Mellemøsten generelt - Medierne og Mellemøsten

JERUSALEM (28.08.2010): Som om der ikke allerede er krig og ufred nok i Mellemøsten, så er parterne nu også begyndt at bekrige hinanden i det moderne informationssamfunds virtuelle univers. Nu handler det om at sikre, at ens egen opfattelse ikke drukner i modpartens udlægning af konflikten. Og begge parter er overbevist om, at fjendes synspunkt nyder større udbredelse og forståelse end deres eget.
JERUSALEM (31.05.2010 – 08:30): 10-15 meldes dræbt og 20-30 såret i de tidlige morgentimer, da den israelske flåde forsøgte at tvinge en flotille af protestskibe – forklædt som en nødhjælpsoperation – til enten at vende rundt, og ikke bryde blokaden af Gaza-striben, eller blive eskorteret ind til den israelske havn i Ashdod. Begivenhederne vil helt sikkert få det internationale politiske og diplomatiske pres på Israel for at opgive blokaden af Gaza-striben til at vokse.

JERUSALEM (04.04.2010): Ny bog om mediernes dækning af Mellemøsten af den hollandske journalist Joris Luyendijk: ”Da jeg første gang kom til Cairo som korrespondent, betragtede jeg de journalistiske metoder som en slags værktøjskasse, man kunne finde frem overalt i verden. Men diktaturer og demokratier er ikke to forskellige bilmærker. Hvis et demokrati er en bil, så er et diktatur en ko eller en hest. Den, som kommer med en skruetrækker eller en loddekolbe, står magtesløs”, skriver han.

KØBENHAVN (06.12.2009): Hvis din internetforbindelse virker for langsom, ringer du til din internetudbyder og kræver, at han levere den vare, du har betalt for. Det vil ikke hjælpe i Iran. For her virker internettet faktisk ganske udemærket. Men fra tid til anden sætter der sig en ayatollah på tværs af systemet.

KØBENHAVN (05.12.2009): Udenlandsk presse og iranere, der er akkrediterede internationale medier, har fået besked om, at det er forbudt for dem at arbejde i det centrale Teheran i de kommende tre dage. Samtidig er internettet i Teheran af ukendte årsager pludselig gået ned. Om to dage har forskellige oppositionsgrupper planlagt protestdemonstrationer imod præsident Mahmoud Ahmadinejad.

JERUSALEM (04.03.2007): Køreturen ind til Bagdad var som altid ”spookey”, fordi turen går lige forbi Ramadi og Fallouja i den såkaldte ”sunni-trekant”, hvor modstanden imod den vestlige koalition er værst. Men på denne tur var det endnu mere ”pepperet” end normalt, for vi skulle ”indsluses” i en amerikansk militærenhed i Fallouja. Vi skulle være ”embedded”, som det hedder på engelsk.
     Det vil sige, at i stedet for som normalt bare at køre igennem ”Helvedets Forgård”, så skulle vi bo i den sammen med den enhed fra US-Army’s 3rd Mechanized Infantry Division – kaldet 3rd-ID – som vi for en tid var blevet en del af.
     At være ”embedded” betyder, at man bliver en del af en militære enhed. Man bor, spiser, sover, patruljere og tager på operationer sammen med soldaterne i enheden, som er blevet ens hjem og familie for en tid. Det i sig selv er måske også en artikel værd, men den får vente til et andet tidspunkt, for beretningen her, handler om Jespers nye batterier.

Sider : 1 2
 forrige