Fotografi

Jeg har sikkert mest bedrevet reportagefotografi, fotojournalistik og rejsefotografi. Oprindelig troede jeg, at jeg slet ikke lavede rigtig portrætfotografi. Det viste sig så ved nærmere eftersyn, at det ikke var helt rigtigt. Da spørgsmålet lige pludselig blev stillet, opdagede jeg, at jeg som en del af mit normale fotografi rundt om i Mellemøsten også havde lavet en helt del portrætter, selvom billederne egentlig bare var taget som en slags visuelle noter i forbindelse med reportagerejser og mit normale journalistiske arbejde.

TRANEKÆR (26.10.2019): Det er nu ikke fordi det om et par dage er præcist tre år siden, jeg tog denne billedserie i det nordlige Irak, at jeg viser den nu. Det er mere fordi jeg er ved at forberede billeder til en udstilling, som jeg har besluttet, udelukkende skal være i sort-hvidt. Da jeg så faldt over disse billeder, som gør sig specielt godt i farver, ville jeg lige se, om de også kunne klare konverteringen til sort-hvidt.
     Men der ligger også en ulykkelig sort-hvid fortælling bag billedernes tilblivelse.

ODENSE (14.01.2019): Jeg har sikkert ”skudt mig selv i foden”. Når jeg holder nogle af mine foredrag om mit fotografi, bliver jeg altid spurgt, om folk kan købe min fotobog. Mit svar har i flere år været, at bogen ”Untold Stories – Billeder og beretninger fra Mellemøsten” desværre er udsolgt fra forlaget.
     Det viser sig, at det ikke er sandt!!!
     Jeg har lige modtaget en venlig mail fra Pernille Madsen, forlagssekretær på Ajour, som fortæller mig, at der sørme stadigvæk er nogle enkelte kasser tilbage med bogen. Hvor mange ved jeg ikke. Men den kan altså købes lidt endnu.
     Den oplysning er nu bragt videre.

ODENSE (15.11.2018): Det var måske ikke helt som i spillefilmen ”Night at the Museum” med Ben Stiller hvor hele museet – fra dinosaurer over vikinger og amerikanske indianere til præsident Theodore Roosevelt – kommer til live, så snart gæsterne er ude, dørene låset og lyset slukket. Ikke helt i hvert fald. Det så dog ud som om det faktisk spøgte på BRANDTS Museum for Kunst & Visuel Kultur i Odense efter lyset i aftes var slukket.
     Det var ikke fordi sikringen sprang, eller fordi museet skulle spare på elregningen, men det var for at give gæsterne en ny og anderledes oplevelse.

SKOVSGÅRD (10.11.2018): Det er der lidt endnu, det gule, orange, rødbrune og okker efterårsløv, men det varer ikke længe. Om et par dage og en smule blæsevejr, og træerne står nøgne og skeletagtige tilbage. 
     Duften af vådt, vissent efterårsløv i skovbunden er også noget helt særligt.
     Det er altså nu, I skal ud, hvis I skal have den sidste duft af efterår med Jer over i vintermørket.
     Allerede på den skovtur med vore kameraer, som jeg i går var på med den langelandske kunstner Keld Nielsen i området omkring Dansk Naturfredningsforenings gods Skovsgård på Midtlangeland, var det klart at efterårsløvet synger på sidste vers.

RUDKØBING (09.11.2018): Noget af det værste ved natur- og landskabsfotografiet er, at man skal tidligt op om morgenen, fordi da er lyset allerbedst.
     Noget af det bedste ved det skandinaviske efterår er, at morgenen er langt senere end om sommeren, så selv B-mennesker kan komme ud for at fotografere. Det lever jeg højt på.
     Der er dem, der mener, at der i det mindste skal være en lille smule solskin, for at vejret kan betegnes som et ordentligt fotovejr. Og selvom en smule klart lys i ny og næ absolut ikke er at foragte, når man gerne vil ud for at lufte kameraet, så er det ikke et ufravigeligt krav. Al slags vejr kan give interessante fotos. Man skal bare arbejde med det vejr, der faktisk er derude, snarere end hele tiden at drømme om, hvordan vejret kunne have været.

SVENDBORG (08.11.2018): Jeg taler ikke om glasset henne om hjørnet på det lokale værtshus, men om det glas man sætter foran sit kamera.
     Allerede da jeg for ganske mange år siden opgraderede til et digitalt spejlreflekskamera med en 8,2 MP-sensor (hvilket var meget den gang - i dag synes det som latterlig lidt) fik jeg at vide, at jeg nu skulle begynde at fokusere mere på de objektiver, jeg satte på mit kamera, for megapixel er ikke alt.
     Ikke desto mindre fotograferer jeg nu med et kamera med 42 MP, og kameraproducenterne forsøger stadigvæk at presse flere og flere pixels ind på deres sensorer, og MP-tallet er også et væsentligt salgsargument i reklamerne. Men det ER faktisk glasset – eller snarere de objektiver – man sætter foran sin sensor, der, med de fine kameraer man har i dag, er mere afgørende for, hvor gode billeder man får, end det er spørgsmålet om man har 10 MP mere eller mindre.

 
HOU, LANGELAND (14.10.2018): Farveløst er det ikke. På ingen måde. Men der er færre farver dette efterår, end der normalt er. Der er slet ikke så mange røde nuancer, som der normalt er på denne tid af året. Det er fordi vi endnu ikke har haft nattefrost. 
     Frysende temperaturer om natten bringer de røde farver frem i efterårsskoven. Men i år har vi haft det varmeste efterår siden 1870’erne, så vidt jeg har hørt.
     Alligevel tog min kone og jeg i morges ud på en lille skovtur op til Hou ved Lohals oppe på Langelands nordspids. Her er der et lille stykke skov, hvor Skov- og Naturstyrelsen har plantet ganske mange forskellige træsorter, og derfor er der et potentiale for lidt flere efterårsfarver end normalt.
     De fleste danske skove er plantet for skovdrift. Derfor er de tit lidt kedelige. Samme træsorter over et stort område. Godt for forretningen men kedeligt at se på. Men Skovhaven ved Hollænderhuset i Hou er en undtagelse.

TRANEKÆR (06.10.2018): Der er mange gode grunde til at bo ude i vores nations landdistrikter, men en af de allervigtigste – for mig i hvert fald – er, at man bor lige ude midt i naturen. 
     Just som man står og laver morgenkaffe, opdager man, at et flot dådyr har lagt sig til ro i haven lige udenfor køkkenvinduet.
     Da solen smukt hæver sig over den fredede naturskov overfor vores hus, og skinner igennem morgendisen, så kommer et par af de vilde heste forbi.
     I turistbrochurerne ligger naturreservatet nede sydpå på Langeland. Og det gør det også. Det er dernede, turisterne samler sig, for at opleve denne langelandske seværdighed.