Lande i Mellemøsten - Syrien

TRANEKÆR (03.01.2013): Tragiske beretninger om endnu et massedrab på civile i den syriske borgerkrig slipper med jævne mellemrum ud til os i omverdenen . Civile som står i kø for at få brød fra et bageri bliver pludselig ramt af bomber. Eller en benzintank bliver bombarderet af regimets luftvåben.
     For tre måneder siden satte FN konservativt antallet af dræbte til over 20.000. Oprørerne selv anslog den gang at omkring 30.000 – heraf ca. 7.000 regeringssoldater – var blevet dræbt. Da vi nærmede os årsskiftet, var der nogenlunde enighed om, at antallet af dræbte, var oppe på omkring 44-45.000. Men nu, kun et par dage inde i det nye år, siger FN’s menneskerettighedschef så pludselig, at nye undersøgelser viser, at den syriske borgerkrig nok snarere har kostet 60.000 mennesker livet.
TRIPOLI (25.10.2012): Vi bevæger os parallelt til gaden. Fra hus til hus går vi igennem mandsstore huller i væggene. En slags alternativ vej – eller snarere tunnel – inde midt i karréen langs med gaden. Men herinde kan man bevæge sig mere sikkert frem og tilbage uden at komme i fjendtlige snigskytters kikkertsigte.
     Vi er lige kommet i kontakt med nogle af de alawittiske partisaner, som beskytter deres nabolag på skråningen af det bjerg, de kalder Jabal Mohsen, ovenover Tripoli. De har taget os ud til fronten – den allersidste række huse, som grænser helt op til den sunni-muslimske del af byen.
     Fra udbombede lejligheder og små lagerrum ovenpå noget, der i fredeligere tider ville have været forretninger, spejder de bevæbnede unge vagtsomt ud mellem sprækkerne i den beskyttende mur af sandsække, som er blevet stablet op i vinduesnicherne.
BEIRUT (22.10.2012): Om man som dansker kan lide Tysklands kansler Angela Merkel eller ej, og siger det offentligt, har ikke den store indflydelse på, hvordan ens liv i København videre vil forme sig. Men bor man i Beirut kan det være en dødsensfarlig lidelse, hvis man offentligt er imod Bashar al-Assad – præsidenten i nabolandet Syrien. I hvert fald er ganske mange prominente libanesere, med aversioner imod den syriske præsident kommet pludseligt og brutalt af dage i det seneste årti. Så sundt kan det i hvert fald ikke være.
     Den seneste i den lange række af fremtrædende Assad-kritiske libanesere, der har måttet lade livet, er Wissam al-Hassan, en af Libanons fremtrædende sikkerhedschefer. Fredag eksploderede en bilbombe i Beiruts Ashrafiyeh-kvarter og dræbte al-Hassan, hans chauffør og livvagt og seks andre libanesere i området, mens 110 blev såret.
AKCAKALE, SYDØST-TYRKIET (05-07.10.2012): Den gamle del af landsbyen ligger helt op mod den syriske grænse. Gaderne er smalle og bygningerne er små en- eller toetagers en-familiehuse nogle af dem med en lille gårdsplads omkranset af en lav mur af gasbeton.
     Akcakale er ret anonym og ikke til at skelne fra tusindvis af andre tyrkiske landsbyer, hvis det ikke lige var fordi borgerkrigen i nabolandet Syrien for nylig har hvirvlet den lille flække ind midt i storpolitikkens stormvejr, som mange nu frygter, kan få krigen til at brede sig.
     To granater affyret af den syriske regeringshær ramte Akcakale for nogle dage siden. Det er i sig selv ikke så ualmindeligt. Vildfarne syriske granater har flere gange ramt området, og hver gang har den tyrkiske regering protesteret. Men denne gang dræbte granaterne næsten en hel familie, og Tyrkiet svarede igen ved at bombardere den syriske stilling, de mente granaterne var kommet fra. Ubekræftede forlydender siger, at 30 syriske soldater blev dræbt ved modangrebet. Det er første gang, det er sket, siden den syriske borgerkrig brød ud for halvandet år siden.
ISTANBUL (04.10.2012): Et antal syriske mortergranater ramte i går den tyrkiske grænseby Akcakale i den sydøstlige del af landet op mod grænsen til Syrien og dræbte fem civile – tre børn og to kvinde.
     Den tyrkiske hær svarede igen med et artilleribombardement af syriske militære positioner i Tel Abyad omkring 10 km inde i Syrien, hvorfra tyrkerne selv mener at morterangrebet kom. Ifølge tyrkiske kilder blev et antal syriske soldater dræbt ved angrebet, men der er (mens dette skrives i hvert fald) ikke nogen oplysninger om hvor mange. Der er heller ikke endnu nogen officiel bekræftelse fra Damaskus om kampene henover grænsen.
     Det er første gang, at Tyrkiet bombarderer mål inde i Syrien, siden den halvandet år lange, blodige borgerkrig brød ud i Syrien.
TRANEKÆR (29.07.2012): De syriske oprørere har tilsyneladende, hvis man skal tro de internationale nyhedsbureauer, slået det første angreb af regeringshærens forventede modoffensiv imod deres positioner i Aleppo tilbage. Angrebet begyndte ved 4-tiden i morges og fortsatte til ud på eftermiddagen. Oprørerne siger, at de har slået dette første angreb tilbage. Myndighederne siger, at de har pågrebet et antal ”terrorister” og beslaglagt våben og sprængstof.
     Under alle omstændigheder er regeringshærens offensiv ikke overstået. Denne første træfning er kun begyndelsen, efter Assads styrker i dagevis har bombarderet byen fra luften og med artilleri.
Jeg har af naturlige journalistiske grunde været ganske meget i Syrien på det seneste, derfor er der også kommet et par foto-gallerier til netop herfra. Og da billeder også er information, synes jeg, at der her i emne-oversigten også skal være henvisninger til foto-gallerier, som handler om Syrien. Herunder har du en liste over gallerier med billeder fra Syrien, og du kan klikke dig videre herfra over i foto-galleriet.

