Israel - Jerusalem

JERUSALEM (18.04.2014): Det var Langfredag i dag. Dagen hvor Jesus ifølge den kristne tradition slæbte sit kors fra den romerske Antoniafæstning, igennem Jerusalems gyder og stræder til stenbruddet Golgatha udenfor byen, hvor han blev korsfæstet. Det markerer kristne pilgrimme fra hele verden ved at gå i Jesu’ fodspor ad Via Dolorosa – Lidelsens Vej – til Den hellige Gravs Kirke.
     Den lidelse, som sikkert er grunden til at denne fredag bliver opfattet som lang, den har man med stor succes formået at bringe med sig intakt op i nutiden. Dagen var en lidelse, og den var meget lang.
     Jeg er jo, som jeg har skrevet om et par gange, i færd med at lave en bog om religiøses og fromt troendes forhold til Jerusalem, som er en hellig by for de tre store monoteistiske verdensreligioner, derfor tilbragte jeg en stor del af dagen i Den gamle Bydel med at fotografere.

JERUSALEM (19.02.2014): Det tog sin tid, men endelig er jeg kommet i gang. Jeg har været rigtig meget væk fra mit hjem her i Jerusalem. Siden begyndelsen af november har jeg kun været hjemme i omkring tre uger, så siden jeg fik en forlagsaftale om at lave en fotobog om Jerusalem, har jeg næsten ikke været i Jerusalem. Noget der i sig selv næsten er en absurd Jerusalem-historie.
     Men – nu er jeg da i det mindste kommet i gang… og jeg elsker det. På samme måde som jeg holder enormt meget af mit Langelands-fotoprojekt.
     Arbejdstitlen er ”For tæt på Gud”, og vi får at se, om jeg formår at komme tæt på… ikke på Gud, for han vil ikke fotograferes, men på de mennesker, der forsøger at nærme sig deres gud her i den hellige by.

JERUSALEM (30.07.2013): ”Parterne er enedes om at alle ”final status issues”, de komplicerede nøgleproblemer og andre emner er på bordet og til forhandling”, sagde den amerikanske udenrigsminister John Kerry flankeret at den israelske justitsminister Tzippi Livni og den palæstinensiske chefforhandler Saeb Erekat.
     Forhandlingerne om fred mellem Israel og palæstinenserne er i gang igen. Igen, igen… fristes man næsten til at sige, og det kan ikke skjules, at nyheden hernede i Mellemøsten hilses velkommen med en god portion skepsis og kynisme.

JERUSALEM (18.04.2011): ”For the sake of his sorrowful passion! For the sake of his sorrowful passion!” Ordene gentages gang på gang med en alvorsfuld mine, mens den amerikanske pilgrim retter på det store trækors, som skærer ham ind i skulderen, og slæber det videre hen ad brostenene. Amerikaneren er præst, og med ham er en del af hans menighed. Lidt nede ad den smalle gade får en anden lov til at bære trækorset.
     Gadens navn er ”Via Dolorosa” – ”Lidelsens Vej” i Jerusalems Gamle Bydel. Den samme vej som Jesus for 2000 år siden angiveligt selv skulle være gået på sin sidste skæbnesvangre vandring fra domfældelsen i den romerske Antoniafæstning lige udenfor Tempelpladsen til bakkerne udenfor bymuren, hvor romernes titusindvis af henrettelser af jøder – kriminelle, ballademagere, oprørere og formentlig også en masse uskyldige – foregik.

JERUSALEM (20.12.2010): Lidt nede i Hinnomdalen lige udenfor Den gamle Bydels mure i Jerusalem – under den smukke bygning som i dag huser Cinematequet, Jerusalems kvalitetsbiograf – ligger et lille græsk-ortodokst nonnekloster. Det ligger langt nede i dalen, er skjult af oliventræer og pinjer og ser ikke ud af meget, og det optræder heller ikke i guidebøgerne. Men det er alligevel ret interessant. Akeldama, hedder det. Og kan man lidt aramæisk (talesproget på Jesu tid, og det sprog Talmud er skrevet på, og det kan man jo) vil man vide, at det betyder ”Blodsletten”.

TRANEKÆR (25.11.2010): Grædemuren i Jerusalems Gamle Bydel har ingen som helst religiøs betydning i jødedommen, men er tværtimod muslimsk ejendom! Budskabet kommer fra Det palæstinensiske Selvstyres Informationsministerium. Og det er dumt! Uvidende! Intolerant! Vice-informationsminister Al-Mutawakil Taha siger, at hans rapport er udtryk for Det palæstinensiske Selvstyres officielle synspunkt i sagen.

JERUSALEM (03.11.2009): Det kan måske lyde lidt tåbeligt og banalt. Men der er to ting, som jeg, når jeg betragter dem, synes, er næsten guddommelige skabninger i deres fuldkommenhed, så smukke er de. Det ene er grøntsager. Og det andet er nybagt brød. I særdeleshed de særlige brød, challot, som man bruger ved det jødiske shabbatmåltid. Når man betragter en grøntsag, er den så perfekt og fuldkommen. Den kunne ganske enkelt ikke skabes mere fuldendt. Og trods en næsten uniformeret enshed fra peberfrugt til peberfrugt  og tomat til tomat, så er de alligevel alle sammen individualister med helt deres egne unikke særheder hver og en. Følg med på en spadseretur igennem Mahaneh Yehuda markedet i Jerusalem.

JERUSALEM (05.09.2009): I dag tog jeg ind til Jaffa Porten ved indgangen til Jerusalems Gamle Bydel. Her lige udenfor den gamle middelalderlige byport ligger en ny underjordisk parkeringsplads, som i de seneste måneder er blevet skueplads for ugentlige sammenstød mellem politiet og nogle af den hellige bys ultra-ortodokse jøder. Men intet skete, så jeg tog i stedet en spadseretur i Den gamle Bydel, og det kom der en håndfuld billeder ud af.

JERUSALEM (02.04.2009): Når man ser på, hvad de forskellige partier i den nye regering under valgkampen har sagt om situationen, så er det mildt sagt vanskeligt at forudse, hvad der bliver regeringens politik. Hvad man dog kan sige er, at meningsforskellene i regeringen er voldsomt store. Benyamin Netanyahus regeringskoalition er et patchwork bestående af Likud, Yisrael Beiteinu, Shas, Ha’Bayit Ha’Yehudi og Arbejderpartiet, hvilket vil sige, at den favner meget vidt.

JERUSALEM (25.03.2007): Påsken nærmer sig, så det er vel passende for et øjeblik at kaste et blik på det sted, hvor det hele – i hvert fald ifølge traditionen – i sin tid skulle være begyndt: Der hvor Jesus døde på korset, blev begravet og siden hen også skulle være genopstået. Jesu’ Grav. Kristendommens helligste sted. Og her taler jeg om den grav, vi finder i Den hellige Grav’s Kirke – også bare kaldet Gravkirken – i Jerusalem’s gamle bydel, og ikke den gravhule i Vest-Jerusalem, der nu bliver verdensberømt i James Cameron’s nye film, som jeg skrev om forleden.