Israel - Israelsk kultur & samfund

ODENSE (22.10.2010): En gang i det første århundred før vores tidsregning sad en mand koncentreret, foroverbøjet ved et stenbord i en lille flække dybt nede i Jordandalen og møjsommeligt kopierede en tekst over på et garvet gedeskind, der lå bredt ud foran ham. Stedet hed Qumran, og teksten han kopierede var profeten Esajas. Omkring ham sad andre skrivere og arbejdede. Alle kopierede de forskellige bibeltekster. Og ingen af dem kunne forestille sig, at deres skrifter en dag skulle offentliggøres på internettet for hele verden at læse.

JERUSALEM (01.10.2010): Israel har ændret sig. Da jeg som helt ung flyttede i kibbutz i begyndelsen af 70’erne, var det stadigvæk israelere med rødder i arbejder-zionistbevægelsen, som i bogstaveligste forstand sad på Israel. Og det havde de gjort siden et årti inden statens oprettelse. Sådan er det ikke længere. Det Israel, vi ser i dag, er på vej til at blive det totale spejlbillede af det, jeg i sin tid kom til. Det viser nogle interessante tal fra et af den israelske hærs interne magasiner.
JERUSALEM (09.09.2010): ”Shannah Tova”, lyder hilsnen i disse dage. ”Godt Nytår”. I aftes var vi til Rosh Ha’Shannah-fest hos nogle venner, og i aften foregår det her hos os. Det jødiske nytår strækker sig over to dage, og det finder sted lige nu.  Og hvor fantastisk kunne det ikke være, om dette kommende år kunne bringe fred?
JERUSALEM (03.11.2009): Det kan måske lyde lidt tåbeligt og banalt. Men der er to ting, som jeg, når jeg betragter dem, synes, er næsten guddommelige skabninger i deres fuldkommenhed, så smukke er de. Det ene er grøntsager. Og det andet er nybagt brød. I særdeleshed de særlige brød, challot, som man bruger ved det jødiske shabbatmåltid. Når man betragter en grøntsag, er den så perfekt og fuldkommen. Den kunne ganske enkelt ikke skabes mere fuldendt. Og trods en næsten uniformeret enshed fra peberfrugt til peberfrugt  og tomat til tomat, så er de alligevel alle sammen individualister med helt deres egne unikke særheder hver og en. Følg med på en spadseretur igennem Mahaneh Yehuda markedet i Jerusalem.
JERUSALEM (29.03.2009): Det sker ikke så tit, men fra tid til anden hører man varme, smukke historier om menneskers format, situationer hvor ånd og hjerte bygger bro, hvor storhed og menneskeværd besejrer brutalitet og ødelæggelse. I midten af den forgangne uge hørte jeg en sådan dejlig historie, som Mellemøsten har så desperat brug for flere af. Min gode ven og kollega Khaled Abu Toameh, som i 17 år har været min palæstinensiske såkaldte ”stringer”, fortalte mig en smuk historie om en gruppe unge palæstinensiske musikere fra en flygtningelejr på Vestbredden, som havde spillet og sunget for en gruppe gamle jødiske overlevende fra Holocaust på et hjem i Holon lige udenfor Tel Aviv.

NAZARETH (30.11.2008): Nazareth, den by Jesus ifølge Det nye Testamente voksede op i, er i dag en rigtig by. En pæn stor by endda i den centrale del af det sydlige Galilæa. En slags regional hovedby vil man nok sige. Men det var den ikke på Bibelens tid. Det er faktisk ret svært at sige, om Nazareth overhovedet eksisterede, den gang Jesus angiveligt skulle have boet der. Bibelforskere er i hvert fald i tvivl.

JERUSALEM (08.10.2008): Der er lukket og slukket. Israel er gået i stå. Alt er gået i stå. Helt i stå. Ingen biler på gaderne. Ingen busser. Ingen taxaer. Radioen er død og fjernsynet sender ikke. Forretninger, restauranter og alle forlystelser er lukket. Det er svært at forestille sig, at en moderne stat i det 21. århundrede på den måde kan gå helt i sort. Men det er lige sket her i Israel, fordi den jødiske stat fra onsdag aften til sent torsdag markerer Den store Forsoningsdag – Yom Kippur.

JERUSALEM (14.10.2006): Vittige tunger siger, at hvis man skal tale med Gud, så er det billigst at gøre det fra Jerusalem, for herfra er det kun en lokalsamtale. Så tæt er Jerusalem på Gud og himlen. Jerusalem er ”Den hellige Stad”. Og det er både dens velsignelse og dens forbandelse.

Sider : 1 2 3
 forrige