HOMS (19.05.2012): Jeg har tilbragt mange timer i hotel-lobby’er i mit liv, men næppe nogensinde så mange timer koncentreret som i disse dage, hvor jeg er udsendt for at følge FNs observatørmission her i Syrien.
     De sidste 4-5 dage er størstedelen af min tid gået med at drikke kaffe, lave small talk, rydde op i min computer, se om mobiltelefonen virker, trille tommelfingre og i øvrigt hele tiden være på spring i det tilfælde, at en FN-patrulje skulle finde på at køre ud i virkeligheden for at observere. En hel lang dag i Hotel Dama-Rose’s foyer i Damaskus lykkedes det os kun at tælle to patruljer, der kørte ud.

DAMASKUS (19.04.2012): FN-observatørerne er begyndt at ankomme til Damaskus. Nogle aviser og medier kalder dem fejlagtigt for en ”fredsbevarende styrke”. Det er forkert. Der er ikke nogen fred, der kan bevares. Det eneste FN-soldaterne kan, når styrken på et eller andet tidspunkt er ankommet, er at observere, om våbenhvilen – og det er noget helt andet end fred – bliver overholdt.
     Egentlig behøver vi ikke en FN-observatørmission til at informere os om det. Svaret kender vi allerede. Våbenhvilen er blevet brudt lige siden det tidspunkt for snart to uger siden, hvor den trådte i kraft. Der er ganske enkelt ikke nogen våbenhvile at observere.
ZABADANI (15.04.2012): Allerede ved det første af de syriske regeringsstyrkers check points omkring 6-7 km fra Zabadani er jeg ved at opgive. Vore to repræsentanter fra Informationsministeriet løber lidt for stakåndede rundt, som om der er en krise, og soldaternes kropssprog signalerer, at journalister i det her område slet ikke er noget, de er vante til. Men på forunderlig vis får vi lov til at køre ind. Papirerne er i orden, selvom det er klart, at soldaterne undrer sig.
     Zabadani er kendt for at være oprørsk. Byen ligger lige på grænsen til Libanon, og folk har derfor altid haft en ganske betydelig ekstraindtægt fra smugleri frem og tilbage over bjergene. Det forklarer naturligvis også lidt om indbyggernes mildt sagt noget anspændte forhold til myndigheder i al almindelighed og Assad-styret inde i Damaskus i særdeleshed.
Sider : 1 2 3 4
 forrige     næste