.
KAIRO (18.09.2012): ”Dumhed er en voldsomt undervurderet faktor i Mellemøsten”, sagde en tidligere dansk ambassadør til et større mellemøstligt land en gang til mig. Og hvor han havde ret.
     Tåber kan ødelægge utrolig meget. Og de gør det som regel i en eller anden større sags tjeneste. Ofte på Guds vegne. Om det er en fanatisk kristen vækkelsesprædikant i Florida, der vil brænde Koraner, eller en halvkriminel koptisk kristen, der vil lave lave talentløse propagandafilm. Eller om det er fanatiske islamister i Kairo, som tror, at de er sat i verden for at forsvare profetens ære, eller i Benghazi, hvor terrorister i slipstrømmen af profet-vreden kan sætte så megen ”lus i skindpelsen”, at USA og Vesten vil blive tvunget på kollisionskurs med de nye regimer i den arabiske verden.
JERUSALEM (11.09.2012): ”Får vi væltet Hosni Mubarak, og gi’r det her os frihed, så er det første gang, vi faktisk fortjener friheden”, sagde Mohammed Abdelmonem Asawy til mig midt under omvæltningerne i Kairo i foråret 2011. ”Hvis andre befrier os for diktaturet, ville vi ikke have fortjent friheden, men det gør vi nu, for nu er det os selv, der har kæmpet for friheden og betalt for den med vores eget blod. Det er vores frihed!”
     En kort periode midt under revolutionen var Mohammed Abdelmonem Asawy Egyptens kulturminister, indtil han blev sparket ud, fordi Det øverste Militærråd udnævnte sin egen regering i stedet.
KAIRO (21.06.2012): I disse dage fokuserer vi meget på Det muslimske Broderskab i Egypten. Det er kun naturligt. De vandt parlamentsvalget tidligere på året, og nu står det til også at kunne vinde præsidentposten. Sker det, kan de også forme Egyptens næste regering samt beslutte, hvordan landets nye forfatning skal se ud. Derfor er det naturligvis ikke underligt, at vi på den måde forsøger at forstå, hvad det er, der foregår i dette land, der har så stor betydning for, hvad der vil ske i resten af den arabiske verden.
     Men hvad vi så, i vores fokuseren på Det muslimske Broderskab nogle gange overser, er, at ved det samme parlamentsvalg fik de mere yderligtgående islamister, salafisterne, omkring 25% af pladserne i parlamentet. Det var i virkeligheden valgets helt store overraskelse.
JERUSALEM (01.04.2012): En stor del af den arabiske verden er i opbrud. Det er nemt at blive revet med i begejstringen over at se tyranner, vi har levet med i årtier, bukke under. Men ved de valg, der er blevet afholdt i de nordafrikanske lande er det islamistiske partier, der er løbet af med sejren. I andre lande i området, som fortsat befinder sig midt i omvæltningerne, indtager islamisterne også en prominent rolle, og vil formentlig komme til at stå stærkt, hvis revolutionerne lykkes.
     Det rejser naturligvis en række væsentlige og kritiske spørgsmål. For den konservative – ofte ultra-reaktionære strømning – som i en længere periode har domineret islamisk tænkning i opgøret mellem tradition og modernisme, kunne give næring til en frygt for, at det vi oplever, blot er et tyranni der bliver udskiftet med et andet. Derfor er et kig ind i den verden af diskussioner og debatter om islamisk tænkning, filosofi, politisk og samfundsforhold både interessant og ret så afgørende for fremtiden.
KAIRO (22.01.2012): Bliver Egypten den arabiske verdens første islamiske republik? Det frygter mange i Vesten og ikke så få blandt Egyptens vestligt orienterede middel- og overklasse og ikke mindst blandt landets koptisk kristne minoritet.
     Islamisterne vandt det egyptiske valg stort. Tilsammen får de vel godt og vel to tredjedel af stemmerne – måske kommer de i virkeligheden tættere på tre fjerdele. Sandsynligvis har de vundet omkring 70% af stemmerne. Måske lidt mere, når eksperterne har reddet trådene nu i det ubegribeligt komplicerede, byzantinske egyptiske valgsystem.
     De liberale politiske partier kan samlet måske lige snige sig op i nærheden af en fjerdedel. Heraf bliver Wafd-partiet det største med et sted mellem 43-45 mandater i parlamentet eller Nationalforsamlingen. De moderne, veluddannede, middelklasse unge, som stod for revolutionen imod diktaturet er blevet valgets store tabere med kun lidt mere end en håndfuld mandater.

TRANEKÆR (30.07.2011): Tyrkiet befinder sig i en farlig situation. Derom er der ingen tvivl. Men indtil videre synes de indre spændinger at blive løst ved markeringer snarere end egentlige slag.
     Det er åbenbart, at det magtfulde tyrkiske forsvar er utilfreds. 250 officerer er blevet arresteret i de seneste år under mistanke for at konspirere imod den civilt valgte regering.
     Tilsyneladende har premierminister Recep Tayyip Erdogan sat generalstabschef Isik Kosaner stolen for døren, hvilket har fået forsvarschefen, hele den militære top, chefen for luftvåbnet og flådechefen til at trække sig tilbage. Det er første gang, det er sket. Og det er klart nok en krise.

JERUSALEM (02.06.2011): Jeg får hele tiden breve og e-mails fra skole- og gymnasieelever og for den sags skyld også universitetsstuderende, som på den ene eller anden måde beder om hjælp, råd, vinkler, svar eller andet til deres opgaver om Mellemøsten. Desværre har jeg ofte ikke tid til at svare, men når jeg har, forsøger jeg. Her kommer en besvarelse til tre skoledrenge, som skal skrive opgave om terrorisme og fænomenets forbindelse til Mellemøsten.
Sider : 1 2 3 4
 forrige     næste