Israel - Israelsk politik

”Verden kan ikke ville fred mere end Jer – parterne selv”, sagde den daværende amerikanske udenrigsminister James Baker træt, udbrændt og en smule vantro efter at han i flere år energisk havde forsøgt at få israelere og palæstinensere til at forhandle fred med hinanden. 
     ”Når I er klar, så ring til os.”
     Man kan ikke fortænke hverken udenrigsminister Baker eller nogen anden, der siden har været involveret i de mange forsøg på at skabe fred mellem Israel og palæstinenserne, at de ind imellem taber tålmodigheden og giver op.
Jerusalem er fuld af murer. Grædemuren, den middelalderlige mur om Den gamle Bydel, murer i menneskers sind og sjæl, og den nye betonmur, som mange israelere håber, vil beskytte dem imod palæstinensiske terrorbomber, men som resten af verden ofte ser som et brud på palæstinensernes menneskerettigheder.

Endnu et afsnit i rækken fra min fotobog "Untold Stories". Nummer 6 i rækken.

Valget i Israel er i gang. I dag afgør israelerne deres lands fremtid. Hvem skal lede det? Og vi bliver også klogere på, hvilken politik et flertal af befolkningen ønsker, at deres land skal føre.
     Valgstederne åbnede kl. 07:00 israelsk tid, og de lukker kl. 22. Et foreløbigt resultat vil straks blive offentliggjort baseret på TV-stationernes såkaldte exit polls.
     Israels har næsten 5,9 millioner stemmeberettigede vælgere. Ved sidste valg i 2013 var valgdeltagelsen oppe på 67,3%.
     Valgdagen er en fridag i Israel. Skolerne holder lukket, og hvis vejret holder, vil mange tage til stranden.
JERUSALEM (16.03.2015): Israelske parlamentsvalg har altid et skær af liv og død over sig. Livet i den jødiske stat synes altid i en eller anden udstrækning at balancere på afgrundens rand. Derfor er spørgsmålet om, hvem der leder landet altid afgørende. Ethvert parlamentsvalg beskrives næsten hver eneste gang som et skæbnevalg.
     Landet har været i formel krigstilstand med mange af sine naboer lige siden sin oprettelse for 67 år siden. Med jævne mellemrum bryder det ud i åben krig. 
     Siden 1967 har Israel været en besættelsesmagt, og en del nationalistisk indstillede jøder har siden oprettet landsbyer – såkaldte bosættelser – ude i de besatte områder. Det fører til konfrontationer med den lokale palæstinensiske befolkning, og er medvirkende årsag til at fredsforhandlingerne med Det palæstinensiske Selvstyre er brudt uhjælpeligt sammen.
JERUSALEM (15.03.2015): Israels premierminister Benyamin Netanyahu (65) har siddet ved magten i to omgange. Først fra 1996-99 og derefter i to valgperioder fra 2009-13 og igen fra 2013 til i dag. Nu søger han at blive genvalgt til en fjerde periode som Israels leder.
    I folkemunde kaldes han altid ved sit kælenavn “Bibi”. Et andet navn, han ofte får påhæftet i mindre flatterende sammenhænge er ”Mr. Sound Bite”, fordi han formulerer sig så godt i de små 20-30 sekunders interviewbidder, som er det eneste, der normalt kommer med i TV-nyhedsudsendelserne. Den kunst at udtrykke sig kort og populært mestrer han. Der er så dem, som påstår, at han kun er ord, ingen visioner og kun meget lidt handling.
JERUSALEM (15.03.2015): Valg er en god forretning for Muhammed Ghanaim, men ellers har han mest et skuldertræk tilovers for det. På hans trykkeri i den israelsk arabiske by Baqa al-Garbiyeh arbejder Muhammed og hans ansatte på højtryk med at fremstille valgplakater, bannere og andre kæmpe trykkeriopgaver. I øjeblikket er det plakater for Zionist Union, der ruller ud af maskinen.
     Muhammed er ikke imponeret over politikerne i Israel. Hverken de jødiske politikere eller de arabiske.
     ”De arabiske partier har siddet i Knesset i 20 år, men hvad har de lavet? De har ikke fået gennemført noget som helst”, lyder hans sønderlemmende dom over dem.
JERUSALEM (14.03.2015): Han er den kønne dreng i klassen. Enhver svigermors drøm. Ligner en fotomodel og er samtidig skarp, sjov, intelligent og fræk… i hvert fald som journalist, og det er det, han har slået sig op på. En berømt, tilbedt TV-kendis, som har slået sig på politik. 
     Han har alt kørende for sig. 
     Yair Lapid (51) er i manges øjne selve symbolet på det nye Israel. Han er zionist, men har ikke de blå-hvide farver malet i ansigtet. Han er jøde, men ikke middelalderlig religiøs med skæg og ørelokker. Han er moderne, men smider ikke fortiden ud med badevandet. Uhøjtidelig, selvironisk men samtidig kritisk og begavet.
JERUSALEM (13.03.2015): Hun har taget turen fra Israels yderste nationalistiske højrefløj, og bliver nu af mange israelere betragtet som nærmest venstreorienteret, fordi hun er en af landets mest indædte fortalere for fredsforhandlinger med palæstinenserne og en to-statsløsning som den eneste mulighed for en fredsaftale.
     Tzipi Livni (56) – hendes rigtige fornavn er Tziporah – er leder og grundlægger af partiet Ha-T’nuah, som nu er en del af valgforbundet Zionist Union med Arbejderpartiet, men hun kommer oprindelig fra det Likud-parti ude på højrefløjen, som premierminister Benyamin Netanyahu er formand for, og som hun nu kæmper imod.
JERUSALEM (12.03.2015): Isaac Herzog’s store styrke er, at han er super fornuftig, intelligent, moderat og bekymrer sig om samfundets svageste. Blandt hans største svagheder er, at han er super fornuftig, intelligent, moderat og bekymrer sig om samfundets svageste.
   Præcist!
   Herzog’s styrkesider og også hans svagheder.
   Israelske vælgere har indtil nu, selvom de ofte siger noget andet, når de bliver spurgt, med deres stemmeafgivning vist, at det er de stærke, karismatiske, populistiske mandlige politikere helst med en kulørt, helteagtig militær karriere bag sig, der belønnes med mange stemmer.
JERUSALEM (12.03.2015): På samme måde som mange i sin tid syntes, at ordet ”bulldozer” passede præcist på Israels tidligere premierminister Ariel Sharon, så må det være udenrigsminister Avigdor Lieberman (56), der gav inspiration til udtrykket “en gal tyr i en porcelænsbutik”. 
     Allerede som politiker demonstrerede han, at politisk finesse og delikat ”fingerspitzgefühl” på ingen måde er hans stærke side. Det er en mangel, der er blevet endnu mere udtalt, nogle vil sige katastrofal klart, i hans tid som udenrigsminister. Topdiplomati ligger slet ikke til ham. Det gør diplomati i det hele taget ikke. Der er intet som helst diplomatisk over ham.
Sider : 1 2 3 4 5 ... 12
 forrige     næste